Arbejdstilsynet sender brandfolk i bad
18.12.2019 12:56:59 CET | Arbejdstilsynet | Nyhed

En ny kampagne fra Arbejdstilsynet vil have brandfolk hurtigere ind under bruseren. En undersøgelse af røgdykkere viser nemlig, at brandfolk har en øget mængde tjærestoffer på huden og i urinen efter brandslukning. Det kan være farligt, fordi tjærestofferne kan kobles til DNA-skader i blodcellerne.
I december stiger antallet af brandanmeldelser med mere end 150 % i forhold til årets øvrige måneder, viser en undersøgelse fra TNS Gallup. Derfor lancerer Arbejdstilsynet i december en kampagne, der skal få brandfolk i bad lige efter brandslukning for at vaske soden af huden.
”Brandfolk kan ikke gemme badet, til vagten er slut. Det er en unødvendig sundhedsrisiko for de mennesker, der i forvejen sætter deres liv på spil for at redde andre. Derfor sætter vi i Arbejdstilsynet fokus på farlig sod med en kampagne til alle bemandede brandstationer i Danmark, hvor vi opfordrer brandmændene til at vaske soden af, hurtigst muligt efter en brand,” siger kontorchef i Arbejdstilsynet, Gro Iversen.
Soden må ikke komme med hjem
”Nogle brandstationer har deres eget rullende bad, som bliver brugt ude på brandstedet. Det er selvfølgelig ikke alle stationer, der har den mulighed. På de små stationer, er det vigtigt, at brandfolkene bader, når de vender tilbage til brandstationen efter at have været udsat for røg og sod”, fortæller Gro Iversen.
Det er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der sammen med andre danske forskningsinstitutioner i 2017 undersøgte om brandfolk udsættes for skadelige stoffer ved brandslukning. Undersøgelsen har blandt andet sat fokus på vask og håndtering af branddragterne.
I kampagnen bruger Arbejdstilsynet tommelfingerreglen, at hvis branddragterne skal vaskes, så skal brandfolkene det også. Det er nemlig allerede en god vane på flere brandstationer, at branddragten forsegles i poser på brandstedet og transporteres direkte til vask efter brandslukning. Det er den samme vane med badning, der kan skabe et sundere arbejdsmiljø for brandfolkene.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Lars Flindt Pedersen 72209394
Billeder
Links
Information om Arbejdstilsynet
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
Arbejdstilsynet ansætter Christel Lund Bøjler som kredschef i Grønland7.1.2026 09:08:34 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet er glade for at annoncere ansættelsen af Christel Lund Bøjler som ny kredschef i Grønland. Christel Lund Bøjler vil fokusere på at fremme sunde og sikre arbejdspladser i Grønland, og med næsten to årtiers erfaring i Grønland er hun ikke kun en kendt skikkelse; hun er en engageret aktør med en passion for samfundsudvikling og innovation i det grønlandske samfund. Christel Lund Bøjler er ikke ny i det politiske og administrative landskab; hun har rådgivet og samarbejdet med politikere og embedsmænd i centrale positioner, senest som forstander for Greenland Business School. ”Jeg kan se af jobbeskrivelsen, at jeg kommer til at arbejde med mange redskaber i min jobmæssige værktøjskasse – lige fra ledelse og administration til det mere ingeniørfaglige. Det glæder jeg mig til – ligesom jeg også glæder mig meget til at skulle arbejde med nye kolleger både her i Grønland og i Danmark,” siger Christel Lund Bøjler. Tilsynsdirektør Karsten Refsgård forklarer, hvorfor valget faldt p
Ny kampagne: Kontakt Arbejdstilsynet, hvis du er bekymret for, at ansatte udfører farligt arbejde3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny landsdækkende kampagne sætter fokus på muligheden for at kontakte Arbejdstilsynet, hvis man oplever, at ansatte udfører farligt arbejde. Henvendelserne udgør en hjælp til at løfte arbejdsmiljøet i Danmark.
Efter Black Friday: Sikkerhed for chauffører og bude får særlig opmærksomhed i den travle højsæson2.12.2025 12:04:11 CET | Pressemeddelelse
Efter Black Friday sætter Arbejdstilsynet og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad fokus på arbejdsmiljø for de chauffører og bude, der knokler for at levere danskernes pakker.
Medvirker børn og unge i dine opslag på sociale medier? Det skal du være opmærksom på29.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der gælder en række regler, når børn og unge medvirker i opslag på sociale medier – også når det er dine egne børn. Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på i forhold til arbejdsmiljøloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

