Flex Funding A/S

Arkitekter ville afskaffe køen til kvindetoilettet men skabte i stedet en kø af investorer

Del
Den danske virksomhed Lapee International søgte finansiering til deres kvindeurinaler gennem crowdlending, og investorerne stod i kø for at købe låneandele. Et år efter budrunden på Flex Fundings markedsplads gik i luften, står deres prisvindende, pink urinaler på festivaler og til gadefester rundt omkring i Danmark og udlandet.

Sommerens festivaler har sendt musikhungrende gæster til alle ender af landet. Efter flere år med nedlukninger har hele festivalbranchen trippet for at komme i gang igen. En vellykket festival afhænger af mange ting, hvoraf god musik og godt vejr nok står som de mest oplagte forhold i vurderingen af stemningen. Der er dog en ting, som kan være altafgørende for hvordan gæsterne husker en festival, men som ikke tidligere har fået så meget opmærksomhed: toiletforholdene.

Det er ingen hemmelighed, at mens forholdene for stående toiletbesøg overvejende er i orden, så er det straks en anden sag, når det kommer til kvinders toiletbehov. Lange køer former sig ved de få og utilstrækkelige toiletter der opstilles. Nogle køer er så lange, at der rejser sig en tvivl om hvor køen egentlig ender. Men de to arkitekter, franske Gina Perier og danske Alexander Egebjerg, har sat sig for at gøre op med denne status quo.

Lapees urinaler er målrettet personer, der sidder ned. De lange køer foran toiletterne bliver en saga blot, da hver enkelt urinal kan servicere tre tissetrængende besøgende ad gangen. Det er det samme, som har været muligt for de klassiske urinaler for stående toiletbesøg. Derudover er Lapees urinaler formet således, at brugeren har et overblik over området omkring urinalen samtidig med at brugeren også skærmes for uønskede blikke.

På opfordring fra netværket besluttede Gina og Alexander sig for at benytte crowdlending som en del af finansieringen af væksten. Valget af crowdlending er mere end oplagt, for hvorfor ikke at lade private investorer være fælles om at investere i et produkt, der gavner fællesskabet? Siden budrunden blev afsluttet for et år siden, er væksten kun fortsat, og det er endda i et svært marked, som har været meget påvirket de seneste år under nedlukninger og aflysninger af festivaler og koncerter.

”Vores største succes har været vores brugeres entusiastiske modtagelse af produktet rundt omkring på festivalerne. Og vi har samtidig også fået vigtige partnere som for eksempel ToiToi & Dixy Spain,” fortæller CEO og grundlægger Gina Perier, om den store succes de har oplevet.

KONTAKT:

Flex Funding, Henrik Vad, +45 26888900, henrik.vad@flexfunding.com

LaPee, Alexander Egebjerg, +45 31310330, alexander@lapee.com 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Flex Funding A/S

Flex Funding A/S
Flex Funding A/S
Lille Fredensvej 13
2920 Charlottenlund

http://www.flexfunding.com

Flex Funding blev grundlagt i 2013 med det formål at revolutionere markedet for virksomhedslån og investorer, og dermed understøtte væksten i samfundet til glæde for os alle. Flex Fundings koncept fungerer som en online markedsplads for finansiering og investering. Flex Funding er bemyndiget til at formidle lån og lånegarantier af den danske stats Vækstfonden og til at formidle lånegarantier af EU's Den Europæiske Investeringsfond, som er understøttet af Den Europæiske Investeringsbank under den Pan-europæiske Garanti Fond efter den Europæiske Unions Genoprettelsespakke.

 

Følg pressemeddelelser fra Flex Funding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Flex Funding A/S

Tidligere Noma-bager skaber lange køer på Sjællands Odde22.9.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Sjællands Odde er for de fleste synonym med færgeforbindelsen til Aarhus, hvor lange køer snegler sig afsted gennem sommerhuslandskabet ved hver færgeankomst fra Danmarks næststørste by. Mens københavnerne og aarhusianere i flæng drøner forbi på landevejen, der bliver til motortrafikvejen, som ender ud i en motorvej, der kun får flere baner tættere på København, så kan man med et lille sving til venstre fra færgelejet dreje ned ad en kulinarisk nyanlagt vej, som skaber en bilkø af helt andre årsager.

Dansk crowdlending-platform ser ny crowdfunding-forordning fra EU som et positivt skridt for større transparens og international ekspansion10.8.2022 18:29:09 CEST | Pressemeddelelse

Flex Funding har i dag indsendt en licensansøgning til Finanstilsynet i henhold til den nye crowdfunding-forordning fra EU. De nye crowdfunding-regler giver større gennemsigtighed i markedet for private investorer generelt samt bedre vilkår for Flex Fundings strategi om udvidelse af virksomheden til andre markeder i EU.

Spillestedet RUST sætter ny standard gennem crowdlending1.3.2022 10:54:07 CET | Pressemeddelelse

Det ikoniske koncertsted RUST har brugt fejringen af mere end 30 år på den københavnske nattelivsscene med en overhaling både udvendigt og indvendigt. Ejer og administrerende direktør i RUST, Morten Varano, svinger taktstokken for nye toner på RUST med synlige forandringer på facaden og interiøret. De overfladiske forbedringer springer i øjnene med det samme, men gemt i møbler, vægge og loftet ligger den helt store (luft)forandring.

Charlotte Bircow benytter crowdlending til finansiering af virksomhed i vækst9.2.2022 15:25:31 CET | Pressemeddelelse

Charlotte Bircow er essensen af sundhed. Hun var med til at bringe fitness til Danmark i 1980’erne, og enhver med en VHS-afspiller har på et tidspunkt stiftet bekendtskab med Charlottes entusiastiske stemme og motiverende fitnessprogrammer. Hun har solgt flere end 1,5 mio. eksemplarer af hendes fitnessvideoer, og hun har dermed bevæget danskerne på mere end måde. For fem år siden tilføjede hun endnu en gren til sundhedsimperiet: Active by Charlotte – Fitness 4 Your Skin, en hudeplejeserie, og nu benytter hun sig af crowdlending til næste vækstmål.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye