Årets sociale forening bliver hyldet til Frivillig Fredag
13.9.2023 11:58:58 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Årets sociale forening er fundet, og til frivilligfesten d. 29. september offentliggør Frivilligrådet vinderen og overrækker vandrepokalen.

Frivilligrådet i Billund Kommune har nu valgt en vinder af Årets sociale forening. Vinderen bliver offentliggjort på Frivillig Fredag, hvor rådet holder en frivilligfest for alle, der yder en indsats i en af de frivillige sociale foreninger i Billund Kommune.
Rådet modtog indstillinger på fire forskellige foreninger inden fristen den 20. august.
De fire foreninger er:
- Røde Kors Grindsted
- Cafe Jydepotten, Grindsted
- Natteravnene i Grindsted
- Headspace Billund
”Alle fire foreninger gør en indsats for medborgere i udsatte positioner, og det er stærke organisationer, der står bag. Det har derfor ikke været en let beslutning at skulle tage. Vandrepokalen kan dog kun uddeles til én forening ad gangen, og vi glæder os til at overrække prisen til årets vinder den 29. september,” fortæller formand for Frivilligrådet, Gitte Johansen.
Frivilligfest på Frivillig Fredag
Der er mange stærke foreninger i Billund Kommune, der gør en indsats for borgerne – også foreninger, der ikke er blevet indstillet til prisen som Årets sociale forening. For også at takke alle de foreninger og frivillige, der ikke er indstillet i år, inviterer Frivilligrådet til frivilligfest d. 29. september. Festen er for alle de foreninger og frivillige, der gør en social forskel for medborgere i kommunen. Uanset, om man kan komme til festen, vil Frivilligrådet gerne sige mange tak for indsatsen.
Fakta:
- Frivilligrådet overrækker foreningsvandrepokalen til en forening, som har gjort en særlig indsats på det frivillige sociale område i det forgangne år eller over en årrække.
- Uddelingen af vandrepokalen finder sted til frivilligfesten, der afholdes af Frivilligrådet på Frivillig Fredag den 29. september 2023 i MAGION, Grindsted.
- Alle frivillige, der yder en indsats i en forening med socialt formål eller lign. er inviteret til at deltage i frivilligfesten.
- Tilmeldingen sker på billund.dk/frivilligfredag,
- Frist for tilmelding til festen er d. 20. september 2023.
- Frivilligrådet er bindeleddet mellem de frivillige sociale foreninger og Billund Kommune. Rådets formål er at styrke, støtte og udvikle det frivillige sociale arbejde og vilkårene herfor i kommunen, samt være samtalepartner for og inspirere Kommunalbestyrelsen og Voksenudvalget.
For yderligere oplysninger kontakt:
Frivillighedskonsulent, Lærke Noer-Møller, mail: lnm@billund.dk eller tlf. 79 72 74 36.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum