Ase

Ase: Regeringen leverer kun halv løsning på dagpengesystemets udfordringer

Del
Højere dagpenge i de tre første ledighedsmåneder løfter kompensationsgraden i dagpengesystemet en smule, hvilket har været tiltrængt siden de økonomiske vismænd påpegede den skæve udvikling tilbage i 2014. Ase har foreslået et endnu højere løft i kompensationsgraden, men regeringens forslag er et skridt på vejen og helt nødvendigt for at styrke tilliden til dagpengesystemet på kort sigt. Men regeringen overser alle de andre elementer, der sikrer et moderne og tidssvarende arbejdsløshedsforsikringssystem. Skal indsatsen for alvor rykke, skal jobcentrene fratages beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Det påpeger Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

”Det står efterhånden lysende klart, at jobcentrene ikke løser opgaven tilfredsstillende. A-kasserne bør derfor overtage hele ansvaret for de forsikrede ledige, og ledighedssamtalerne bør digitaliseres omgående, så effektiviseringsgevinsten ikke spildes på gammeldags fysiske samtaler, men i stedet kommer de ledige til gode. Samtidig bør der indføres metodefrihed, så indsatsen kan målrettes den enkeltes behov. Størsteparten af de ledige kan nøjes med en meget mindre, men til gengæld mere målrettet og motiverende indsats end det nuværende rigide system kræver, hvor processen er vægtet højere end det individuelle menneskesyn,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Samtidig efterlyser han et samlet blik på dagpengesystemet og beskæftigelsesindsatsen i stedet for det halvhjertede fokus på nogle dagpengesatser.

”Vi har gennem flere år foreslået en trappemodel i dagpengesystemet, hvor ydelsen var højest i begyndelsen af ledighedsperioden. Det giver mere ro om familiens økonomi, så den enkelte kan koncentrere kræfterne om at finde et nyt job. Umiddelbart havde en model uden anciennitetskravet været at foretrække, da det vil øge gennemsigtigheden i et system, hvor det i forvejen kan være vanskeligt for den enkelte at gennemskue sine rettigheder. Nu komplicerer regeringens forslag systemet yderligere, selv om der er brug for det modsatte, nemlig færre komplekse regler og ikke flere,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Derfor glæder a-kasse-direktøren sig også over, at regeringen lægger op til at lempe reglerne, så medarbejdere, der har arbejdet i weekender og på skæve tidspunkter, ikke længere straffes økonomisk, hvis de bliver ledige. Også ønsket om at fjerne modregningen for partners indtægt i forbindelse med folke-, senior og førtidspension hilses velkomment.

”Regeringen peger på, at støtteordningerne til erhvervslivet kan reduceres. Det er vi sådan set enige i – men det bør også gælde den massive statsstøtte til fagbevægelsen. Men her går regeringen den stik modsatte vej og vil i stedet øge statsstøtten til fagforeningerne ved at hæve skattefradraget for fagforeninger fra 6.000 til 7.000 kroner om året. Når støtten til virksomhederne skal barberes, må det også gælde støtten til fagforeningerne,” siger Karsten Mølgaard Jensen, som også hæfter sig ved det formentlig ulovlige benspænd på de private lønforsikringer, der ikke er bundet op på arbejdsløshedsforsikringssystemet med statsligt medejerskab og -interesse.

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:


Troels Krog, chef for Politik og Presse: 21359026

Information om Ase

Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV

+45 7013 7013https://www.ase.dk

Følg pressemeddelelser fra Ase

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ase

Jobcentre et oplagt sted at spare - rekordmange ansatte hjælper historisk få ledige15.8.2022 12:51:20 CEST | Pressemeddelelse

Besparelser på landets 94 kommunale jobcentre er genstand for opmærksomhed fra politiske partier på udkig efter finansiering af nye politiske udspil. Ikke mindst Venstre, der i dag også vil pege på netop jobcentrene som et område med stort effektiviseringspotentiale – og det giver god mening. Trods gunstige konjunkturer og rekordlav ledighed er der historisk mange ansatte på jobcentrene, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

Ase: Ny aftale giver grobund for at flytte hele jobindsatsen til a-kasserne24.6.2022 14:59:55 CEST | Pressemeddelelse

Et vigtigt skridt på vejen mod et mere helstøbt, forenklet og økonomisk effektiv beskæftigelsesforløb med større fokus på med fuld metodefrihed og digitale samtaler at sikre en individorienteret indsats. Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, den politiske aftale om, at a-kasserne fra 1. januar 2024 skal overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere24.6.2022 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods økonomisk opsving og historisk høj beskæftigelse har Danmark misset muligheden for at få ekstra skub i iværksætteriet. Tværtimod har vi tabt 30.000 nye iværksættervirksomheder sammenlignet med sidste højkonjunktur. Samtidig er levealderen på danske iværksættervirksomheder væsentligt kortere end i Sverige, og andelen af selvstændige blandt de beskæftigede i Danmark blandt de absolut laveste i EU, viser ny Ase-analyse.

Fagforeninger tjener milliarder på social kontrol24.3.2022 06:13:00 CET | Pressemeddelelse

Op mod 300.000 danske lønmodtagere er udelukkende medlem af en bestemt fagforening, fordi de føler sig tvunget til det – og der er store økonomiske interesser på spil, når lønmodtagere presses til at vælge et specielt forbund, viser en ny undersøgelse fra Wilke foretaget for Ase. Den udbredte sociale kontrol på danske arbejdspladser, der gør kolleger ilde set, hvis de bruger deres lovsikrede ret til selv at vælge fagforbund, er en milliardforretning for fagforeningerne.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye