Ase: Drop kommune- og revisorkrav i hjælpepakker efter nedlukning i 38 kommuner
Gør hjælpepakkerne landsdækkende og drop det generelle revisionskrav på kompensationsordningen for faste omkostninger. Sådan lyder opfordringen fra Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase efter udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) om nye covid19-restriktioner i 38 kommuner.
Da regeringen først i november lukkede syv nordjyske kommuner ned, lagde den op til, at kommunegrænserne også blev afgørende for, om virksomhederne kunne søge om økonomisk kompensation. Det skabte stor usikkerhed blandt virksomheder, der blev ramt af restriktionerne, selv om de lå uden for de berørte kommuner.
”I lyset af de omfattende restriktioner, hvor nogle erhverv lukkes helt ned, er det afgørende ikke at gentage de fejl og det bureaukratiske bøvl, som har gjort det besværligt for virksomhederne at gøre brug af ordningerne. Ligesom virus ikke kender kommunegrænser, gør markedet det heller ikke. Selvstændige erhvervsdrivende kan sagtens blive ramt af Covid19-restriktionerne, selv om deres virksomhed ikke er hjemhørende i en af de nedlukkede kommuner,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Samtidig opfordrer han kraftigt til, at der indføres en bagatelgrænse for, hvornår der skal en revisorpåtegning på ansøgninger om kompensation for faste omkostninger. Her har det vist sig, at revisorerne i forhold til ansøgninger for mindre beløb fik større udnytte af ordningen end de virksomheder, den var tiltænkt.
"Revisorkravet betød, at mange selvstændige erhvervsdrivende helt opgav at søge om kompensation, fordi det ganske enkelt blev for dyrt og besværligt. Mange frygtede at komme til at hænge på en større revisorregning, hvis deres ansøgning blev afvist. Her er det vigtigt at få proportionerne på plads. Hensigten med hjælpepakkerne bør være at komme ramte virksomheder til undsætning – ikke at forgylde revisorerne,” siger Karsten Mølgaard Jensen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Karsten Mølgaard Jensen, adm. dir: 40130897
Troels Krog, chef for Politik og Presse: 21359026
Information om Ase
Følg pressemeddelelser fra Ase
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ase
Nyt tilbud til selvstændige om tryghed i arbejdsliv og pensionisttilværelse30.11.2020 09:57:35 CET | Pressemeddelelse
Selvstændige får nu bedre muligheder for på favorable vilkår at spare op til pension og forsikre sig mod kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Et nyt samarbejde mellem Ase, Pension for Selvstændige og Danica Pension føjer endnu et tilbud til medlemmer af Ase og det nye fællesskab Selvstændige.com. Her tilbydes selvstændige erhvervsdrivende en række fordele, som hidtil har været forbeholdt store virksomheder.
Ase: Selvstændige bør have samme corona-fleksibilitet som lønmodtagere9.11.2020 13:47:52 CET | Pressemeddelelse
Enhver selvstændig erhvervsdrivende, der rammes af de statslige Corona-restriktioner, skal have mulighed for at søge om økonomisk kompensation, uanset hvor i landet virksomheden er hjemhørende.
Ase: Tilpas kompensationsordningerne til ny bølge af COVID-19 og Cluster 56.11.2020 14:01:24 CET | Pressemeddelelse
Virus kender ikke kommunegrænser, og der er derfor ikke brug for særlig nordjyske kompensationsmodeller, men derimod generelle og holdbare løsninger, som effektivt kan udbredes til øvrige kommuner eller hele landet, hvis den bekymrende Cluster 5-variant skulle dukke op andre steder i landet eller COVID-19 udvikler sig til et endnu større problem. Det pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, efter at erhvervsminister Simon Kollerup (S) har inviteret til politiske forhandlinger om at finde en model for at kompensere virksomhederne i de syv berørte kommuner.
Selvstændige får nyt fællesskab og hjælp til hverdagens udfordringer28.9.2020 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt fællesskab for selvstændige erhvervsdrivende gør det nu lettere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark. Bag initiativet ”Selvstændige” står en række velrenommerede landsdækkende firmaer med en fælles målsætning om at fremme iværksætteri, øge succesraten for de små virksomheder og styrke selvstændighedskulturen.
Ase og Dansk Iværksætter Forening: Ny barselsordning giver selvstændige samme vilkår som lønmodtagere7.9.2020 12:16:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye aftale om en barselsudligningsordning for selvstændige giver forbedrede barselsmuligheder for iværksættere og selvstændige og vil forhåbentlig gøre det mere attraktivt for såvel mænd som kvinder at udleve deres iværksætterdrøm og drive egen virksomhed.
Ase: Ekstraordinær mulighed for dagpenge til selvstændige et nødvendigt tiltag29.6.2020 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Corona-krisen har været hård for landets mindste virksomheder, og mange selvstændige erhvervsdrivende risikerer at knække nakken økonomisk, når hjælpepakkerne udfases den 8. juli. Derfor har Folketinget vedtaget en ekstraordinær mulighed for selvstændige for at melde sig ind i en a-kasse og få dagpenge uden at skulle opfylde det gængse krav om 12 måneders forudgående medlemskab for at opnå rettigheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum