Antikorruption: Internationale giganter skal lære af mindre dansk virksomhed

– Du har brug for en god advokat. Vil du have en god advokat? Det her er en god advokat! 

Sådan lød budskabet fra en magtfuld politiker fra de inderste cirkler i Kiev i en dunkel og røgfyldt restaurant, mens han fremviste sin kompagnon for Thomas Sillesen, bestyrelsesformand i den danske ingeniørvirksomhed BIIR. Meddelelsen gentog sig utallige gange på de mange utraditionelle møder, Thomas Sillesen og hans erhvervspartnere havde med politikere, embedsmænd og erhvervsfolk i Ukraine. Ville BIIR vinde sin absurde korruptionssag i Odessa – den mest korrupte by i Europas mest korrupte land – måtte han indgå alliancer med de mest lyssky og velforbundne magthavere. BIIR og Thomas Sillesen valgte en anden vej, vandt mod alle odds og fortæller nu historien på verdens største antikorruptions-konference i København fra den 22. – 24. oktober. BIIR er på programmet onsdag 24. oktober.

Korrupte myndigheder

Få måneder før, i starten af 2017, stod BIIR over for en udvidelse af virksomhedens Odessa-afdeling. BIIR købte en ruin af en bygning på en grund med en central beliggenhed i Odessa for to millioner kroner, med det formål at rive bygningen ned, og bygge et nyt kontorhus med plads til 500 ingeniører. Grunden var syv år tidligere blevet købt af to lyssky, ukrainske erhvervsfolk, der takket være tætte forbindelser i banken fik et lån på næsten 20 gange værdien af grunden. Efter otte år uden afbetaling på lånet inddragede banken grunden og solgte den til BIIR.

Men de to ukrainske erhvervsfolk, Skoblenko og Thikamirov, havde gode forbindelser, og myndighederne tilkendte i intet mindre end tre omgange beslaglæggelse af ruinen af tre forskellige årsager, på trods af det var et klokkeklart brud på ukrainsk lov. Efterfølgende vandt Skoblenko og Thikamirov i Odessas byret, og fik bygningen tilbage fra BIIR baseret på en falsk forklaring om, at de var ofre for bedrageri. Hverken banken eller BIIR fik nogen form for økonomisk erstatning.

 – Det var helt absurd. Der er en grundlæggende mangel på respekt for lov og orden i Odessa. Det eneste, de respekterer, er en ordentlig hammer. Jeg gad sgu ikke finde mig i noget. Vi havde fulgt lovgivningen fra begyndelsen og gjort alt korrekt, så vi ville blive ved med at hamre, til vi retmæssigt fik vores ruin tilbage, forklarer Thomas Sillesen.

Masser af larm

Hurtigt stod det klart for Thomas Sillesen, at den eneste måde sagen kunne vindes på, var at skabe så megen medieopmærksomhed, at appeldomstolen i Odessa, ikke turde bryde lovgivningen igen. Men det var svært at få medierne interesserede. BIIR kom i forbindelse med et amerikansk lobbyfirma, der havde stærke forbindelser i Ukraine. Planen var at lave så meget larm på samtlige platforme, at de ukrainske myndigheder ikke kunne sidde sagen overhørig. Og det lykkedes.

 – Alle steder, vi henvendte os, var svaret det samme, den slags sker hele tiden, så det er der ingen historie i. Det så virkeligt håbløst ud, indtil vi fandt på at køre en massiv Facebook-kampagne. Vi lavede et åbent brev til præsident Poroshenko og øverste statsanklager Lutsenko, Vi boostede opslaget helt vildt, så mere end to millioner ukrainere så vores budskab på fire dage. Poroshenko fik 35.000 notifikationer på de fire dage, og sådan en opmærksomhed blev han nødt til at reagere på. Medierne blev pludseligt interesserede, og på et år var vi på nationalt tv syv gange, og der blev skrevet 60 artikler om os. Et af vores budskaber var, om det ikke kunne være fedt med bare én virksomhed i Odessa, der rent faktisk fulgte reglerne, fortæller Thomas Sillesen med et smil.

Safe House

Utallige møder, telefonopkald og juridiske skruetvinger senere begyndte dominoeffekten, og flere politikere fik øjnene op for den bizarre sag og støttede BIIR’s kamp for retfærdighed. Også EU’s delegation i Kiev, gik på egen hånd ind i sagen og begyndte at presse på overfor guvernøren i Odessa. Den nationale og internationale bevågenhed om sagen fik de lokale dommere i Odessa til at følge loven i stedet for lommebogen. Men der var stadig mange, der insisterede på at holde fast i den traditionelle måde at gøre tingene på, og Thomas Sillesen blev instrueret i handleplaner, hvis han frygtede for sin sikkerhed.

 – Vi havde et møde med nogle af rådgiverne, og fik udpeget et sted, ejet af en udenlandsk efterretningstjeneste, hvor vi skulle søge hen, hvis der kom alvorlige problemer. Selvom vi tromlede hårdt på vores modstandere, var jeg dog ikke nervøs på noget tidspunkt. Jeg tænkte, at de først ville give mig en advarsel, inden de gjorde mig noget, siger Thomas Sillesen.

Historisk sejr

Da den endelige retssag gik i gang, var næsten alle nationale og lokale medier til stede ved retsbygningen.

 -Til det første møde i appelretten, blev den ene af de tre dommere meget overrasket over det store presseopbud, og spurgte en af TV-stationerne i retten, hvad de lavede der. Svaret var tørt: Vi er her for at dokumentere, at alt sker i overensstemmelse med lovgivningen. Da dommeren hørte dette, hev han et papir frem, pegede mod vores modpart, og sagde jeg kender jeres modpart, så nu skriver jeg i dette dokument, at jeg er inhabil. Og så gik han bare, siger Thomas Sillesen.

Retssagen blev derefter udsat en måned, men medier og politikere begyndte at lugte, at der var en sensation på vej - at BIIR faktisk kunne vinde sagen. Hvad der i begyndelsen blev set af alle ukrainere som et magtesløst slag i dynen mod en fastlåst virkelighed, udviklede sig ved retssagen til en historisk sejr, da BIIR som den første udenlandske virksomhed nogensinde vandt en korruptionssag i Ukraine. Kampen varede mere end et år, men Thomas Sillesen fortryder intet.

 – Hvis jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved nu, havde jeg gjort det alligevel. Der er crap over hele verden, og vi holdt stand af princip. Det har været mit livs kamp, men for vores firma har det vist sig at være det mest fantastiske, vi har gjort. Vi har skabt en utrolig holdånd, og vi har vist alle vores ukrainske medarbejdere, at det ikke bare er snak, når vi taler om vores idealer, siger en stolt Thomas Sillesen.

Efter sejren inviterede han både modstandere og medspillere til en reception, hvor alle politikere og embedsmænd ville have taget selfies sammen den danske erhvervsmand. Odessas borgmester dukkede dog ikke op – han blev arresteret for korruption ugen før.