Årstiderne Arkitekter og KANT arkitekter bliver til Sweco Architects
22.3.2021 07:00:00 CET | Sweco | Pressemeddelelse

De to succesfulde danske arkitektvirksomheder Årstiderne Arkitekter og KANT arkitekter stiftet i hhv. 1985 og 1977 skifter i dag navn til Sweco Architects. Navneskiftet fuldender integrationen med Sweco, som de to virksomheder blev en del af i hhv. 2018 og 2020.
- Vi har brugt nogle år på at lære hinanden godt at kende og på at øve os på fælles projekter. Nu er tiden moden til, at vi samler kræfterne om ét fælles navn; Sweco Architects. Navnet fortæller, hvad vi er en del af, og hvem vi fortsat er, forklarer Torben Klausen, direktør for Sweco Architects – det nye navn på Swecos arkitektdivision.
Arkitekter og ingeniører på fem fælles kontorer
Sweco Architects tæller i alt 320 arkitekter, der arbejder tæt sammen med ingeniører og andre specialister i Sweco i København, Aarhus, Silkeborg, Odense og Herning.
- Med Sweco Architects understreger vi overfor markedet, at vi mener, integreret rådgivning er fremtiden. Historisk har man organiseret sig efter, om man er arkitekt, ingeniør, biolog eller noget fjerde. Vi har i stedet valgt at organisere os efter kundens behov og placeret alle fagligheder under samme tag. Jeg tror, kunderne i fremtiden i langt højere grad ønsker at tale med én rådgiver, der kan løse hele deres projekt sammenhængende, gennemtænkt og friktionsløst. Vores erfaring er, at vi får en bedre proces og mere kvalitet i kundernes projekter, når vi sidder sammen med vores ingeniør-kolleger hver dag, forklarer Torben Klausen.
Bygger videre på et stærkt fundament
Hvad skal markedet kende Sweco Architects for?
- Med Årstiderne og KANT har vi et stærkt fundament, som vi bygger videre på. Vi er forankret i den skandinaviske designtradition og arbejder med et samspil imellem lys, kontekst, funktionalitet og æstetik. Vi baserer vores arkitektur på viden om menneskers ønsker, drømme og behov for at skabe bæredygtige rammer for liv og fællesskaber, fortæller Torben Klausen.
- Og så ønsker vi at blive kendt som dem, der bedre end nogen anden evner at levere integreret rådgivning på en måde, der beriger kundernes projekter i tæt samarbejde med egne eller eksterne ingeniører, uddyber han.
CEO i Sweco Dariush Rezai mener, at navneskiftet skal være med til at forløse et stort potentiale:
- Integreret rådgivning er nu ikke længere et koncept, vi taler om, men måden vi arbejder på. Med det nye navn på arkitektdivisionen intensiverer vi indsatsen for at forløse det store potentiale, vi kan se, der er. Vores mål er nu at blive den foretrukne rådgiver, fordi vi netop er i stand til at skabe smukke og sammenhængende projekter, der er gennemtænkt fra start, siger Dariush Rezai.
Fakta om Sweco Architects
Sweco Architects er Swecos arkitektdivision med i alt 320 medarbejdere. Divisionen er baseret på det gamle Årstiderne Arkitekter, der blev en del af Sweco i 2018 samt KANT arkitekter, der blev en del af virksomheden i 2020.
Sweco Architects er forankret i den skandinaviske designtradition og bygger videre på de bedste erfaringer, metoder og processer fra de to arkitektvirksomheder. Udgangspunktet er et samspil imellem lys, kontekst, funktionalitet og æstetik og en viden om menneskers ønsker, drømme og behov, der kan omsættes til rammer for liv og fællesskaber.
Den tilgang til arkitektur suppleres med ingeniørdiscipliner og andre tekniske discipliner i Sweco for at tilbyde kunderne integreret design. Sweco Architects arbejder ud fra kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Odense og Herning tæt sammen med Swecos ingeniører og andre specialister.
Sweco Architects arbejder indenfor ni faglige felter:
- Erhverv
- Transformation og renovering
- Boliger
- Almene Boliger
- Spaceplanning og indretning
- Undervisning og fritid
- Byplan
- Landskab
- Retail
Sweco Architects direktør er Torben Klausen.
Internationalt opererer Sweco Architects i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien og Polen. Med i alt 1430 medarbejdere er Sweco Architects den største europæisk baserede arkitektvirksomhed i Europa.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder




Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 21 billion (EUR 2 billion / DKK 14,8 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Vejle viser vejen i kampen mod et kommunalt vejefterslæb på 6,5 mia. kr.19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op.
Ny AI-løsning er biologernes ekstra øjne der spotter truede arter hurtigere18.3.2026 07:03:14 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco har udviklet en specialiseret AI-algoritme, der kan identificere den truede danske birkemus op til 80 procent hurtigere end ved manuel gennemgang. Løsningen frigør biologernes tid til faglig vurdering og rådgivning og giver bygherrer tidligere klarhed over naturhensyn i bygge- og anlægsprojekter.
Sweco overtager historisk rolle som Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støj18.2.2026 13:40:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med stigende fokus på sammenhængen mellem støj, sundhed og samfundsøkonomi overtager Swecos akustikere ansvaret for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger
Sweco Danmark leverer rekordindtjening i solidt 202511.2.2026 10:02:45 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark fastholder i 2025 rekordomsætningen og forbedrer markant indtjeningen, der lander på højeste niveau nogensinde.
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
