Danmarks første kvindelige kriminalbetjent
10.3.2026 13:54:01 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.

Ellen Jensen-Saltø har uden tvivl været gjort af et særligt stof, og det var ikke for at blive offentlig kendt, at hun skrev en lang beretning om sin tid i politiet, som hun indleverede til politiets arkiv på Det Kgl. Bibliotek i en forseglet kuvert, der først måttes åbnes efter d. 1. januar 1958. Ellen Jensen-Saltøs erindringer blev skrevet på opfordring fra en københavnsk politiinspektør, som var sikker på, at hendes erfaringer ville have andres interesse. Og deri havde han ret. Forseglingen var blevet brudt, da Frode Z. Olsen fandt kuverten, men Ellens beretning er ikke blevet delt med offentligheden før nu. Over 70 år efter, den blev indleveret til politiets arkiv.
Et spontant tilbud om at hjælpe politiassistent Hakon Jørgensen med at konvertere hundredvis af dømte kriminelles fingeraftryk til individuelle talkoder til et fjernidentificeringssystem blev Ellen Jensen-Saltøs vej ind i politiet. Det, der begyndte som en frivillig tjeneste for en barndomsven, endte fem år senere med en udnævnelse som kriminalbetjent.
Hun var involveret i mange af sin tids mest spektakulære drabs- og sædelighedssager. Ellen Jensen-Saltø sad ved siden af Dagmar Overby, da sidstnævnte modtog sin dom for barnedrab, hun var med til at opklare Damhusmordet og stoppe mange sædelighedsforbrydere – blandt dem en serieforbryder på Amagerfælled.
Hun har set og hørt om grusomme forbrydelser, foretaget afhøringer af børn og unge kvinder, der har været udsat for overgreb og forbrydelser.
Ligestilling og ridderkors
Og som kvinde i en mandsdomineret verden blev Ellen Jensen-Saltø også selv testet og prøvet af – som da hendes fastansættelse blev udskudt gang på gang. Den episode endte med, at hun fik sikret sig økonomisk kompensation for de tillæg, hun var gået glip af ved ikke at være ansat på samme vilkår som mændene. Ellen Jensen-Saltø var ikke kun pioner inden for politiet men også inden for kønnenes ligestilling. Da hun blev pensioneret efter 32 års tjeneste, fik hun tildelt ridderkorset for sin indsats.
Ellen Jensen-Saltø – Danmarks første kvindelige kriminalbetjent er en dokumentarbog om en usædvanlig kvinde, der gik sine egne veje og ikke lod sig slå ud af kurs. Det er samtidig et indblik i politiets arbejde og den udvikling, der prægede verden i den første del af 1900-tallet.
Om forfatteren:
Frode Z. Olsen er tidligere kriminalinspektør med over 40 års erfaring i efterforskning af alle former for kriminalitet. Og derudover forfatter til en række bøger i forskellige genrer. Da han tilfældigt opdagede kuverten med Ellen Jensen-Saltøs materiale, vidste han, at her var et stykke danmarkshistorie, der skulle fortælles.
Frode Z. Olsen kan opleves både på Historiske Dage i København d. 15. marts og på Krimimessen i Horsens d. 21. marts.
Fakta om bogen:
Titel: Ellen Jensen-Saltø – Danmarks første kvindelige kriminalbetjent
Forfatter: Frode Z. Olsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743615361
Sidetal: 198
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 13. marts 2026
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
USA er ikke længere vores ven9.4.2026 10:44:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye bog, I orkanens øje, argumenterer Steffen Kretz for, at vores frihed og velstand er truet af Amerikas dybe krise og Trumps ageren som præsident.
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum