Nitrat i drikkevand kobles til risiko for mavekræft

En ny undersøgelse viser, at nitrat i drikkevandet er forbundet med øget risiko for at udvikle kræft i maven.

Studiet, som netop er blevet offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift European Journal of Epidemiology, viser, at personer med den højeste eksponering af nitrat i drikkevand havde omkring dobbelt så høj risiko for mavekræft som personer med den laveste eksponering.

Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har stået i spidsen for forskningen med bidrag fra blandt andre Aarhus Universitet og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.) 

Forskning fra Kræftens Bekæmpelse viste sidste efterår, at nitrat i drikkevandet er forbundet med en øget risiko for tyktarmskræft.

Den nye forskning om mavekræft er baseret på befolkningsundersøgelsen Kost, kræft og Helbred. Data herfra stammer fra godt 54.000 danskere, som er fulgt over 27 år.

De nye tal kan virke bekymrende, men bør ikke afholde os fra at drikke vand fra hanen. Det forklarer en af studiets hovedforfattere, Cecilie Kyrø, som er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning:

- Risikoen for at udvikle mavekræft er generelt lille. Derfor vil risikoen fra nitraten stadig være lille. Lidt firkantet sagt er et lille tal, der bliver dobbelt så stort, stadig et lille tal. Derfor bør man som enkeltperson ikke være bekymret for at drikke vand fra hanen, siger Cecilie Kyrø. 

- Ser vi derimod på hele Danmarks befolkning, er betydningen af nitrat en anden sag. Her er der nemlig tale om rigtig mange mennesker, der alle drikker vand, og så vil der over tid være en væsentlig betydning for folkesundheden, siger hun.

Forskellige kilder til nitrat
I undersøgelsen har forskerne også set på, hvad det betyder for helbredet, hvis man får nitrat fra andre kilder end drikkevand.

Resultaterne viser, at nitrat og nitrit, der bruges som tilsætningsstoffer i forarbejdet kød som f.eks. kødpålæg øger risikoen for mavekræft, mens nitrat fra grøntsager ikke gør det. Det stemmer overens med, hvad forskerne tidligere har set.

Den præcise årsag til mavekræft er ukendt, men man ved, at kemiske stoffer af typen nitrosaminer kan øge risikoen. Det kan forklare fundene i den nye undersøgelse. Når nitrat kommer ind i kroppen, bliver det omdannet til nitrit. Nitrit kan dernæst reagere med andre stoffer i maven og danne nitrosaminer - hvoraf flere er kendt for at være kræftfremkaldende.

Forklaringen på, at nitrat kan virke forskelligt afhængigt af dets oprindelse, er ifølge forskerne, at nitrat i grøntsager er omgivet af beskyttende plantestoffer, der kan hæmme dannelsen af skadelige nitrosaminer. Nitrat og nitrit brugt som tilsætningsstof i forarbejdet kød er derimod pakket ind i stoffer, der øger dannelsen af de skadelige nitrosaminer, og i drikkevand er der ingen beskyttende stoffer.

- At vi har en plausibel biologisk forklaring, styrker de resultater, vi finder i undersøgelsen og understreger, at nitrat i drikkevandet samt nitrat og nitrit som tilsætningsstof i forarbejdet kød har sundhedsmæssige konsekvenser, man som samfund bør tage alvorligt, siger Cecilie Kyrø.

Fakta:

Så meget nitrat var der i vandet
I den nye undersøgelse fik de, der var udsat for den højeste mængde nitrat i vandet, typisk mellem ca. 3 og 34 mg nitrat pr. liter (i nogle analyser op til ca. 48 mg/l). Det er altså stadig under den nuværende grænseværdi på 50 mg nitrat pr. liter.For de grupper i undersøgelsen, hvor nitratindholdet i drikkevandet var lavest, lå mængden af nitrat på omkring 0,8 mg pr. liter.

Studiet er støttet af Wereld Kanker Onderzoek Fonds (WKOF) som en del af World Cancer Research Funds internationale bevillingsprogram.

Læs mere:

Nitrat i drikkevand – hvad betyder det for din sundhed?

Hvad mener Kræftens Bekæmpelse om nitrat i drikkevand?

Vi hjælper gerne journalister med kontakt til forsker bag studiet og vores adm. direktør, Jesper Fisker, for Kræftens Bekæmpelses holdning til nitrat i drikkevand.