Ase

Ase: Ret op på uværdig forskelsbehandling af selvstændige i hele perioden

Del
Endelig kom lønkompensationen til selvstændige på niveau med ordningen for lønmodtagere – og det er bedre sent end aldrig. Men trist at der skulle gå næsten et år med reel forskelsbehandling, som har kostet de selvstændige dyrt, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, der gerne havde set, at den nye aftale om ligestilling i Corona-kompensation mellem lønmodtagere og selvstændige havde tilbagevirkende kraft helt tilbage til foråret, hvor den økonomiske diskriminering af selvstændige begyndte.

”Administrative processer og tilfældige datoer kan ikke stå i vejen for en nødvendig og værdig økonomisk ligestilling mellem selvstændige og lønmodtagere. Der må rettes op på den uværdige behandling i hele perioden, og ikke kun nogle uger tilbage,” siger Karsten Mølgaard Jensen.  

Gang på gang har regeringen, dens støttepartier og dele af fagbevægelsen forklaret den lavere kompensation til selvstændige ved at sammenligne med, hvad en ledig lønmodtager får i dagpenge. Men det er en misvisende og direkte uskøn sammenligning, som enten skyldes, at man har et helt andet formål, nemlig at få løftet dagpengesatsen generelt, eller i værste fald direkte ringeagt over for mennesker, der driver egen virksomhed, skaber sin egen indtægt og skaber arbejdspladser og velstand i Danmark.

”Det har lignet et helt bevidst forsøg på vildledning. Faktum er, at en ledig selvstændig og en ledig lønmodtager får præcis det samme i dagpenge. At påstå andet er direkte falsk. Det, vi taler om her, er den diskriminerende forskel mellem Corona-ramte virksomheder, hvor de ansatte lønmodtagere bliver kompenseret med op til 30.000 kroner, hvorimod den selvstændige kun var værd at kompensere med 23.000 kroner. Det er denne uværdige forskelsbehandling, der har været gældende siden foråret, som der nu endelig er rettet op på fremadrettet,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Hvis danskere fortsat skal have mod og lyst til at starte og drive egen virksomhed, bør selvstændige som minimum have samme vilkår som lønmodtagere, understreger han.

”Corona-krisen har vist, at regeringen har trukket et solidt økonomisk sikkerhedsnet ud under lønmodtagerne, mens det har haltet gevaldigt med at give selvstændige samme tryghed. Forhåbentlig vil det her uskønne forløb føre til, at selvstændige i fremtiden generelt ligestilles med lønmodtagere. Selvstændighedskulturen skal styrkes, ikke underløbes. Det bliver endnu mere vigtigt i tiden efter Corona-krisen, hvis vi skal få vores arbejdspladser tilbage og genskabe al den økonomiske velstand, som vi har tabt på grund af de mange Corona-restriktioner, ” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Kontakter

For yderlige info kontakt:


Karsten Mølgaard Jensen, adm. dir. Ase: 40130897


Troels Krog, chef for Politik og Presse, Ase: 21359026

Information om Ase

Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV

+45 7013 7013https://www.ase.dk

Følg pressemeddelelser fra Ase

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ase

Jobcentre et oplagt sted at spare - rekordmange ansatte hjælper historisk få ledige15.8.2022 12:51:20 CEST | Pressemeddelelse

Besparelser på landets 94 kommunale jobcentre er genstand for opmærksomhed fra politiske partier på udkig efter finansiering af nye politiske udspil. Ikke mindst Venstre, der i dag også vil pege på netop jobcentrene som et område med stort effektiviseringspotentiale – og det giver god mening. Trods gunstige konjunkturer og rekordlav ledighed er der historisk mange ansatte på jobcentrene, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

Ase: Ny aftale giver grobund for at flytte hele jobindsatsen til a-kasserne24.6.2022 14:59:55 CEST | Pressemeddelelse

Et vigtigt skridt på vejen mod et mere helstøbt, forenklet og økonomisk effektiv beskæftigelsesforløb med større fokus på med fuld metodefrihed og digitale samtaler at sikre en individorienteret indsats. Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, den politiske aftale om, at a-kasserne fra 1. januar 2024 skal overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere24.6.2022 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods økonomisk opsving og historisk høj beskæftigelse har Danmark misset muligheden for at få ekstra skub i iværksætteriet. Tværtimod har vi tabt 30.000 nye iværksættervirksomheder sammenlignet med sidste højkonjunktur. Samtidig er levealderen på danske iværksættervirksomheder væsentligt kortere end i Sverige, og andelen af selvstændige blandt de beskæftigede i Danmark blandt de absolut laveste i EU, viser ny Ase-analyse.

Fagforeninger tjener milliarder på social kontrol24.3.2022 06:13:00 CET | Pressemeddelelse

Op mod 300.000 danske lønmodtagere er udelukkende medlem af en bestemt fagforening, fordi de føler sig tvunget til det – og der er store økonomiske interesser på spil, når lønmodtagere presses til at vælge et specielt forbund, viser en ny undersøgelse fra Wilke foretaget for Ase. Den udbredte sociale kontrol på danske arbejdspladser, der gør kolleger ilde set, hvis de bruger deres lovsikrede ret til selv at vælge fagforbund, er en milliardforretning for fagforeningerne.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye