DI - Dansk Byggeri

Antallet af EUX praktikpladser i byggeriet brager i vejret

Del
Antallet af unge, der tager en EUX uddannelse i byggeriet, hvor man kombinerer en erhvervsuddannelse som for eksempel tømrer eller murer med gymnasielle fag, er steget markant. Det samme er antallet af praktikpladser, og det glæder Dansk Byggeri.

I februar var knap 550 EUX elever i lære i en bygge- og anlægsvirksomhed, viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet. Det er 125 flere end samme tidspunkt sidste år, og en stigning på næsten 30 procent på kun et år.

- I Dansk Byggeri er vi glade for, at der er indgået så mange uddannelsesaftaler med elever på EUX-uddannelserne. EUX er et godt alternativ for de elever, der ud over en håndværkeruddannelse også ønsker at tage en række fag på gymnasieniveau. I virksomhederne lærer de at bruge hænderne og arbejde med det praktiske og byggefaglige, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Inden for byggeriet er det muligt at tage en EUX uddannelse som tømrer, murer, anlægs- og bygningsstruktør. Tømreruddannelsen er klart den mest populære med 492 elever i lære. Mens der er 37 murere, 13 anlægsstruktører og fem bygningsstruktører i lære.

- Tømrer-EUX’en er blevet rigtig populær blandt de unge, og den har været med til at sikre, at flere unge er begyndt at vælge erhvervsuddannelserne, siger Louise Pihl.

Mens antallet af praktikpladser i byggevirksomhederne er steget støt de seneste år, er antallet af EUX elever, der tilbringer en del af praktiktiden i et praktikpladscenter, stagneret. Flere og flere EUX elever får en praktikplads hurtigere. Men i februar var godt 200 elever tilknyttet et praktikpladscenter.

- Jeg synes, at en stigning i antallet af praktikpladser for EUX elever på næsten 30 procent på et år er flot. Og vi glæder os over, at bygge- og anlægsvirksomhederne i forvejen er en af de brancher, der har øget antallet af praktikpladser aller mest de seneste år. Men vi ser gerne, at flere EUX elever får en praktikplads på en virksomhed, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

En EUX-elev har fag som dansk, engelsk og matematik på gymnasie-niveau, og EUX giver adgang til videregående uddannelser på samme vilkår som en gymnasial uddannelse. Til gengæld tilbringer eleverne kortere tid i praktik på virksomheden.

Kontakter

Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02
Underdirektør Louise Pihl, lop@danskbyggeri.dk, telefon 25 66 63 12

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye