Andel

Andel hædrer lokale ildsjæle

Del

To initiativrige og energiske rollemodeller har modtaget Ildsjæleprisen fra fiber- og energikoncernen Andel. Prisen er på 25.000 kr. til hver, og den tildeles som en anerkendelse af deres utrættelige indsats for lokale fællesskaber. Det er 7. gang at prisen uddeles.

Rune Hylby, den en af to modtagere af Andels Ildsjælepris. Kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikker motiverer valget af Rune Hylby.
Rune Hylby, den en af to modtagere af Andels Ildsjælepris. Kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikker motiverer valget af Rune Hylby.

Rune Hylby fra Ringsted og Rikke Klindt fra Jyderup modtog fredag et skulderklap og en påskønnelse fra Andel. De har nemlig gjort en unik indsats, der kommer både naturen og borgere til glæde.

Grusbande og kærlig hånd til børnene
Rune Hylby arbejder sammen Den Sjællandske Grusbande på at rense sjællandske vandløb, så fisk, især havørreder, får bedre gydevilkår, og bestanden kan blive større. Det kommer også andre dyr, naturen og biodiversiteten til gode. Den Sjællandske Grusbandes arbejde har vakt også opmærksomhed uden for landets grænser, og Rune har besøgt Europa-Parlamentet for at dele ud af sin viden.

Rikke Klindt driver Jyderup Lokalforum, og så nyder rigtig mange børn i lokalområdet godt af hendes drive og initiativer. Der bliver afholdt Sankt Hans-fester, fastelavn, MGP, torvedage. teater, sommer kom-sammen, julefest for udsatte familier mm.

Tak skal I have
”Det er en stor glæde for os at kunne anerkende Rikke og Rune, for de er nogle sande ildsjæle, der sprudler af energi og overskud”, siger Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør i Andel. Om hvorfor Andel uddeler priserne siger hun:

”I Andel vil vi rigtig gerne hylde lokallivets sande helte, nemlig de ildsjæle der igen og igen går foran og tager ansvar for fællesskabet og foreningslivet rundt om i regionen. Som andelsselskab kender vi i Andel netop, vigtigheden af et stærkt fællesskab. Vi ved, at der er brug for lyspunkter og ildsjæle ellers risikerer vi, at vigtige lokale fællesskaber dør. Så med prisen ønsker vi at sige kæmpe tak!”

Ved overrækkelsen lød der også en varm tak fra begge modtagere:

”Det kom som en kæmpe overraskelse for mig”, siger Rune Hylby, som allerede har gjort sig nogle overvejelser om, hvad de 25.000 kroner skal bruges til. ”Jeg har stærkt brug for et par nye waders, så jeg kan stå i vandløbene uden at få våde tæer”.

”Af hjertet tak, det er en stor støtte og hjælp at blive påskønnet. Dog opfatter jeg kun mig selv som en lille brik i et stort puslespil. Og mangler der bare én enkelt brik i puslespillet, så bliver det aldrig helt. På samme måde er det med fællesskaber, der er brug for alle til at løfte og hjælpe”, siger Rikke Klindt.

Der er i løbet af 2022 indstillet knap 120 lokale ildsjæle til prisen, og man kan allerede nu indstille nye kandidater. Det er en forudsætning for at modtage prisen, at man er andelshaver og bosiddende i elnetselskabet Cerius’ område – det vil sige Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne.

Yderligere oplysninger:

Andels presseafdeling på 2170 3101.

Billeder

Rune Hylby, den en af to modtagere af Andels Ildsjælepris. Kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikker motiverer valget af Rune Hylby.
Rune Hylby, den en af to modtagere af Andels Ildsjælepris. Kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikker motiverer valget af Rune Hylby.
Download
Rikke Hylby ved overrækkelse af Ildsjælepris
Rikke Hylby ved overrækkelse af Ildsjælepris
Download

Information om Andel

Andel
Andel
Hovedgaden 36
4520 Svinninge

70 29 29 00https://andel.dk/

Følg pressemeddelelser fra Andel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel

Andel hylder de unge, der skal bygge den grønne omstilling4.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark har sat et ambitiøst mål for reduktion af CO2-udledningen. I 2030 skal udledningen være reduceret med 70% i forhold til niveauet i 1990. Men meget tyder på, at vi kommer til at mangle så mange faglærte, fx smede, VVS’ere og elektrikere til den grønne omstilling, at dette 2030 klimamål ikke kan indfries. Manglen på faglærte er en samfundsudfordring, som vi mangler løsninger på. Derfor lancerer energi- og fibernetkoncernen Andel nu 2030-legatet, der både skal motivere og hylde de unge, der fra januar starter på en af de relevante uddannelser på de fem erhvervsskoler i Region Sjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum