Urpremiere på ”Den store Gatsby”
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita

På Operaens store scene folder 1920’ernes USA sig ud i fuldt flor: glitter, fjer, cocktails og jazz fylder rummet og skaber en stemning af luksus, fest og forfald. Her møder vi Jay Gatsby i sin besættelse af kærlighed og den amerikanske drøm. Og vi dykker ned i et drama, der er lige så glamourøst, som det er tragisk.
I anledning af Den store Gatsbys 100-års jubilæum opfører Den kongelige Ballet en helt ny balletversion af F. Scott Fitzgeralds mesterværk på Operaen. Operaens store scene er blevet en blanding af betagende ballrooms, skinnende champagneglas og tragiske, hæmningsløse eksistenser – et billede på en tid, hvor den amerikanske drøm langsomt kollapsede under vægten af moralsk forfald og voksende klasseskel. Sammenligningen med USA i 2025 er ikke til at tage fejl af.
Fitzgeralds skarpe observationer om samfundet er i denne ballet omsat til bevægelser og lys, hvor den portugisiske koreograf Arthur Pita bruger sin vildt underholdende og dramatiske energi til at give nyt liv til Gatsbys historie. Med Gershwins tidløse jazzmusik som soundtrack får vi en ballet, der fanger den elektriske stemning i en tid, hvor fest og tragedier går hånd i hånd.
”Den store Gatsby minder os om, hvordan vores moralkodeks på uhyggelig vis ændrer sig, når penge og magt tager overhånd,” siger balletchef Amy Watson. ”Koreografen Arthur Pita fremhæver i sin ballet netop ironien i den amerikanske drøm, og får os til at genoverveje vores egne prioriteter."
Jay Gatsbys dekadente fester rummer både en kærlighedshistorie og den uundgåelige katastrofe. Han træder selv frem som en gådefuld og dragende figur, fanget i sin egen fantasi om perfektion. Balletten udforsker hans bestræbelser på at genvinde sin elskede Daisy Buchanan, og vi får præsenteret den amerikanske drøm for fuld udblæsning, men også den amerikanske klasseforskel. Begge dele bliver i Gatsbys hænder destruktive.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
Det er i Dyrehaven, det sner25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrehaven bliver til sommer forvandlet til et magisk vinterlandskab, når Kim Fupz Aakeson gendigter H.C. Andersens eventyr Snedronningen til en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker. I front står Mille Hoffmeyer Lehfeldt som den iskølige snedronning.
Vivaldi får operadebut på Det Kongelige Teater (ny med rettelse)14.4.2025 08:15:25 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde opfører Det Kongelige Teater en opera af Vivaldi. På scenen til operaen Griselda står stærke, internationale baroksolister ledsaget af barokensemblet Concerto Copenhagen. Operaen opføres på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
Barrison-feberen smitter igen i nyskrevet, dansk musical11.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 1890'erne forførte og forargede fem danske søstre Europa med tvetydige sange, vovet dans og høj cigarføring – og blev symboler for en ny, kvindefrigørende tid. Nu vækker Det Kongelige Teater de skandaløse Barrison Sisters til live igen i et festfyrværkeri af en musical baseret på den virkelige historie om de banebrydende varietéstjerner, der brød grænserne for, hvad kvinder må.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum