Andelskassen henter ny teamleder til Markets
3.5.2023 11:49:52 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Martin Bertelsen er ny teamleder i Markets, der dækker Udland, Back Office og likviditet i Andelskassen. Her skal han stå i spidsen for et hold på seks kolleger, som beskæftiger sig med afvikling af værdipapirer, likviditet og valuta samt overførsler til udlandet.
”I Markets arbejder vi med områder som bankens egenbeholdning, likviditetsstyring og valutaområdet. Vi er med andre ord en central del af bankens drift og motorrum og kombineret med support af Andelskassens filialer gør det, at jeg synes, det både er et spændende og udfordrende område at være en del af,” siger Martin.
Martin kommer fra en stilling i Jyske Banks Back Office, hvor han har arbejdet i ca. to år. Inden da arbejdede han i Back Office-afdelingen i Sparekassen Kronjylland i en årrække og har desuden været ansat i Østjydsk Bank, hvor han arbejdede i både Back- og Front Office-afdelingen i fem år.
Han kommer derfor med solid erfaring på området og ser frem til sin nye ledelsesrolle.
”Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, og det falder mig naturligt at gå forrest og bidrage til menneskers udvikling. Samtidig kommer jeg med en bred, faglig viden, og jeg glæder mig til at være med til at videreudvikle teamet ved at udfordre, sparre og vidensdele, så jeg både udvikler mit team, men også mig selv,” fortæller Martin.
Med skiftet til Andelskassen bliver Martin en del af en bank i rivende udvikling.
”I Andelskassen er der en flad organisationsstruktur og en agil tilgang til tingene, og det betyder meget i dag, at vi kan agere hurtigt over for samarbejdspartnere og kunder, så de hurtigt kan få et svar. Samtidig er det en arbejdsplads, hvor gode relationer og gensidig respekt betyder meget, og her er plads til både arbejdet og mennesket bag, og det tiltaler mig,” siger Martin.
Martin bor i Randers sammen med sin hustru og deres to børn på syv og to år. I fritiden spiller han basket på det lokale søndagshold. Familien holder meget af at rejse i USA og har haft mange gode oplevelser i landet.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
46 år med kunderne i centrum26.5.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 46 år i Andelskassen går Anni Augustinussen på pension som kunderådgiver den 31. juli. Et helt arbejdsliv i samme bank er i sig selv noget særligt, men for Anni har det altid handlet om mere end tal og økonomi – nemlig relationer, tillid og god rådgivning.
Danske Andelskassers Bank fastholder strategisk fokus i første kvartal 202621.5.2026 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank præsenterer i dag regnskabet for første kvartal 2026. Det viser et resultat før skat på 24,3 mio. kr. og en basisindtjening på 28,5 mio. kr. Et resultat, som afspejler, at banken prioriterer investeringer i eksekveringen af strategien mod 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

