Arkitekt Bodil Kjær leverede væsentlige løsninger
4.8.2022 10:00:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Bodil Kjær har aldrig haft som mål at få sit navn gjort kendt. Hendes professionelle fokus lå først og fremmest på at skabe fleksible løsninger og arbejdsmiljøer. Hun har hele tiden stræbt efter at designe langtidsholdbare løsninger, der opfyldte brugernes reelle behov. Netop derfor bliver flere af hendes designs i disse år relanceret af store navne som Carl Hansen og Fritz Hansen. Og Cassina har optaget hende som den første danske arkitekt i deres kollektion.
Allerede tidligt i karrieren skiftede hun kurs. Hun valgte at uddanne sig til leder og brugte tid på forskning, så hun gennem samarbejde og undervisning kunne påvirke fremtidens formgivere. Et omfattende engagement funderet i forskningen inden for arbejdsmiljø, arkitektur og designhistorie i såvel Europa, Asien og USA skaffede hende et fullbright professorat ved University of Maryland.
Med andre ord har Bodil Kjær sat sig præg på modernismen med langt mere end enkeltstående designs. I foråret 2022 modtog Bodil Kjær i en alder af 90 år Bindesbøll Medaljen, Akademiraadets særlige udmærkelse for sit virke som møbeldesigner båret af et arkitektonisk helhedssyn.
Historien, der er fortalt til Peter Beck, har til formål at videreformidle en unik førstehåndsfortælling fra en kvindelig formgiver, der stadig fra tid til anden sætter streger på papiret. Bogen er blevet til på baggrund af en lang række samtaler mellem Bodil Kjær og Peter Beck og har særligt fokus på perioden 1950-2000, hvor det mangesidede professionelle virke kulminerede på den internationale scene.
Bodil Kjærs fremadskuende design kan stadig købes kloden rundt, og i Det essentielle – arkitekt Bodil Kjær om sine internationale arbejder 1950 – 2000 får læseren et indblik i tankerne bag de væsentlige løsninger, som Bodil Kjær har leveret til det moderne menneskes udfordringer.
Peter Beck er uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Han har været ansat hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner siden 1998 med speciale i moderne kunst og design. Peter har bl.a. skrevet artikler til Jyllands-Posten og medvirket i TV-programmerne “Antikduellen”, “Guld i købstæderne”, “Auktionshuset” m.fl.
Fakta om bogen:
Titel: Det essentielle – arkitekt Bodil Kjær om sine internationale arbejder 1950 – 2000
Forfatter: Peter Beck
Forlag: Turbine
ISBN: 97888740680379
Sidetal: 200
Vejl. pris: 349,95kr.
Udgivelsesdato: 8. august 2022
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
