Landbrugsstyrelsen

Antallet af blomstermarker er femdoblet

Del

Flere landmænd griber chancen for at bidrage til en mere varieret natur. Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser en femdobling i arealet med blomster på brakmarker siden 2016.

Helt ud til Odense Fjord står solsikker, honningurt og rødkløver og svajer i vinden. De er sået af landmand Axel Schwaner Nielsen på et område, der fylder mere end 12 hektar. Det er første gang, han har en hel mark med blomster.

- Jeg tror da, fuglene og haren er glade for blomsterne, men jeg har primært valgt det, fordi marken ligger så afsides, og den har været svær at dyrke med alle de svaner og gæs, der kommer forbi, siger han.

Axel Schwaner Nielsen er en af flere landmænd, der de seneste fem år har skruet op for arealet med blomster. Landmændene fik lov til at så blomster på deres brakmarker første gang i 2016. Siden er det samlede areal med blomstermarker vokset fra 670 hektar til 3.604 hektar.

- Det er en markant stigning, og selvom blomstermarkerne stadig udgør en lille del af det samlede landbrugsareal, ser vi det som et udtryk for, at landmændene gerne vil være med til at prøve nye løsninger, når det kommer til at skabe en mere varieret natur, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Peter Byrial Dalsgaard.

En særlig mark til bierne

Landmændene kan også vælge at så blomster, der er særligt rige på pollen og nektar, så bier og andre bestøvende insekter får større glæde af marken. Så vil marken samtidig opfylde en større del af de grønne krav, alle landmænd skal leve op til. Og det har haft betydning for Axel Schwaner Nielsen.

- Jeg vil gerne hjælpe naturen og dyrelivet på vej, og det er bestemt flottere at se på blomsterne end en vissen græsmark, men for mig handler det også om, at jeg kan lade marken stå uberørt i halvandet år, og det burde trække endnu mere op i grønne regnskab, siger han.

Blomster på brakmarker er et dansk initiativ. I to år var Danmark eneste land i EU med ordningen, men siden har idéen spredt sig til hele unionen. Danmark var også det første land, der gjorde det muligt, at lade brakmarker med blomster stå uberørt over to dyrkningssæsoner. Lavere aktivitet gavner både insekter og resten af det vilde dyreliv i Landbrugslandet.

- Vi regner med, at arealet med blomsterbrakmarker også vil stige de kommende år. Der er kommet stort fokus på klima og miljø i landbruget, og her kan brakmarkerne komme til at spille en større rolle, siger Peter Byrial Dalsgaard.

FAKTA om blomsterbrak

  • En brakmark er mark, der er taget midlertidigt ud af landbrugsproduktionen. Der må hverken sprøjtes, græsses eller høstes noget fra marken, når den ligger brak. Landmanden kan få landbrugsstøtte for marken, hvis den slås mindst én gang om året, eller hvis der sås blomster på marken.

  • På en blomsterbrakmark skal der sås mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter per kvadratmeter. Efter såningen kan landmanden lade marken stå i en toårig periode, så længe de særlige krav til antal og typer af blomster på marken er opfyldt.

  • Landmanden kan også vælge at så særlige nektar- og pollenproducerende plantearter, der er gavnlige for bier og andre bestøvende insekter. Det kaldes bestøverbrak og tæller mere end de øvrige braktyper blandt de forpligtelser, landmændene har for at overholde særlige hensyn til miljø, biodiversitet og klima for at få udbetalt landbrugsstøtte.

Yderligere oplysninger:

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.

Information om Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V

+45 33 95 80 00http://lbst.dk/

Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum