DI - Dansk Byggeri

Arkitekt fra KADK vinder pris for bæredygtig brug af beton

Del
Vinderen af den nye pris ’Bæredygtig Betonarkitektur ideen 2019' for arkitektstuderende blev torsdag fundet på Building Green i Forum. Christian Minor Valentin fra KADK løb med sejren for sit bæredygtige projekt med på samme tid at forskønne en bygning og bevare en stor del af dens oprindelige konstruktion.

Stemningen var spændt i Forum, da Institut for Bygningskunst og Teknologi på KADK, Arkitektskolen Aarhus og Dansk Beton i Dansk Byggeri for første gang uddelte deres pris for bæredygtig brug af beton. Og det var en glad vinder, der kunne gå på scenen og modtage hæderen og et rejselegat på 10.000 kroner.

- Det er dejligt at vinde prisen. Jeg er glad for, at bæredygtig beton også kan repræsentere kulturarv, genanvendelighed og æstetik, siger Christian Minor Valentin, der har skrevet sit projekt på tredje semester på KADK og blev færdiguddannet i juni i år.

En bæredygtig forvandling af Ørkenfortet
Christian Minor Valentin har i sit projekt taget udgangspunkt i en aktuel renovering af ATP’s ejendom Ørkenfortet – Nordeas tidligere hovedsæde ved Knippels Bro på Christianshavn, der skal huse Danmarks eneste Hilton hotel. Han har arbejdet med at forny bygningen, samtidig med at han bevarer en stor del af bygningens konstruktion og oprindelige stil. Den nye facade er tegnet ud fra et særligt princip, der gør det muligt at udskifte de forskellige elementer eller genbruge dem til andre bygninger.

- I sit projekt peger Christian Minor Valentin på et simpelt klimaregnestykke. Ved at genanvende det, vi allerede har, sparer vi på ressourcerne. Beton er et meget robust materiale, og Christians projekt taler ind en relevant diskussion om, hvordan vi bør anvende beton mest hensigtsmæssigt, og ikke mindst hvordan vi kan genbruge de betonkonstruktioner, vi allerede har, siger branchedirektør i Dansk Beton Dorthe Mathiesen.

ATP Ejendomme, som ejer den karakteristiske bygning, der skal huse det kommende Hilton Copenhagen City Centre, ønsker Christian Minor Valentin et stort tillykke med prisen.

- Projektets fokus på bæredygtig brug af beton spiller godt sammen med den igangværende ombygning, hvor vi blandt andet genbruger store dele af den eksisterende beton, men også ATP Ejendommes overordnede målsætninger og strategi for bæredygtigt byggeri, siger Christian Hartmann, direktør for Property Management hos ATP Ejendomme.

I forbindelse med uddelingen debatterede et panel bestående af dommerkomiteen bag prisen, hvad der skal til for at kickstarte en mere bæredygtig brug af beton i byggeriet. Med i panelet var professor Anne Beim, KADK, ph.d. Jon Krähling Engholt, Arkitektskolen Aarhus, branchedirektør Dorthe Mathiesen, Dansk Beton i Dansk Byggeri, arkitekt Anne-Mette Manelius, Tegnestuen Vandkunsten, og direktør Kasper Guldager Jensen, GXN.

 

Kontakter

Dorthe Mathiesen, branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri, dma@danskbyggeri.dk, telefon 20 40 94 46


Natalie Mossin, institutleder på Institut for Bygningskunst og Teknologi, KADK, nmos@kadk.dk, telefon 25 12 52 33


Jon Krähling Engholt, ph.d. på teknologi, bygningskultur og bosætning, Arkitektskolen Aarhus, jke@aarch.dk, telefon 89 36 02 28

Billeder

Christian Minor Valentin har i sit projekt taget udgangspunkt i en aktuel renovering af ATP’s ejendom Ørkenfortet.
Christian Minor Valentin har i sit projekt taget udgangspunkt i en aktuel renovering af ATP’s ejendom Ørkenfortet.
Download
Christian Minor Valentin har arbejdet med at forny bygningen, samtidig med at han bevarer en stor del af bygningens konstruktion og oprindelige stil.
Christian Minor Valentin har arbejdet med at forny bygningen, samtidig med at han bevarer en stor del af bygningens konstruktion og oprindelige stil.
Download
Christian Minor Valentin fra KADK vandt den nye pris ’Bæredygtig Betonarkitektur ideen 2019' for arkitektstuderende.
Christian Minor Valentin fra KADK vandt den nye pris ’Bæredygtig Betonarkitektur ideen 2019' for arkitektstuderende.
Download
Christian Minor Valentin gik på scenen på Building Green i Forum for at modtage hæderen og et rejselegat på 10.000 kroner.
Christian Minor Valentin gik på scenen på Building Green i Forum for at modtage hæderen og et rejselegat på 10.000 kroner.
Download

Vedhæftede filer

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye