Arbejdstilsynet sætter fokus på unges ulykker med kvæg i landbruget
15.4.2021 08:57:00 CEST | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse
På søndag bliver de økologiske køer sat på græs, og rundt omkring i Danmark kan man se dem springe på marken efter en lang vinter. Men selvom koen kan virke uskadelig, er det i virkeligheden et af Danmarks farligste dyr. Ulykker med kvæg er en af de hyppigste årsager til alvorlige ulykker i landbruget – og det er også den ulykkestype, som oftest rammer unge under 18 år.
Arbejdstilsynet igangsætter derfor en ny informationskampagne, der skal udbrede viden om, hvordan man som landmand kan forebygge ulykker med kvæg ved at sikre grundig oplæring af sine landbrugselever. Derudover vil Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg have særligt fokus på de unge i landbrug, hvor der er kvæg.
Helle Klostergaard, kontorchef i Arbejdstilsynet, fortæller:
”Arbejdsulykker med kvæg kan præge den unge resten af livet, og derfor er det uhyre vigtigt med forebyggelse. Landmanden har her en helt central opgave og ansvar for at oplære og instruere sine unge landbrugselever i, hvordan de driver kvæg professionelt – og det vil vi gerne sætte øget fokus på. Desværre ser vi mange alvorlige ulykker i arbejdet med kvæg. I nogle tilfælde er de så voldsomme, at det er livstruende, og sidste år skete der to dødsulykker.”
For at hjælpe landmændene i gang med forebyggelsen har Arbejdstilsynet samlet en række gode råd til, hvordan de konkret bærer sig ad med at oplære deres landbrugselever i at håndtere kvæg professionelt. Blandt andet hvordan landmanden kan lære eleven at vurdere omgivelserne og kvægets adfærd, og hvad de skal gøre for at undgå ulykker.
Du kan finde alle de gode råd og læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside: https://at.dk/brancher/landbrug-skovbrug-og-fiskeri/ulykker-i-landbruget/laer-din-landbrugselev-at-drive-kvaeg-og-forebyg-alvorlige-ulykker/
Fakta om unges ulykker i landbruget:
- Fra 2017 til 2019 er der registreret 58 arbejdsulykker for unge under 18 år i landbruget.
- 4 ud af 10 ulykker med unge i landbruget sker i forbindelse med deres arbejde med dyr. Heraf sker halvdelen af ulykkerne ved håndtering af kvæg.
- Ulykkerne sker bl.a. ved, at de unge bliver trådt på, sparket, klemt eller løbet ned af kvæg
- Unges ulykker med dyr er ofte alvorlige. I 17 procent af tilfældene havde den unge et forventet fravær på mindst 3 uger.
Kilde: Arbejdstilsynets tal for anmeldte arbejdsulykker 2017-2019
Nøgleord
Information om Arbejdstilsynet
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Indsats skal styrke dialogen om sikkerhed i psyki-atrien. Det handler om at være sikre sammen.19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse af vold og trusler om vold i psykiatrien kræver en vedvarende fælles dialog om sikkerhed på arbejdspladserne og læring af voldsulykkerne. Arbejdstilsynet lancerer nu en indsats, der skal inspirere til en stærk sikkerhedskultur i social- og be-handlingspsykiatrien.
Indsats i landbruget får flere landmænd til at tale om sikkerhed25.6.2026 12:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd, der har været i kontakt med Arbejdstilsynets helhedsorienterede indsats i landbruget, taler oftere om sikkerhed og tænker mere sikkerhed ind i det daglige arbejde. Det viser en ny evaluering.
Arbejdstilsynet: Ny indsats skal løfte sikkerheden i byggeriet25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år anmeldes 6300 arbejdsulykker i byggeriet. Arbejdstilsynet igangsætter derfor en ny indsats, der skal hjælpe virksomheder med at planlægge sig til bedre sikkerhed.
SIKRE SAMMEN: Arbejdstilsynet skaber opmærksomhed om forebyggelse af ulykker på slagterier11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På slagterier og virksomheder, der forarbejder kød, er der et højt tempo, fysisk arbejde, skarpe redskaber og mange nationaliteter side om side. Det stiller store krav til sikkerheden. Derfor lancerer Arbejdstilsynet nu en kampagne til slagterier med værktøjer og temamøde.
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
