Årets mandelgave støtter et godt formål
30.11.2021 08:00:00 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Julen er snart over os og jagten på årets mandel-, advents- og julegaver er sat ind. Det kan være svært at finde den rette gaveidé år efter år, og særligt med mandelgaven skal man oftest tilgodese flere generationer og behov.
En mandelgaveidé, der med garanti falder i god jord hos alle om julebordet er humørkalenderen for 2022 fra Kræft er ikke for børn. Den er spækket med sjove og skøre børnecitater, så du er sikret et smil på selv de mest grå vinterdage. Foruden at sprede glæde og smil på familiens læber, støtter du med købet af humørkalenderen også Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge der er ramt af kræft.
- Humørkalenderen er en god reminder i en travl hverdag, der dagligt kan give os et smil på læben og stof til eftertanke. Humørkalenderen er en mandelgave, der spreder glæde hele året og tilmed støtter et rigtig godt formål, siger Lise Atzen Bjerregaard, der er kampagneansvarlig for Kræft er ikke for børn.
Skøre børnecitater og finurlige stregtegninger
Børn har deres helt egen, finurlige logik og med humørkalenderen får du hver dag i 2022 et nyt, sjovt og skørt børnecitat, der er indsamlet fra hele landet. Citaterne er ledsaget af prisvindende stregtegninger af Stine Spedsbjerg, kendt som den populære StineStregen, der netop er ny tegner af Politikens Striber.
- Vi er stolte over, at StineStregens illustrationer pryder vores humørkalender for tredje år i træk. Illustrationerne komplimenterer fint børnenes budskaber, så både børn og voksne kan få glæde af dagens citater, fortæller Lise Atzen Bjerregaard.
Populær corona-julepynt
Foruden årets humørkalender kan du også købe Kræftens Bekæmpelse populære julefigurer, der vil gøre sig godt som årets sjove og aktuelle mandelgave. Julefigurerne blev sidste år revet væk og består i år af julemanden og hans kat, der bringer vacciner ud samt snemanden, der allerede har fået sin vaccine og derfor fået sit coronapas. De tre julekugler vil i fremtiden hænge på juletræet som et historisk indslag og minde om den tid, hvor vacciner og coronapas var alt, vi talte om.
Som noget nyt har Kræftens Bekæmpelse i år desuden lavet en perlegaveæske med 12 julemønstre i samarbejde med perlespecialisten Anja Takacs. Overskuddet fra alle juleprodukter går til Kræft er ikke for børn.
Humørkalenderen kan købes på Kræftens Bekæmpelses webshop www.købogstøt.dk, til 149 kr. eller i udvalgte butikker landet over.
Julefigurerne kan købes som en sampak med 3 stk. til 299 kr., og perlegaveæsken med 12 julemønstre kan købes til 179 kr. også på www.købogstøt.dk.
Om kampagnen Kræft er ikke for børn
Kræft er ikke for børn er Kræftens Bekæmpelses kampagne, som sætter fokus på – og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte – i relation til børn, unge og kræft, der enten selv er ramt af kræft eller er pårørende til kræftsyge. Se mere på www.kræfterikkeforbørn.dk
Fakta om kræft hos børn
- 200 danske børn får hvert år konstateret kræft
- Seks ud af syv børn overlever deres kræftsygdom
- De mest almindelige former for kræft blandt børn er kræft i blodet og hjernen
- Børn rammes i vid udstrækning af andre kræftformer end voksne
- For langt de fleste tilfælde af børnekræft kender man ikke årsagen til, at kræftsygdommen opstår
- Behandlingen er typisk meget intensiv og består af kemoterapi i høje doser og hos nogle børn også af operationer eller stråleterapi, der giver mere end halvdelen af børnene senfølger
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Anne-Sofie Storm Noltensmejer
annesofie@help-pr.dk
+45 2267 3484
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelses frivillige samles igen i Kolding4.5.2026 10:04:15 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab, retning og frivillighed er i centrum, når Kræftens Bekæmpelses mange frivillige fra hele landet tager til årets repræsentantskabsmøde i Kolding.
Nitrat i drikkevand kobles til risiko for mavekræft1.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et videnskabeligt studie forbinder nitrat i drikkevand til kræft. Vand fra hanen er dog stadig sikkert at drikke.
Ulighed i screening for tarmkræft: Din baggrund afgør, om du deltager25.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lang uddannelse eller høj indkomst? Så siger du oftere ja til screening for tarmkræft, viser ny opgørelse. Andre grupper deltager sjældnere og får derfor ikke samme gavn af tilbuddet. Det bekymrer Kræftens Bekæmpelse.
Flot resultat for Landsindsamlingen: 35,5 mio. kr. samlet ind til mennesker berørt af kræft24.4.2026 13:24:03 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskabet på dagen og velviljen imponerer Kræftens Bekæmpelses formand, Helen Bernt Andersen, og adm. direktør, Jesper Fisker. De sender begge en stor tak til de mange frivillige indsamlere og til alle, der valgte at støtte Landsindsamlingen.
Briternes stop for tobak bør få danske politikere til at steppe op22.4.2026 19:44:46 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse: Når Folketingets partier tegner streger til et nyt regeringsgrundlag, bør det sikres, at kommende generationer bliver røg- og nikotinfrie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
