Energinet

Anlægsarbejde i forbindelse med tilslutning af Thor Havvindmøllepark går i gang

Del
Energinet skal etablere nye 220 kV højspændingsstationer ved Idomlund tæt på Holstebro og ved Volder Mark tæt på kysten. Stationerne skal sikre, at grøn strøm ledes videre ud til de danske el-forbrugere. Anlægsarbejdet går nu i gang.
Energinet skal bygge elanlæg på land, der kobler havmølleparken med højspændingsnettet - på billedet er det de mørkegrønne kabler og højspændingsanlæg
Energinet skal bygge elanlæg på land, der kobler havmølleparken med højspændingsnettet - på billedet er det de mørkegrønne kabler og højspændingsanlæg

Fra uge 7 vil man i en periode i området vest for Holstebro kunne opleve tung trafik, da Energinet går i gang med anlægsarbejdet på en ny højspændingsstation tæt ved Ringkøbingvej – ikke langt fra den nuværende højspændingsstation Idomlund. Det samme gør sig gældende for et område ved Volder Mark.

Grøn strøm til de danske el-forbrugere
Anlægsaktiviteterne finder sted i forbindelse med tilslutning af Thor Havvindmøllepark ud for Nissum Fjord. Energinet skal etablere de tekniske anlæg, der gør, at den grønne strøm fra den kommende havvindmøllepark kan komme fra opsamlingspunktet nær kysten og ud i det nationale eltransmissionsnet og herfra videre ud til de danske el-forbrugere.

Anlægsarbejdet ved de to kommende højspændingsstationer vil foregå i dagstimerne, og vil i første omgang dreje sig om såkaldt byggemodning af grundene, dvs. at jord skal flyttes og installationer, forsyninger, afløb og kloak etableres.

”Efterfølgende starter arbejdet med at etablere bygninger og fundamenter til de elektriske installationer og komponenter. Og det betyder, at beboere i området vil kunne opleve tung trafik på små veje i en periode”, fortæller Martin Hinrichsen, projektleder i Energinet.

I 2024 starter arbejdet med montage af stativer mm. samt installation af elektriske højspændingskomponenter, indtil højspændingsstationerne går endelig i drift i 2025.

Kabelarbejdet foregår sideløbende
For at få strømmen fra den nye station ved Volder Mark ført ind til den nye station ved Idomlund, skal der etableres en 30 km lang 220 kV kabelforbindelse. Det arbejde er Energinet også ved at forberede, og i april/maj måned 2023 vil der blive foretaget arkæologiske forundersøgelser på lodsejernes marker.

Selve anlægsarbejdet på kabelprojektet forventes at gå i gang ved årsskiftet 2023/2024.

Lodsejere vil blive kontaktet i god tid forud for arbejdet.

Baggrund og fakta
Projektet tager udgangspunkt i Folketingets energiaftale af 29. juni 2018, hvor det blev besluttet, at den nye Thor Havvindmøllepark etableres for at understøtte målet med at opnå 100 procent vedvarende energi i elsystemet i 2030.

Thor Havvindmøllepark etableres i Nordsøen ud for Nissum Fjord minimum 20 kilometer ude på havet. Havvindmølleparken på 1000 MW skal sende grøn strøm ud på elmarkedet senest i 2027. Parken kan levere strøm til 800.000 – 1.000.000 husstande. Den etableres af Thor Wind Farm I/S, som ejes af RWE.

Energinets opgaver består af:
1. Etablering af en 220 kV højspændingsstation ved Volder Mark, der tilkobles havvindmølleparken
2. Etablering af en 220 kV højspændingsstation ved Idomlund, der forbindes til 400 kV transmissionsnettet
3. Etablering af en 220 kV kabelforbindelse (ca. 30 km), der skal transportere strømmen frem til transmissionsnettet ved Idomlund (vest for Holstebro)

Læs mere på www.energinet.dk/thor

Nøgleord

Kontakter

Projektleder i Energinet, Martin Hinrichsen, mobil 23338517 eller mail: MHI@energinet.dk

Billeder

Energinet skal bygge elanlæg på land, der kobler havmølleparken med højspændingsnettet - på billedet er det de mørkegrønne kabler og højspændingsanlæg
Energinet skal bygge elanlæg på land, der kobler havmølleparken med højspændingsnettet - på billedet er det de mørkegrønne kabler og højspændingsanlæg
Download

Information om Energinet

Energinet
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia

70 10 22 44http://www.energinet.dk/

Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.

Følg pressemeddelelser fra Energinet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energinet

Viking Link indviet: Forbindelsen har allerede tjent millioner18.4.2024 16:59:03 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 18. april blev der officielt ’trykket på knappen’ for verdens længste elkabelforbindelse, Viking Link mellem Danmark og Storbritannien. Energinets og britiske National Grids fælles investering på 13 milliarder kroner udgør en vigtig brik i den grønne omstilling af energisystemet. Forbindelsen giver store indtjeningsmuligheder på grøn strøm for danske elproducenter og større forsyningssikkerhed for danske forbrugere.

Hul igennem på verdens længste elkabel: Danmark sender grøn strøm til Storbritannien29.12.2023 16:17:34 CET | Pressemeddelelse

Verdens længste elkabelforbindelse, Viking Link, sendte her til eftermiddag de første elektroner af dansk grøn strøm direkte ud i engelske stikkontakter. Den 13 milliarder kroner store investering har taget knap 4 år at etablere og er den første fysiske forbindelse mellem de to lande. Viking Link udgør en vigtig brik i den grønne omstilling af vores energisystem - danske elproducenter kan sælge grøn strøm til et nyt, stort marked, og vi kan blive forsynet fra England, når det ikke blæser herhjemme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye