46 år med kunderne i centrum
26.5.2026 11:50:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Efter 46 år i Andelskassen går Anni Augustinussen på pension som kunderådgiver den 31. juli. Et helt arbejdsliv i samme bank er i sig selv noget særligt, men for Anni har det altid handlet om mere end tal og økonomi – nemlig relationer, tillid og god rådgivning.

Anni Augustinussen begyndte i lære som kunderådgiver i Andelskassen i Løgstrup 1. august 1980. Egentlig var hun uddannet købmand i Hjarbæk, men et møde med den daværende filialdirektør i Andelskassen i Løgstrup ændrede kursen.
”Den daværende filialdirektør sagde ’Kom ind til en snak, Anni. Jeg tror godt, vi kan bruge én som dig.’ Vi fik en god snak, og jeg sendte en ansøgning. Siden har jeg været her,” fortæller Anni med et smil.
I 1994 flyttede Andelskassens rådgivningscenter fra Løgstrup til Viborg, hvor Anni var en af de tre medarbejdere, der var med til at starte op i Gravene. Siden 2020 har hun haft sin daglige gang i Toldboden, hvor Andelskassen nu har adresse.
Rådgivning med hele mennesket i fokus
For Anni er god rådgivning tæt knyttet til relationen til kunden. Hun har haft mange af sine kunder i årtier – ofte gennem flere generationer med både bedsteforældre, børn og børnebørn.
”Jeg kender mine kunder så godt, at de ikke skal forklare deres liv fra bunden hver gang. De betror mig mange ting – skilsmisser, bekymringer for fremtiden, store beslutninger om huskøb, og når familien bliver udvidet med nye medlemmer. Det kræver tillid, og den betyder alt for det gode samarbejde,” fortæller Anni.
Hun sætter især pris på en helhedsorienteret rådgivning, og at hun sammen med kunderne kommer forbi både de gode, men også mere svære ting inden for bolig, investering, pension, fremtidsfuldmagt og meget mere. Det er vigtigt for hende at klæde kunderne godt på med en god viden om deres økonomi – særligt unge kunder, der skal købe hus for første gang.
”Det er vigtigt med et realistisk budget og en buffer. Hvis man ikke får tænkt alt ind fra start, kan det hurtigt blive svært. Min opgave er at give kunderne overblik og tryghed,” siger hun.
At relationerne rækker ud over mødelokalet, har Anni oplevet mange gange – senest da hun deltog i en 100-års fødselsdag hos en kunde.
Tid til et nyt kapitel
Blandt kollegerne i Viborg er Anni kendt som en erfaren, ærlig og engageret rådgiver, der har været en kulturbærer i forhold det gode arbejdsfællesskab på holdet. Hun har gennem mange år også været tillidsrepræsentant i Andelskassen og haft stor betydning for både kolleger og samarbejdet i banken.
”Anni er indbegrebet af loyalitet, høj faglighed og ordentlighed. Hun har et helt særligt forhold til sine kunder og en enorm viden, som hun altid har delt gavmildt med kollegerne, og hun har samtidig været med til at skabe et hold, hvor fællesskab og holdånd virkelig mærkes. Anni har sat et tydeligt og varigt aftryk hos kunderne og kollegerne i Andelskassen i Viborg, og når hun nu går på pension, må vi ud at finde nye, gode kolleger, der har lyst til at blive en del af et arbejdsfællesskab med høj trivsel og tæt samarbejde,” fortæller Annis nærmeste leder Lisbeth Dalum Hansen, centerdirektør i Andelskassen i Viborg.
Det, Anni, kommer til at savne mest, er hverdagen i rådgivningscentret og mødet med kunderne.
”Jeg har været glad for at gå på arbejde hver eneste dag – ellers havde jeg ikke siddet her efter 46 år. Det bliver vemodigt, for nogle kunder ser jeg måske for sidste gang, og de betyder meget for mig. Jeg kommer virkelig til at savne mødet med kunderne, høre hvordan det står til, og hvor deres liv bevæger sig hen, og hvordan jeg kan hjælpe med at gøre en forskel med min rådgivning,” siger Anni.
Nu venter pensionslivet og en ny hverdag i et andet tempo. Hun bor med sin mand i Viborg, og sammen har de en søn på 29 år.
I forbindelse med Annis pensionering inviterer Andelskassen i Viborg til afskedsreception torsdag den 4. juni kl. 15-17 i Toldbodens kantine, hvor kunder, kolleger og samarbejdspartnere har mulighed for at sige farvel og god vind fremover.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder

Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 23 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank fastholder strategisk fokus i første kvartal 202621.5.2026 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank præsenterer i dag regnskabet for første kvartal 2026. Det viser et resultat før skat på 24,3 mio. kr. og en basisindtjening på 28,5 mio. kr. Et resultat, som afspejler, at banken prioriterer investeringer i eksekveringen af strategien mod 2030.
Jane Ankjær Nielsen tiltræder som ny centerdirektør i Andelskassen Risskov1.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen har ansat Jane Ankjær Nielsen som ny centerdirektør i rådgivningscentret i Risskov. Jane kommer med 35 års erfaring fra den finansielle sektor, og for hende handler god rådgivning ikke kun om produkter og tal, men i høj grad om langvarige relationer.
For Lars Flansmose er tryghed og nærvær afgørende i Andelskassen Sundhed1.5.2026 08:20:23 CEST | Pressemeddelelse
Lars Flansmose er ansat som kundemedarbejder – Erhverv i Andelskassens nye landsdækkende rådgivningscenter Andelskassen Sundhed. Med mange års erfaring fra sundhedssektoren får han en central rolle i at skabe tryghed og sikre en smidig hverdag for klinikejere i samarbejdet med banken.
Andelskassen Sundhed ansætter erhvervskundechef med solidt kendskab til sundhedssektoren1.5.2026 08:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane Moesgaard Kristoffersen er startet som erhvervskundechef i Andelskassen Sundhed. Hun kommer med stor indsigt i og erfaring med rådgivning af den private sundhedssektor. Omdrejningspunktet i Janes arbejde er, at gode relationer skaber værdi.
Erfaren erhvervsrådgiver styrker Andelskassen Sundhed1.5.2026 08:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen udvider og åbner det landsdækkende rådgivningscenter Andelskassen Sundhed 1. maj. Her er Kirsten Nørmark ansat som erhvervsrådgiver, hvor hun sammen med resten af teamet skal sikre nærværende og branchespecifik rådgivning til klinikejere i den private sundhedssektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum