Forsikring & Pension

Arbejdspladser kan blive bedre til sundhed

Del
En ny Gallup-rundspørge viser, at lidt over halvdelen af de adspurgte i Region Syddanmark ikke har sundhedsinitiativer på deres arbejdsplads. Der er altså plads til forbedring, mener Forsikring & Pension, Falck, Dansk Firmaidrætsforbund og Dansk Erhverv. De vil derfor nu med en særlig pris sætte fokus på arbejdspladsens sundhedsinitiativer.

Sygefravær koster samfundet milliarder af kroner hvert år – ligesom stress, nedslidning og langtidssygemeldinger har store menneskelige omkostninger for den sygdomsramte og de pårørende.

En ny rundspørge, foretaget af KANTAR Gallup i anledning af initiativet, viser, at 52,2 procent af de adspurgte i Region Syddanmark ikke har sundhedsinitiativer på deres arbejdsplads, og på landsplan er dette 50 procent. Der er således et behov for at øge fokus på arbejdspladsens sundhedsinitiativer. Derfor har de fire parter taget initiativ til den landsdækkende konkurrence ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2017”.

Målet med konkurrencen og ”Initiativprisen 2017” er at finde et bedste regionale initiativ, som dyster om at blive kåret som den danske arbejdsplads, der har det bedste initiativ inden for sundhed, trivsel og arbejdsmiljø.

- Vi skal stoppe den fortsatte stigning i sygefraværet på danske arbejdspladser. Tiltag inden for sundhed og trivsel er langt mere end et populært personalegode. Det er en investering i, at arbejdspladsen kan levere sin kerneydelse til kunderne, uanset om man er en privat virksomhed eller en offentlig velfærdsleverandør. Sundhed og trivsel er en forudsætning for kvalitet, fremgang og vækst”, siger Anne Seiersen, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Alle kan være med til at indstille sit eget gode initiativ på arbejdspladsen i regionen og stemme om, hvilken arbejdsplads der har iværksat det sundeste initiativ.

"Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2017 er et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Falck Assistance og Healthcare, der tilsammen er i løbende kontakt med størstedelen af Danmarks befolkning.

Når der går sport i at få en kaffekop
En af de arbejdspladser, som har taget sundhedsinitiativer, er energikoncernen EWII i Kolding Kommune. Her kan medarbejderne deltage i en række aktiviteter hen over året, som er gjort synlige gennem en sundhedskalender. Når man deltager, optjener man points, som i sidste ende udløser en SundhedsCup.

- Med SundhedsCup’en får man sin egen personlige kop – uanset om ens arbejdsopgaver tager udgangspunkt fra kontoret eller fra en EWII bil. Samtidig giver SundhedsCup’en retten til og muligheden for at føre sig frem blandt kollegerne – på den gode måde. Og jeg skulle hilse at sige, at der er gået sport i at få hvert års kop, fortæller HR-konsulent Kathrine Flink Isager Hansen.

At være en attraktiv arbejdsplads med sunde rammer og vilkår skaber, ifølge EWII, ikke bare flere raske medarbejdere - det skaber medarbejdere med energi og overskud og ikke mindst passion.

En af de vigtigste læringer, vi har gjort os, er at være vedholdende, også selv om det kan være svært, når vi tilbyder nye og anderledes tiltag, men også i forhold til at nå bredt ud til vores mange kolleger”, siger Katrine Flink Isager Hansen.

Fakta: Konkurrencen skydes i gang mandag 6. marts og afsluttes med en kåring af vinderen tirsdag den 2. maj 2017 i Børssalen i København, hvor de nominerede initiativer fra hver region vil battle om prisen.

Indstillinger og afstemning sker her www.sundestearbejdsplads.dk

Nøgleord

Kontakter

Jesper Hjorth Jespersen, kommunikationskonsulent, Forsikring & Pension, tlf. 41 91 91 02, jhj@forsikringogpension.dk


Kathrine Flink Isager Hansen, HR-konsulent, energikoncernen EWII; tlf. 26 88 33 22, kafh@ewii.com


Regitze Siggaard, forebyggelseschef Falck Healthcare, tlf. 23 27 54 79, regitze.siggaard@falck.dk


Rikke Line Klockars-Jensen, sundhedskonsulent, Dansk Firmaidrætsforbund, tlf. 23 36 26 96, rikkeline@firmaidraet.dk

Billeder

Links

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye