Ase

Ase: Regeringens digitale stopklods skaber samtalepukkel for 50.000 nyledige

Del
Drop kravet om personligt fremmøde og gennemfør de tusindevis af CV-samtaler, der lige nu hober sig op i a-kasserne, som webinarer. Digitale løsninger kan lette vejen tilbage på arbejdsmarkedet for de over 50.000 danskere, der foreløbigt har mistet jobbet under Corona-krisen, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

”Netop nu, hvor vi står over for genåbning af samfundet og dermed også tilbagevenden til det dynamiske og fleksible arbejdsmarked, er behovet for individuel vejledning større end nogensinde. Derfor er det uholdbart, at al beskæftigelsesindsats bare er suspenderet som konsekvens af Covid19-situationen, når der findes digitale alternativer, som både er sundhedsmæssigt, økonomisk og kvalitetsmæssigt mindst lige så godt,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Vi efterlader de ledige i stikken og forlænger unødigt ledighedsperioden for tusindevis af ledige, fordi regeringen har sat en stopper for al indsats, der skal få ledige i job igen, understreger han.

”Det er gammeldags tænkning, hvis regeringen tror, at en samtale kun kan foregå ved personligt fremmøde. Vi spilder ganske enkelt tiden på grund af teknologiforskrækkelse. Når samfundet åbner, og nye jobmuligheder opstår, står de ledige ikke klar til at søge nye stillinger, fordi regeringen agerer teknologisk stopklods,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Vi skal både gentænke og digitalisere beskæftigelsesindsatsen i kølvandet på nedlukningen af Danmark. Opgaven er nu at få landet på fode igen og de tusindevis af danskere, der har mistet jobbet som konsekvens af Corona-krisen, hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet, fastslår han.

”Men det gør man ikke ved at sidde på hænderne og være fastlåst i, at alt skal være som det hidtil har været. Er der noget, som Corona-krisen har lært os, så er det, at tiden efter bliver anderledes,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Ase er en af de a-kasser, som af egen kraft er gået i gang med CV-samtaler via webinarer. Ase har været i dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om digitale samtaler kan anerkendes som såkaldt nulstillende uden der er fundet en afklaring. Hvis ikke de digitale samtaler kan anerkendes som nulstillende, skal disse samtaler gennemføres igen ved fysisk fremmøde, når beskæftigelsesministeren en gang ude i fremtiden ophæver dvalestilstanden i beskæftigelsesindsatsen.

”Der har vist sig en lang række positive erfaringer med digitale løsninger under Covid19-nedlukningen, som man bør gøre brug af i beskæftigelsesindsatsen. Når statsledere på europæisk plan kan træffe store vidtgående beslutninger via digital kontakt, kan en ledig og en jobkonsulent også have en samtale om den lediges CV uden, at det kræver man mødes fysisk i samme lokale,” påpeger Karsten Mølgaard Jensen.

”Vi skal ikke bruge ressourcerne på unødige omkostningstunge processer som at tvinge folk til fysisk fremmøde i en tid, hvor vi som samfund kan imødese store økonomiske udfordringer. Samtidig vil CV-samtaler og jobsøgningsfremmende møder som webinarer helt fjerne smitterisikoen og dermed smidiggøre genåbningen af Danmark,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Støtte og vejledning af medlemmer, der har mistet jobbet eller risikerer at gøre det, er en kerneopgave i a-kasserne. Men som følge af suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen og forbuddet mod fysiske møder har alene Ase flere end 2.000 medlemmer, der nu venter på at få den lovpligtige CV-samtale.

Derfor har Ase rettet henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for at gøre det muligt at bruge digitale kontaktformer og dermed kunne udøve rettidig og fyldestgørende vejledning såvel i suspensionsperioden som efterfølgende.

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:


Karsten Mølgaard Jensen, adm. dir: 40130897


Troels Krog, chef for Politik og Presse: 21359026

Information om Ase

Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV

+45 7013 7013https://www.ase.dk

Følg pressemeddelelser fra Ase

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ase

Jobcentre et oplagt sted at spare - rekordmange ansatte hjælper historisk få ledige15.8.2022 12:51:20 CEST | Pressemeddelelse

Besparelser på landets 94 kommunale jobcentre er genstand for opmærksomhed fra politiske partier på udkig efter finansiering af nye politiske udspil. Ikke mindst Venstre, der i dag også vil pege på netop jobcentrene som et område med stort effektiviseringspotentiale – og det giver god mening. Trods gunstige konjunkturer og rekordlav ledighed er der historisk mange ansatte på jobcentrene, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

Ase: Ny aftale giver grobund for at flytte hele jobindsatsen til a-kasserne24.6.2022 14:59:55 CEST | Pressemeddelelse

Et vigtigt skridt på vejen mod et mere helstøbt, forenklet og økonomisk effektiv beskæftigelsesforløb med større fokus på med fuld metodefrihed og digitale samtaler at sikre en individorienteret indsats. Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, den politiske aftale om, at a-kasserne fra 1. januar 2024 skal overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere24.6.2022 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods økonomisk opsving og historisk høj beskæftigelse har Danmark misset muligheden for at få ekstra skub i iværksætteriet. Tværtimod har vi tabt 30.000 nye iværksættervirksomheder sammenlignet med sidste højkonjunktur. Samtidig er levealderen på danske iværksættervirksomheder væsentligt kortere end i Sverige, og andelen af selvstændige blandt de beskæftigede i Danmark blandt de absolut laveste i EU, viser ny Ase-analyse.

Fagforeninger tjener milliarder på social kontrol24.3.2022 06:13:00 CET | Pressemeddelelse

Op mod 300.000 danske lønmodtagere er udelukkende medlem af en bestemt fagforening, fordi de føler sig tvunget til det – og der er store økonomiske interesser på spil, når lønmodtagere presses til at vælge et specielt forbund, viser en ny undersøgelse fra Wilke foretaget for Ase. Den udbredte sociale kontrol på danske arbejdspladser, der gør kolleger ilde set, hvis de bruger deres lovsikrede ret til selv at vælge fagforbund, er en milliardforretning for fagforeningerne.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye