Antropologi får tre nye professorer

Mikkel Rytter 

Mikkel Rytter er 1. september udnævnt til professor i antropologi. Han er aktuelt i gang med to store projekter om flygtninge.

Det ene projekt undersøger konsekvenserne af 'midlertidigt ophold' i henholdvis Norge, Tyskland, Storbritannien og Danmark. Projektet hedder: "Temporary protection as a durabel solution? The "return turn" in asylum policies in Europe (TemPro)" og har fået en bevilling på 11.981.000 NKR af Det Norske Forskningsråd.

”TemPro-projektet undersøger konsekvenserne af den tendens, som vi har set i en række Europæiske lande i de senere år, med at intensivere deportation og hjemsendelse af afviste asylansøgere og flygtninge. Projektet ser både på udviklingerne i det juridiske landskab og via etnografiske studier på, hvordan forskellige flygtningegrupper lever med og på trods af den radikale usikkerhed omkring fremtiden, som disse nye politikker afføder. Det bliver spændende med et tværfagligt samarbejde mellem jurister og antropologer – jeg tror vi vil supplere hinanden rigtig godt i dette projektdesign,” fortæller Mikkel Rytter, nyudnævnt professor om et af de to store forskningsprojekter, han er involveret i.

Det andet projekt, 'Reorienting Integration', følger congolesiske kvoteflygtninges veje og forsøger sammen med Dansk Flygtningehjælp at skabe en bedre infrastruktur for modtagelse af kvoteflygtninge.

Projektet er støttet af Velux Fonden med knap syv millioner kroner. Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet, VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter velfærd, samt DRC Dansk Flygtningehjælp og danske kommuner.

Projektet skal følge de congolesiske kvoteflygtninges bosætning og opbygning af nye liv i danske lokalsamfund. Det vil både ske gennem etnografiske studier, der følger familierne i deres liv og hverdag, og via registerdata, der kan give en mere generel karakteristik af gruppens indgange til det danske samfund og velfærdsstaten henover de kommende år. 

Jens Seeberg

Jens Seeberg er 1. september udnævnt til professor i medicinsk antropologi. I de sidste 25 år har man kunnet se, at det kun var et spørgsmål om tid, før en stor pandemi igen ville ramme, og der er opstået mange nye virussygdomme, som har haft et pandemisk potentiale. Coronapandemien har med stor tydelighed vist, at det ikke var pessimistiske forudsigelser men et realistisk scenarie, og der er ingen grund til at forvente, at dette mønster ikke vil fortsætte:

”Som professor i medicinsk antropologi vil jeg bidrage til at styrke medicinsk antropologi som fagfelt på Afdeling for Antropologi og på Aarhus Universitet mere generelt. Det er et felt med gode jobmuligheder for vores kandidater, og der er stor efterspørgsel efter de særlige kompetencer, som området rummer. I min egen forskning vil jeg især arbejde med at udvikle en biosocial tilgang til globale sundhedsproblemer, og her er jeg især optaget af udviklingen af antibiotikaresistens som følge af den måde, vi globalt har indrettet både produktion og anvendelse af antibiotika til forebyggelse og behandling af bakterieinfektioner,” fortæller Jens Seeberg.

Resistens kan nemlig, ifølge Jens Seeberg, ses som en særlig respons på de sociale relationer, vi indgår i både mellem mennesker og med andre arter såsom kæledyr og dyr i fødevareproduktion; men også med bakterier, som er en afgørende del af pattedyrs såkaldte holobiont – den flerhed af organismer, som udgør eksempelvis et menneske.

”Tuberkulose er en sygdom, som vi i princippet har kunnet behandle effektivt i årtier, men hvor cirka en fjerdedel af menneskeheden ikke desto mindre er bærere, fordi de biosociale dynamikker, der fører til spredning, ikke kan håndteres ved medicin alene. Samtidig med, at det er vigtigt at sikre adgang til behandling, har et for snævert fokus på medicinsk behandling indtil nu haft den effekt, at multiresistent tuberkulose er i voldsom vækst. Derfor er der brug for nye og tværvidenskabelige indsigter, som på sigt kan føre til et paradigmeskifte i håndteringen af infektioner og anvendelsen af antibiotika: en biosocial tilgang er et muligt bud på et sådant paradigmeskifte,” fortæller Jens Seeberg.

Anne Line Dalsgård

Anne Line Dalsgård er 1. september udnævnt til professor ved Afdeling for Antropologi. Hun har været ansat på afdelingen siden 2003, hvor hun blev ansat til at starte Master i Sundhedsantropologi op. Hendes forskning har været en stadigt fortsat undersøgelse af det affektive og mellemmenneskelige i oplevelser af krop og tid. Hun har arbejdet i forskellige empiriske sammenhænge i Brasilien og Danmark. I de seneste fem år har hun blandt andet studeret fælleslæsning af skønlitteratur blandt psykisk sårbare unge og er nu optaget af, hvordan fælleslæsning kan forberede gravide på den uvished, som overgangen til moderskab ofte indebærer. Hun er desuden optaget af, hvordan universitetsundervisning og forskning kan praktiseres anderledes, så det affektive og kropslige mere direkte indgår i læring og vidensproduktion. For tiden færdiggør hun sammen med Helle Bundgaard fra Københavns Universitet en undervisningsbog om etnografisk tekst. Hensigten med bogen er at vise, hvordan det erfarede og knapt-sproglige i et feltarbejde kan føre til erkendelse, når man griber skrivningen anderledes an.

Fremadrettet skal den nye professor videreudvikle to områder: 

”Som professor vil jeg videreudvikle to interesser, som jeg længe har haft, nemlig etnografisk skrivning og moderskab som krydsfelt mellem det samfundsmæssige, subjektive og biologiske. De to interesser kobler sig i en bog, jeg skriver på, om moderkærlighed i Brasilien. Jeg har desuden altid været glad for at vejlede ph.d.- studerende, og jeg håber, at arbejdet med andre måder at skrive etnografi kan bidrage til ph-d.-studerendes trivsel, fordi man derved kan bearbejde oplevelser i felten – og gør man det, oplever man, at man har et fundament at skrive fra,” fortæller Anne Line Dalsgård 

Line har i forskellige sammenhænge samarbejdet med partnere udenfor universitetet. Sammen med filosof Anne Marie Pahuus var hun i sin tid en af pionererne i udviklingen af humanistisk ’outreach’, da de blev hyret af to virksomheder til at undersøge medarbejdernes oplevelse af mening i arbejdslivet. Samarbejdet med Pahuus førte desuden antropologer og filosoffer på Aarhus Universitet tættere sammen. Som medlem af Det Frie Forskningsråd blev hun yderligere stimuleret til at tænke tværfagligt, og tværfaglighed er i dag en selvfølgelig del af hendes arbejde, idet hun arbejder tæt på det litterære forskningsfelt.