Ase: Tilpas kompensationsordningerne til ny bølge af COVID-19 og Cluster 5

”De eksisterende kompensationsordninger har indeholdt mange fejl og mangler, og bør derfor finpudses og tilpasses, så de passer bedre til anden bølge af COVID-19 og muterede virusser heraf. Først og fremmest bør der i den vigtige og beløbsmæssigt største hjælpeordning - kompensationsordningen for faste omkostninger - indføres en bagatelgrænse for, hvornår virksomheder skal have revisorerklæring på ansøgninger til denne hjælpeordning,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Revisorkravet har nemlig ført til, at denne ordning er endt som en fiasko, der slet ikke benyttes af virksomhederne som forventet, og derfor ikke yder den hjælp, som den var tiltænkt. Samtidig bør kompensationen for selvstændige hæves til 30.000 kroner om måneden, så denne ordning igen kommer til at følge kompensationen til lønmodtagerne i lønkompensationsordningen. Virus skelner ikke mellem selvstændige og lønmodtagere, tabet af indtægt gør lige ondt, uanset om man tabt pengene som selvstændig eller lønmodtager, understreger Karsten Mølgaard Jensen.

”Det er vigtigt, at der hurtigt bliver spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under virksomhederne i de berørte kommuner. Men det er også afgørende, at modellen bliver skruet sammen på en måde, så den let kan overføres til andre kommuner, hvis – eller måske snarere når - virus-mutationen opdages i andre landsdele. Allerede nu ved vi, at det er fundet på Midtsjælland. Meget taler for, at kompensationsordningerne bliver en fast bestanddel af erhvervslivets virkelighed længe endnu, derfor skal vi samtidig have fjernet de fejl og mangler, som de eksisterende kompensationsordninger lider af,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Revisionskravet har betydet, at mange selvstændige og de små virksomheder har afholdt sig fra at søge kompensation for faste udgifter. Mens knap 97.000 virksomheder søgte om kompensation for tabt omsætning, kom der kun 17.344 ansøgninger til ordningen om faste omkostninger, selv om felten af virksomheder, der kunne søge, var udvidet. Det lave ansøgningstal står i skarp kontrast til det forventede antal på 140.000. Med andre ord søgte kun 12 procent af de forventede virksomheder. Kun ca. 5 milliarder kroner – under ti procent – af de afsatte 65 milliarder kroner blev udbetalt, påpeger Karsten Mølgaard Jensen.

”Naturligvis skal svindel og sløseri med offentlige midler undgås. Derfor bør partierne i Folketinget tage konsekvensen af de hidtidige erfaringer med kravet om revisorerklæring og i stedet indføre en bagatelgrænse, så der bliver en fornuftig balance i, hvem der får gavn af kompensationsordningerne,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Konkret har kravet om en revisorerklæring sendt 215 millioner kroner direkte i lommen på revisorerne, når de har hjulpet virksomhederne med at søge kompensation for faste omkostninger. Heraf har virksomhederne båret de 75 millioner kroner, mens staten har betalt resten.

”Faktisk fik revisorerne større udbytte af ordningen, end de mindste virksomheder, de hjalp med at ansøge om kompensation. Mere end halvdelen af de udbetalte midler ved ansøgninger på mellem 12.500 og 25.000 kroner endte hos revisorerne,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Bagatelgrænser for revisionspligt er et naturligt element i skattelovgivningen eksempelvis i forhold til korrekt betaling af skat i virksomhedernes årsregnskab. Her er virksomheder med under 12 ansatte og ti millioner kroner i omsætning fritaget revisionspligt med netop den begrundelse, at kontroludgiften ikke står mål med udbyttet ved kontrollen.