ARVEN vender tilbage i 2024

Arven er skrevet af den amerikanske dramatiker, Matthew Lopez, og er intenst drama i to dele om arven efter AIDS-epidemien. Den 8 timer og 20 minutter lange forestilling har taget publikum med storm, og allerede kort efter premieren måtte Det Kongelige Teater melde udsolgt til den anmelderroste forestilling, der spiller i Skuespilhuset frem til 13. maj.
"Det er en stor glæde, at det er lykkedes os at få forestillingen tilbage allerede til næste sommer," udtaler skuespilchef Morten Kirkskov, der også medvirker som skuespiller i Arven. ”Det er sjældent, det sker, at en forestilling med sine 8 timers spilletid forener scene og publikum i en så intens, sjov og rørende fælles oplevelse, som det har været tilfældet med Arven. Det har været ganske overvældende, flere har allerede set forestillingen mere end en gang, og vi giver nu endnu flere mennesker mulighed for den oplevelse, enten for første gang, eller som gensyn”.
Arven er nomineret som Årets forestilling ved Danmarks største scenekunstpris Årets Reumert. Instruktør Thomas Bendixen er nomineret som Årets instruktør og skuespiller Jens Jørn Spottag for Årets mandlige ensemblerolle.
Stykket er blevet udråbt til et af de vigtigste amerikanske stykker i dette århundrede og har modtaget et hav af priser for bedste nye stykke, herunder både Laurence Olivier Award og Tony Award.
Anmelderne skrev om Arven:
"Kærligheden lyser i Thomas Bendixens storladne aidsforestilling Arven ... Ungt, desperat, energisk og med oprigtige skuespillere, der på Skuespilhuset stråler af sex- og livslyst." - Information
☆☆☆☆☆☆
"Denne oplevelse gør dig til et bedre menneske. »Det er et mirakel. Intet mindre«" - Berlingske
☆☆☆☆☆☆
"Efter otte timer har vi stadig ikke fået nok af Arven"
- Jyllands-Posten
Arven får repremiere på Skuespilhusets Store Scene 24. august 2024 og spiller frem til 13. oktober.
Læs mere om forestillingen HER.
Nøgleord
Kontakter
Annette Julie BergPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 40 86 00 03ajbe@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
Det er i Dyrehaven, det sner25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrehaven bliver til sommer forvandlet til et magisk vinterlandskab, når Kim Fupz Aakeson gendigter H.C. Andersens eventyr Snedronningen til en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker. I front står Mille Hoffmeyer Lehfeldt som den iskølige snedronning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum