Bitdefender

Antallet af corona-relaterede cyberangreb stiger i de hårdest ramte lande

Del
Fra marts til april 2020 er antallet af cyberangreb, der udnytter den globale pandemi, steget støt. Det viser data fra cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender. Særligt de regioner, der er hårdest ramt af corona-krisen, bliver angrebet af de skruppelløse bagmænd.
Fotokreditering: Bitdefender - Corona-relaterede trusselsrapporter indsamlet globalt af Bitdefender mellem den 1. marts og 18. april 2020.
Fotokreditering: Bitdefender - Corona-relaterede trusselsrapporter indsamlet globalt af Bitdefender mellem den 1. marts og 18. april 2020.

I løbet af april er antallet af corona-relaterede cyberangreb steget konstant, viser telemetri fra Bitdefender. Efter en enorm stigning i antallet af rapporter i midten af marts, faldt tallet kortvarigt en anelse, men er siden fortsat med at stige i løbet af april.

Dog lader antallet til at falde over weekenderne, forklarer Bitdefenders sikkerhedsekspert, Liviu Arsene: “Uge for uge stiger antallet af angreb ret konstant, men samtidig ser vi, at tallet falder over hver weekend, sandsynligvis fordi flere folk holder fri og dermed ikke tilbringer tid på internettet.”

Angrebene er rettet mod de hårdest ramte

Bitdefenders telemetri viser også, hvordan bagmændene målretter deres angreb mod de områder, der er hårdest ramt af corona-krisen. Billedet herunder viser geografisk, hvor angrebene rammer, og som det kan ses på de store røde områder, så er det USA, Sydafrika, Italien, Canada, Storbritannien og Spanien, der rammes af flest angreb - de samme lande der er hårdt ramt af pandemien.

“Bagmændene holder tydeligvis øje med udviklingen,” forklarer Arsene. “Jo hårdere et land er ramt af krisen, desto flere mennesker søger information om, hvad der foregår, og hvordan de kan beskytte sig selv. Den frygt udnytter hackerne til at sprede malware, særligt i de regioner af verden, hvor befolkningen bor tæt sammen og samtidig har en stor købekraft. De to faktorer gør nemlig ofrene til lukrative mål, når bagmændene forsøger at stjæle private eller finansielle oplysninger.”

Stopper først når krisen er ovre

Det må forventes, at hackerne først stopper deres målrettede angreb, når krisen er ovre, fortæller Arsene: “Desværre er der ingen grund for bagmændene til at stoppe med at udnytte den forfærdelige situation, vi står i. For dem er det nemlig bare endnu en mulighed for at udnytte folks ulykke til egen vinding. Det er derfor essentielt, at man har en sikkerhedsløsning installeret og ikke blindt klikker på links fra steder, man ikke kender eller downloader software fra uofficielle kilder. Selv folk, du stoler på, kan uforvarende komme til at videresende links og filer, der kan kompromittere dig. Så vær på vagt og lad ikke frygten trumfe den sunde fornuft.”

Nøgleord

Kontakter

Thomas Endelt, konsulent, Frontpage


M: thomas.endelt@frontpage.dk


T: 50 70 53 34

Billeder

Fotokreditering: Bitdefender - Corona-relaterede trusselsrapporter indsamlet globalt af Bitdefender mellem den 1. marts og 18. april 2020.
Fotokreditering: Bitdefender - Corona-relaterede trusselsrapporter indsamlet globalt af Bitdefender mellem den 1. marts og 18. april 2020.
Download
Fotokreditering: Bitdefender - Corona-relaterede trusselsrapporter indsamlet af Bitdefender i april.
Fotokreditering: Bitdefender - Corona-relaterede trusselsrapporter indsamlet af Bitdefender i april.
Download

Information om Bitdefender

Bitdefender
Bitdefender



Om Bitdefender 

Bitdefender er et globalt cybersikkerhedsfirma, der leverer avancerede og omfattende sikkerhedsløsninger og trusselsbeskyttelse til mere end 500 millioner brugere i mere end 150 lande. Siden 2001 har Bitdefenders innovation konsekvent leveret prisbelønnede sikkerhedsprodukter og threat intelligence til det smarte forbundne hjem, mobilbrugere, moderne virksomheder og deres netværk, enheder, datacentre og cloud infrastruktur. I dag er Bitdefender en foretrukken leverandør, der er integreret i over 38% af verdens sikkerhedsløsninger. Bitdefender er anerkendt af industrien, respekteret af leverandører, forkyndt af kunder og er den cybersikkerhedsvirksomhed, du kan stole på.

www.bitdefender.com

 

Følg pressemeddelelser fra Bitdefender

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bitdefender

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye