Det Kongelige Teater

Forår og opera mødes i det fri i maj

Del

Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.

Kongelig sommeropera. Foto: Camilla Winther
Kongelig sommeropera. Foto: Camilla Winther

Den Kongelige Opera inviterer igen i år til stemningsfulde open air-koncerter spækket med operahits. På scenen til Kongelig sommeropera står operasolister fra Det Kongelige Teater og gæster, og publikum kan opleve smagsprøver fra den kommende operasæson 2025/2026 og meget mere.

Kongelig sommeropera er en unik mulighed for både erfarne operagæster og nysgerrige nybegyndere til at opleve opera i øjenhøjde i uformelle, grønne rammer. Ved koncerterne i maj byder programmet blandt andet på Donizettis muntre opera Don Pasquale, Verdis dramatiske Rigoletto, Strauss’ elegante Rosenkavaleren og Puccinis populære Tosca - og der vil også være højdepunkter fra musicalklassikeren West Side Story og Lehárs sprudlende operette Den glade enke.  

Operachef Elisabeth Linton byder velkommen til Kongelig sommeropera med disse ord: "Ligesom alt i naturen står på spring til at blomstre og dufte, står vi også på spring til en ny sæson. Men lige nu og her skal vi nyde maj og det spirende forår, hvor livet rykker udenfor – og det samme gør operaen."

På scenen kan publikum opleve sopranen Carina Tybjerg Madsen, mezzosopranerne Elisabeth Jansson (16.–18. maj) / Sidsel Aja Eriksen (23.–25. maj), tenorerne Jacob Skov Andersen (16.–18. maj) / Jonathan Koppel (23.–25. maj) og barytonen Jens Søndergaard. Koncerterne præsenteres af tenor Gert Henning-Jensen, der også selv optræder undervejs. Den Kongelige Operas pianist Leif Grebe akkompagnerer.

Spillesteder
16. maj kl. 18 – Amfiscenen Værket, Randers
17. maj kl. 16 – Byparken, Vejle
18. maj kl. 16 – Tølløse Fælled, Tølløse
23. maj kl. 18 – Bellahøj Friluftsscene, Brønshøj
24. maj kl. 16 – Ved Himmelbjerget, Ry
25. maj kl. 16 – SlotssøBadet, Kolding

Det Kongelige Teater siger tak til
Værket Randers, Randers Event, Randers Teaterforening, Vejle Musikteater, Tølløse Lokalforum, Fællesskab Tølløse, Holbæk Kommune, Sparekassen Sjælland Fonden, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kultur-og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune, Vanløse lokaludvalg, Bispebjerg Lokaludvalg, Tårnkommitéen, Kulturpuljen, Skanderborg Kommune, Kolding Kommune og Slotssøevents.

Læs mere og se hele programmet for Kongelige sommeropera i maj HER

Det Kongelige Teater på turné
Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2025. Vores faste succes med Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet fortsætter med besøg i 23 byer, mens to af vores teaterforestillinger Eks og Sat i verden spiller 48 gange rundt i landet. Sammen med Aalborg Symfoniorkester besøger Den Kongelige Ballet fem jyske byer med forestillingen Ballet de Luxe. Teaterlegepladsen Postyrium ruller igen forbi 16 byer, mens årets største udendørsteateroplevelse i Dyrehaven bliver den spektakulære familieforestilling Snedronningen, i samarbejde med Lyngby-Tårbæk Kommune. 163 turnédage i 2025, hvilket svarer til en aktivitet næsten hver anden dag et sted i Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kongelig sommeropera. Foto: Camilla Winther
Kongelig sommeropera. Foto: Camilla Winther
Download
Kongelig sommeropera. Foto: Camilla Winther
Kongelig sommeropera. Foto: Camilla Winther
Download
Kongelig sommeropera. Foto: Camilla Winther
Kongelig sommeropera. Foto: Camilla Winther
Download
Download
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye