AseAse

Ase og Dansk Iværksætter Forening: Ny barselsordning giver selvstændige samme vilkår som lønmodtagere

Del
Den nye aftale om en barselsudligningsordning for selvstændige giver forbedrede barselsmuligheder for iværksættere og selvstændige og vil forhåbentlig gøre det mere attraktivt for såvel mænd som kvinder at udleve deres iværksætterdrøm og drive egen virksomhed.

Det pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase med ca. 55.000 selvstændige medlemmer, og Louise M.Ø. Nielsen, bestyrelsesmedlem i Dansk Iværksætter Forening med ca. 15.000 medlemmer efter, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mandag har sendt lovforslag om en ny barselsordning i høring.  

”Aftalen gør det muligt for selvstændige at blive omfattet af barselsordningen barsel.dk på linje med lønmodtagere i private virksomheder og få kompensation fra ordningen ud over barselsdagpenge. Selve aftalen har politikerne bygget på de principper for en barselsordning for selvstændige, som 11 organisationer sammen har anbefalet, og det er vi alle rigtig glade for,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Konkret kan selvstændige nu få op til 31.000 kroner om måneden, mens de går på barsel. Ordningen er finansieret ved, at de selvstændige selv indbetaler til barsel.dk. Dermed nærmer selvstændige erhvervsdrivende sig på endnu et afgørende punkt de rettigheder, som lønmodtagere har.  

”Flere og flere kvinder får succes som iværksættere, og de nye forbedrede barselsmuligheder vil forhåbentlig sætte endnu mere skub på den udvikling. I dag er kun en ud af fire iværksættere kvinder, og for mange bliver det nu lettere at forene livet som iværksætter med drømmen om at stifte familie,” siger Louise M.Ø. Nielsen (DIF).

De selvstændiges bidrag og dækning ligestilles med lønmodtagerne i barselsfonden. For at undgå uhensigtsmæssigheder fra konstruktionen af den tidligere – og nu nedlagte – barselsfond for selvstændige indføres der et indtægtskriterie for selvstændiges adgang til barselsfonden, som fastsættes til det beløb, der ville udløse fuld dagpengesats ved ledighed. Med indtægtskriteriet bliver det muligt at afskære hobbyvirksomhed, honorarmodtagere og fritidsiværksættere fra ordningen, hvilket var et udtalt kritikpunkt i den tidligere konstruktion af barselfond for selvstændige.

”Netop udsigten til økonomisk utryghed er den væsentligste barriere for at starte egen virksomhed. Så de forbedrede barselsforhold er et vigtigt skridt mod en stærkere selvstændighedskultur i Danmark. Samtidig glæder vi os over, at regeringen her fortsætter linjen fra den fremtidssikring af dagpengesystemet, som tilbage i 2017 gav selvstændige flere rettigheder og gjorde det lettere at veksle mellem at være selvstændige og lønmodtager, der bliver mere og mere udpræget på det moderne arbejdsmarked,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

De 11 organisationer, der stod sammen om anbefalingerne til en barselsordning for selvstændige, er Dansk Journalistforbund, Dansk Iværksætter Forening, Teknisk Landsforbund, Virksomme Kvinder, Kvinderådet, Danmarks Organisation for selvstændige Frisører & Kosmetikere, SMV Danmark, Danske Fysioterapeuter, Akademikerne, Dansk Magisterforening og Ase.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:


Louise M Ø Nielsen, Dansk Iværksætter Forening: 2184 4424


Karsten Mølgaard Jensen, adm. dir: 40130897


Troels Krog, chef for Politik og Presse: 21359026

Information om Ase

Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV

+45 7013 7013https://www.ase.dk

Følg pressemeddelelser fra Ase

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ase

Jobcentre et oplagt sted at spare - rekordmange ansatte hjælper historisk få ledige15.8.2022 12:51:20 CEST | Pressemeddelelse

Besparelser på landets 94 kommunale jobcentre er genstand for opmærksomhed fra politiske partier på udkig efter finansiering af nye politiske udspil. Ikke mindst Venstre, der i dag også vil pege på netop jobcentrene som et område med stort effektiviseringspotentiale – og det giver god mening. Trods gunstige konjunkturer og rekordlav ledighed er der historisk mange ansatte på jobcentrene, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

Ase: Ny aftale giver grobund for at flytte hele jobindsatsen til a-kasserne24.6.2022 14:59:55 CEST | Pressemeddelelse

Et vigtigt skridt på vejen mod et mere helstøbt, forenklet og økonomisk effektiv beskæftigelsesforløb med større fokus på med fuld metodefrihed og digitale samtaler at sikre en individorienteret indsats. Sådan betegner Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase, den politiske aftale om, at a-kasserne fra 1. januar 2024 skal overtage ansvaret for de dagpengeforsikrede ledige i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere24.6.2022 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods økonomisk opsving og historisk høj beskæftigelse har Danmark misset muligheden for at få ekstra skub i iværksætteriet. Tværtimod har vi tabt 30.000 nye iværksættervirksomheder sammenlignet med sidste højkonjunktur. Samtidig er levealderen på danske iværksættervirksomheder væsentligt kortere end i Sverige, og andelen af selvstændige blandt de beskæftigede i Danmark blandt de absolut laveste i EU, viser ny Ase-analyse.

Fagforeninger tjener milliarder på social kontrol24.3.2022 06:13:00 CET | Pressemeddelelse

Op mod 300.000 danske lønmodtagere er udelukkende medlem af en bestemt fagforening, fordi de føler sig tvunget til det – og der er store økonomiske interesser på spil, når lønmodtagere presses til at vælge et specielt forbund, viser en ny undersøgelse fra Wilke foretaget for Ase. Den udbredte sociale kontrol på danske arbejdspladser, der gør kolleger ilde set, hvis de bruger deres lovsikrede ret til selv at vælge fagforbund, er en milliardforretning for fagforeningerne.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye