Danske Andelskassers Bank fastholder strategisk fokus i første kvartal 2026
21.5.2026 08:30:02 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank præsenterer i dag regnskabet for første kvartal 2026. Det viser et resultat før skat på 24,3 mio. kr. og en basisindtjening på 28,5 mio. kr. Et resultat, som afspejler, at banken prioriterer investeringer i eksekveringen af strategien mod 2030.

Indtjeningen for årets første kvartal i Danske Andelskassers Bank ligger under tidligere års niveau, hvilket betegnes som mindre tilfredsstillende. Det skal ses i lyset af de målrettede investeringer, der er foretaget i organisationen, i nye kompetencer og i åbningen af flere rådgivningscentre, som skal understøtte Danske Andelskassers Banks indtjening og udvikling.
Den 24. april 2026 offentliggjorde Danske Andelskassers Bank en opjustering af forventningerne til årets resultat før skat i 2026. Opjusteringen sker på baggrund af den indgåede aftale om salg af bankens ejerandel i BEC som led i et samlet salg til Nykredit. Forventningerne opjusteres derfor fra tidligere udmeldte niveau på 160-210 mio. kr. til et interval på 210-260 mio. kr. Forventningerne til basisresultatet fastholdes uændret i intervallet 150-180 mio. kr.
”Vi har et klart strategisk fokus, og vi investerer bevidst i bankens fremtid. Det påvirker indtjeningen på den korte bane og styrker vores grundlag og evne til at skabe værdi for kunderne,” siger administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank, Jan Pedersen.
Som led i strategien har Danske Andelskassers Bank i løbet af 2026 åbnet et nyt rådgivningscenter i Kolding og etableret Andelskassen Sundhed, som er målrettet kunder i den private sundhedssektor. Senere på året åbner et nyt rådgivningscenter i Højbjerg ved Aarhus.
Regnskabet viser en stigning i udlånet på 22,4 % til 9.679 mio. kr. mod 7.908 mio. kr. i samme periode sidste år. Væksten er drevet af et højt aktivitetsniveau på boligmarkedet kombineret med en god tilgang af nye kunder. Hertil kommer fremgang i bankens gebyr- og provisionsindtægter.
”Vi ser allerede tegn på, at strategien virker. Åbningen af de nye rådgivningscentre og vores fokus på kompetent og nærværende rådgivning bidrager til stigende aktivitet og tættere dialog med kunderne. Det bekræfter, at vi er på rette vej i eksekveringen af strategien,” fortæller Jan Pedersen.
Danske Andelskassers Bank står på et solidt grundlag med en kapitalprocent på 25,7 %. Det giver banken robusthed og handlefrihed til fortsat at eksekvere strategien.
Hovedpunkter fra regnskabet for 1. kvartal 2026:
- Resultat før skat på 24,3 mio. kr. mod 79,7 mio. kr. i 1. kvartal 2025, hvilket er et fald på 69,5 %.
- Basisindtjening på 28,5 mio. kr. mod 45,5 mio. kr. i 1. kvartal 2025, hvilket er et fald på 37,5 %.
- Nettorente- og gebyrindtægterne steg med 0,7 % til 195,4 mio. kr. mod 194,0 mio. kr. i 1. kvartal 2025.
- Udgifter til personale og administration steg med 10,3 % til 160,0 mio. kr. mod 145,0 mio. kr. i 1. kvartal 2025.
- Positive kursreguleringer på 5,2 mio. kr. mod positive kursreguleringer i 1. kvartal 2025 på 25,9 mio. kr.
- Mernedskrivninger på 9,4 mio. kr. mod tilbageførsler i 1. kvartal 2025 på 8,3 mio. kr.
- Egenkapitalforrentning før skat på 3,3 % p.a. mod 10,8 % i 1. kvartal 2025.
- Stigning i udlånet på 22,4 % til 9.679 mio. kr. mod 7.908 mio. kr. pr. 31. marts 2025.
- Stigning i forretningsomfanget på 9,8 % til 59.663 mio. kr. mod 54.333 mio. kr. pr. 31. marts 2025.
- Kapitalprocent på 25,7 % og en overdækning i forhold til kapitalkrav på 9,8 procentpoint.
- Overdækning i forhold til NEP-kravet på 8,0 procentpoint.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 23 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
46 år med kunderne i centrum26.5.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 46 år i Andelskassen går Anni Augustinussen på pension som kunderådgiver den 31. juli. Et helt arbejdsliv i samme bank er i sig selv noget særligt, men for Anni har det altid handlet om mere end tal og økonomi – nemlig relationer, tillid og god rådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

