Årets bedste detailelev er nu i job: ”Det er ikke alle, der finder glæden ved en universitetsuddannelse”

Hvert år uddeler Dansk Industri (DI) og HK Handel Årets Fagprøvepris for detailuddannelsen til en elev, der har bestået fagprøven på Handelsuddannelsen med et originalt og flot resultat. Prisen har til formål at gøre opmærksom på de mange muligheder inden for detailuddannelsen, og i år løb Peter André Søndergaard Pedersen, som har haft sin læretid hos flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet, med prisen. Han blev efterfølgende belønnet med en fuldtidsansættelse som salgsassistent i selvsamme virksomhed og kan nu kigge tilbage på det første halve år som færdiguddannet.
- Der er ingen tvivl om, at jeg er endt på den helt rette hylde her hos Mosaikhjørnet, og derfor kunne jeg heller ikke takke nej til tilbuddet om en fastansættelse. Men det var egentlig aldrig givet, at jeg skulle tilbage til skolebænken. Jeg har nemlig altid haft krudt i røven, og derfor tog det også lidt tid at finde min egen karrievej, som ikke indebar lange og stillesiddende skoledage, forklarer Peter.
Peters rejse mod sit første voksenjob har derved ikke indeholdt studenterhue og universitetsuddannelse, som mange unge vælger i dag. I stedet viste det sig, at en erhvervsuddannelse, som er en kombination af en række undervisningsforløb og praktik hos lærestedet, var det helt rette valg – og det er man glade for hos Peters lærested, Mosaikhjørnet:
- De seneste år har der været en tendens til, at mange unge mennesker vælger en længerevarende uddannelse på eksempelvis universitetet, men denne udvikling betyder, at der kommer til at mangle utroligt mange faglærte i fremtiden. Derfor er det også positivt, at Dansk Industri og HK Handel sætter fokus på mulighederne ved andre uddannelser og ikke mindst fremhæver en række rollemodeller gennem lærlingeprisen, siger Mosaikhjørnets direktør, Tanja Foged, og fortsætter:
- I den forbindelse er vi naturligvis meget stolte af Peter, og de resultater han har opnået i sin læretid og til fagprøven. Hos Mosaikhjørnet har vi forsøgt at sammensætte Peters elevforløb, så han allerede tidligt i processen fik tildelt en masse ansvar samtidig med en bred viden om flisebranchen, farvesammensætning og de enkelte produkter, som han ikke på samme måde kunne lære gennem sit skoleforløb.
Åben overfor at lære noget nyt hver dag
Peter har således det seneste halve år for alvor fået mulighed for at nørde de forskellige fliseprodukter og deres egenskaber, så han kan yde den bedste service og hjælpe kunderne med at finde frem til præcis den løsning, de søger:
- Jeg tror, at alle hos Mosaikhjørnet har det til fælles, at vi er drevet af lysten og passionen til at inspirere vores kunder, og vise de mange forskellige flisemuligheder der findes. For at det kan lade sig at gøre, skal vi hele tiden have den nyeste viden på området. Det betyder også, at når man arbejder i flisebranchen, skal du være åben overfor at lære noget nyt hver dag, også selv om du har fået papir på, at du er færdiguddannet – og lige præcis dette tiltaler mig utroligt meget, for så bliver der stillet krav til, at jeg løbende udvikler mig, afslutter Peter.
Nøgleord
Kontakter
Lisa HeinekeMarketingchef
lhm@mosaikhjornet.dkPernille Panduro ÅkervikMarketingkoordinator
ppa@mosaikhjornet.dkBilleder

Links
Information om Mosaikhjørnet A/S
Mosaikhjørnet er en familieforretning og din specialist inden for fliser, klinker og mosaik. Med mere end 50 års erfaring er virksomheden drevet af passion og lysten til at inspirere og yde en professionel service til både private og erhverv.
Mosaikhjørnet har i dag en webshop og tre butikker i henholdsvis Glostrup, Brønshøj og Aalborg, der alle har et bredt udvalg af kvalitetsfliser, badrumsmøbler samt værktøj og tilbehør til murerarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S
Høje energipriser øger interessen for brugte brændeovne hos DBA20.3.2023 14:03:35 CET | Pressemeddelelse
Efteråret og vinterens høje energipriser har fået interessen for brugte brændeovne til at eksplodere, og ifølge DBA er antallet af søgninger på brændeovne steget markant i 2022, hvis man sammenligner med året før. Tendensen bekræftes af flisevirksomheden Mosaikhjørnet, som oplever stor efterspørgsel på fliser, der blandt andet bruges til at sikre det rette underlag til brændeovnen.
Mosaikhjørnet leverer fliser til Sjællands største bilforhandlerkæde13.3.2023 10:23:43 CET | Pressemeddelelse
Gennem 10 år har flisevirksomheden Mosaikhjørnet leveret fliser til Sjællands største bilforhandlerkæde, Andersen Biler. Nu har Mosaikhjørnet igen leveret et stort parti fliser af vidt forskellige designs til bilforhandlerkædens forretninger i henholdsvis Gladsaxe og Ballerup i forbindelse med gennemgribende renoveringer.
Tak for opmærksomheden ved Mosaikhjørnets 60-års jubilæum fredag d. 3 marts.6.3.2023 11:44:48 CET | Pressemeddelelse
Tak til alle der deltog i fejringen af Mosaikhjørnets 60-års jubilæum i fredags d. 3. marts, og som var med til at gøre dagen hyggelig og festlig. Tak for jeres støtte og loyalitet gennem årene. Vi ville ikke være her i dag uden jer, vores kunder, samarbejdspartnere og venner. Vi ser frem til mange flere års godt samarbejde.
Flisevirksomhed kan fejre 60-års jubilæum: - Allerede som femårig havde jeg et ønske om at overtage forretningen6.3.2023 09:05:29 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 3. marts fylder flisevirksomheden Mosaikhjørnet i Glostrup 60 år. Gennem alle seks årtier har forretningen været familieejet og drives i dag af anden generation, som er repræsenteret ved datteren Tanja Foged, der allerede fra barnsben stiftede bekendtskab med forretningen. Siden Tanja Fogeds første møde med mosaikkerne, har passionen været helt tydelig, og derfor er hun også ofte med til både at udvikle og designe Mosaikhjørnets fliseserier.
Husk at i morgen fejrer vi Mosaikhjørnets 60 års jubilæum med kaffe, kage, musik & børger2.3.2023 14:09:03 CET | Pressemeddelelse
En festlig reception for vores håndværker-kunder og samarbejdspartnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum