Boligsiden

Antallet af familiehandler er eksploderet

Del
Flere og flere sælger deres bolig til et familiemedlem. Nye tal viser, at det især er i Region Hovedstaden, at familiehandler bliver mere udbredt.

Antallet af familiehandler er steget 49 procent på bare fem år. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk, der dækker over boligsalget i første halvår af 2017 sammenlignet med samme periode i 2012.

Tallene viser samtidig, at antallet af familiehandler i samme periode er mere end fordoblet i Region Hovedstaden, hvor det primært er ejerlejlighederne, der bliver solgt videre til far, mor, søn eller datter. Her skiftede 731 lejligheder hænder i familiehandler i første halvår af 2017. Det er 266 procent flere end i samme periode i 2012.

”Årsagen til den massive fremgang i familiehandler er, at det er en gode måde at overdrage værdier inden for familien. I en familiehandel kan forældre sælge en bolig til deres søn eller datter med store økonomiske fordele, og det er dermed en god måde for barnet at komme ind på boligmarkedet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Mange familiehandler inden ny offentlig vurdering
De store fordele ved en familiehandel består i, at man kan sælge en bolig til nærmeste familie for 15 procent under den offentlige vurdering, der er fastfrosset på 2011-niveau og som bliver fornyet i 2019. Familierne kan altså handle en bolig til langt under den reelle markedsværdi og på den måde videregive en større formue.

”Skal man give værdier videre til sine børn, er det her et rigtig godt alternativ til at give dem f.eks. pengegaver i form af kontanter, fordi barnet ikke skal betale skat af den gevinst, det opnår ved købet. Der er god økonomi i en familiehandel, så længe den offentlige vurdering fra 2011 er gældende, men når de nye offentlige vurderinger kommer i 2019, vil gevinsten ved de fleste familiehandler blive mindre. Derfor vil antallet af familiehandler indtil 2019 fortsætte med at være højt,” forudser Birgit Daetz.

Villaen er et hit i familiehandler
I Region Hovedstaden er der flest ejerlejligheder, der indgår i familiehandler, men på landsplan er det oftere villaer, der bliver handlet internt i familien.

Således er der i første halvår solgt 2.268 villaer og 1.080 ejerlejligheder som familiehandler. Den store forskel skyldes, at salget af ejerlejligheder primært sker i og omkring de store byer, mens villafamiliehandlerne er et mere landsdækkende fænomen.

Antal familiehandler i første halvår 2012 og 2017

Region

2012

2017

Ændring i %

Hele landet

2.949

4.385

49 %

Region Hovedstaden

617

1.308

112 %

Region Midtjylland

694

893

29 %

Region Nordjylland

451

496

10 %

Region Sjælland

537

778

45 %

Region Syddanmark

650

910

40 %

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye