Arealet med økologiske bælgfrugter er mangedoblet
Bælgfrugterne breder sig flere steder i det danske samfund. De har blandt andet fået fast plads i de officielle kostråd til danskerne, men også ude på markerne fylder de mere og mere. Og udviklingen på markerne er især drevet af én ting.
- Vi ved, at flere økologer gerne vil skrue op for selvforsyningen af protein til deres husdyr og ned for importen af udenlandsk soja. Det er hovedforklaringen på den stigning, vi ser nu, men der begynder også i det små at komme for eksempel dansk producerede økologiske hestebønner til salg i detailhandlen, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Ane Førde.
Så selvom både ærter og hestebønner også kan spises af mennesker, ender de hovedsageligt i fodertruget.
Mindre fremgang til hele det økologiske areal
Det samlede økologiske landbrugsareal er steget med cirka én procent fra 2020 til 2021. Udviklingen skal ses i lyset af, at der fra 2015 til 2019 har været en markant vækst på helt op til 21 procent på ét år.
- Tallene viser, at vi sidste år fik en netto tilgang på 30 økologiske landmænd. Det er relativt beskedent i forhold til tidligere år. En af forklaringerne kan være, at flere landmænd gerne vil se, hvordan markedet tilpasser sig den relativt store fremgang, vi har oplevet siden 2015, før de selv omlægger til økologi, siger Ane Førde.
Cirka en tredjedel af det økologiske areal bliver brugt på at dyrke korn til både brød og foder, lidt under halvdelen bliver brugt til forskellige former for græs og kløvergræs, som de økologiske husdyr kan gå frit på. Den sidste del går blandt andet til grøntsager, rodfrugter, frugt og bær.
Fakta om udviklingen for økologiske bælgfrugter
Afgrøde |
Hektar i 2015 |
Hektar i 2021 |
Samlet stigning i procent (2015-2021) |
Ærter |
1.301 |
3.618 |
178 |
Hestebønner |
3.433 |
12.338 |
259 |
Sødlupin |
195 |
2.635 |
1.251 |
Læs hele økologistatistikken på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Yderligere information
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer3.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum