Aarhus Universitet: Arts

”And the Oscar goes to…”

Del

”Hvornår bliver der egentlig plads til filmen fra Island, der bare fortæller om to ensomme mennesker i et lille hus?”, spørger ekstern lektor Andreas Halskov. Måske i den internationale kategori, men kategorien for bedste film er typisk forbeholdt de store amerikanske fortællinger.

Det er gyldne tider for dansk film, og til dette års Oscaruddeling natten mellem den 27. og 28. marts har Danmark hele fem nominerede film med. Flugt af Jonas Poher Rasmussen er som den første danske film nomineret i tre kategorier: Bedste dokumentar, bedste animation og bedste internationale film. Det er vel og mærke kategorier, der ikke normalt overlapper hinanden inden for samme film. Omvendt er det særskilt de kategorier, som danske film historisk set typisk har været nomineret i sammen med kategorien for bedste kortfilm, hvor vi i år også har Martin Stranges kortfilm On my Mind. Fælles for de kategorier er nemlig, at det godt må være de lidt mere skæve, intellektuelle film, hvorimod hovedkategorierne er forbeholdt større amerikanske filmproduktioner, der formidler amerikanske værdisæt. Sådan er det også stadig, men der er måske en opblødning på vej i kategorierne, spår ekstern lektor i Medievidenskab Andreas Halskov, der udover at undervise på Aarhus Universitet og Egå Gymnasium også er redaktør på filmtidsskriftet 16:9.

Forskere på sporet af Oscarfilmen

Andreas Halskov har sammen med bl.a. lektor Jakob Isak Nielsen fra Medievidenskab begået en af de få danske bøger på markedet om Oscarfilmen: Guldfeber – På sporet af Oscarfilmen. Selv om den har et par år på bagen, bruges den stadig den dag i dag, for der har i de danske akademiske kredse været en vis berøringsangst for at beskæftige sig med Oscarfilmen, der aldrig i dansk optik har været anset som stor filmkunst. Andreas Halskov har et bud på hvorfor:

”Oscar-filmen har til tider haft karakter af at ville adressere et centralt problem og gerne være noget budskabstungt tilført en løftet pegefinger. Den bestræber sig på at ville fortælle os, hvordan vi bør være mennesker i verden. Så jeg tror, det kan være en af grundene til, at vi har en vis distance til Oscar-filmen.”

Forskerne har, som titlen antyder, været på sporet af Oscarfilmen, for at finde ud af, om der er nogle gennemgående fællestræk ved Oscar-filmen.

Historiske film hitter

En af de gennemgående træk, som Andreas Halskov kan pege på, er at prisen for bedste film ofte går til en særlig type film, som i Danmark ikke vil blive betragtet som stor filmkunst. Det drejer sig om film, der skildrer og dramatiserer historiske eller levende personers liv, og som blandt filmfolk kaldes biopics.

”Det har længe været sådan, at ca. 75 % af alle film i kategorien for bedste film, enten er sociale problemfilm, der handler om vigtige sociale problemer i tiden, eller historisk-biografiske film. I det øjeblik der bliver lavet en film om en mere eller mindre kendt historisk person, der samtidig spiller ind i et socialt problem, så ved man, at den film kommer med i opløbet. Tænk blot på film som Gandhi, 12 Years a Slave eller Green Book. Oscarfilmen vil gerne låne fra historiens skattekammer i en amerikansk kontekst, og den giver gerne den gode episke fortælling et eller andet strejf af noget kunstnerisk.”

Store film om små problemer

Kendsgerningen at de amerikanske film ofte gerne vil adressere store problemer gør ikke nødvendigvis filmen til stor kunst. Det har fået den franske filmskaber Claude Chabrol til at opstille følgende formel: Små film, store problemer, store film små problemer.

”Nogle af de største film i historien handler om helt almindelige små ting. De kan helt kammerspilsagtigt handle om et ægteskab. Martin Strange-Hansen laver et lille bitte kammerspil om at skulle synge en sang til sin elskede, og som så har navn efter den Elvis sang, det hele handler om. Den kunstneriske film har ofte tilladt sig ikke at ville adressere noget stort og har sjældent peget fingre, som Oscar-filmen til tider bliver beskyldt for.”

Kategorierne befrugter hinanden

Ud over Flugts nominering som bedste internationale film, så er nomineringen til bedste dokumentar og animation lige præcis en af styrkerne ved filmen. Andreas Halskov forklarer:

”Jeg tror, at Flugt er kommet i spil som bedste animation, fordi den har dokumentationens vægt, den virkelige histories vægt der ligger lige under den gribende fortælling. Og omvendt i dokumentarkategorien har den det kunstneriske greb, den animationsmæssige iscenesættelse. Der sker et eller andet rørende, når stemmen fra den fysiske krop bruges i samspil med animation. Det, at man bruger animation til en dokumentar gør det for mig til noget andet. Det giver det en poetisk karakter.”  

Andreas Halskov spår dog ikke Flugt til at have de store chancer i de to kategorier, fordi de mest af alt skal kæmpe mod de amerikanske traditioner. I animationskategorien er den er oppe imod en film som Encanto, en stor Disneyfilm, der lige som bedste film mere er hæftet op på de klassiske fortællinger. I dokumentarkategorien har vi Summer of Soul, som handler om Harlem Cultural Festivallen i 1969, og som spiller ind i amerikansk historie. Selv om den internationale kategori er en mere åben kategori, så er det sjældent, at prisen går til en dokumentar. Filmen bidrager dog til en vigtig filmisk erkendelse i dokumentarkategorien:

”Flugt er en illustration af, at vi accepterer, at dokumentarfilmen bestemt også er en kunstnerisk genre og også kan tillade sig det. Det gør, at den type historie kan fortælles på en måde, der berører flere mennesker end traditionel journalistisk dokumentar, som vi er så vant til i en TV-kontekst. Dokumentarfilmen har altid været en ”kreativ bearbejdning af virkeligheden”, som John Grierson engang sagde, men moderne dokumentarfilm skubber for alvor til grænserne med markante æstetiske valg og en ofte rørende kombination af gravitas og poesi.”

Streamingtjenester kan gøre de smalle film brede

Selv om mange af kategorierne er bundet op på nogle faste amerikanske traditioner, så ser Andreas Halskov alligevel nogle tendenser til en opblødning i hovedkategorien for bedste film, der eller har været den mest konservative af kategorierne.

”Vi så, at med en film som Roma, der er en meget kunstnerisk produktion, fik et ganske kort vindue i biografen, før Netflix distribuerede den. Når de store streamingtjenester distribuerer de smalle film, så får de pludselig et andet kredsløb, og der sker en kosmopolitisering af vores smag. Så begynder de film langsomt at sive ind i hovedkategorien, og Roma blev også nomineret for bedste film, lige som vi så den koreanske film Parasite vinde en Oscar for bedste film.”

En af de andre årsager til at kategorien for bedste film er begyndt at uddele priser til nogle udenlandske skævere og mere kantede film hænger, ifølge Andreas Halskov, sammen med at seerinteressen for Oscar-showet er stærkt dalende.

”Der er en tendens til at Oscar-filmene er blevet mere interessante i takt med at Oscarshowet er blevet mindre relevant for den brede befolkning. ”

Det kan måske i sidste ende betyde at bedste film kan gå til en islandsk film, der bare fortæller om to ensomme mennesker i et lille hus.

Kontakter

Andreas Halskov
Mail: andreashalskov@gmail.com
Andreas Halskov er ekstern lektor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet.
Derudover er han redaktør af filmtidsskriftet 16:9 og forfatter til flere bøger om film og tv.
I 2013 var han medforfatter og -redaktør af den akademiske Oscar-bog Guldfeber,
den første af sin slags i Danmark. I øjeblikket arbejder han på en interviewbaseret bog om Milos Forman, manden bag store Oscarvindere som One Flew Over the Cuckoo's Nest og Amadeus.

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Fokus på, hvad der får lærere til at blive i skolen, kan bidrage til at modvirke lærermangel19.5.2022 12:09:39 CEST | Pressemeddelelse

Alt for mange uddannede lærere forlader deres job i skolen, og manglen på uddannede lærere i dele af Danmark udgør et stigende problem. Men skal vi dæmme op for den truende lærermangel, er det ikke nok at finde forklaringer på, hvorfor lærere forlader jobbet. Ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik retter i stedet blikket mod, hvad der får lærere til at blive i lærerprofessionen.

Nye veje i skolernes arbejde med at ændre kønsmønstre i naturfag, matematik og STEM-aktiviteter12.5.2022 11:20:06 CEST | Pressemeddelelse

Kan man motivere skoleelever til at interessere sig mere for matematik, teknologi og naturvidenskab – og især pigerne? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har kortlagt de seneste 20 års lovende pædagogiske og didaktiske indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen og peger på nye muligheder i arbejdet med at fremme diversitet og give eleverne lige muligheder. Det indebærer bl.a. et mere nuanceret kønsblik end traditionelle forståelser af, hvordan piger og drenge er, og hvad de interesserer sig for. Kortlægningen er finansieret af VILLUM FONDEN.

DPU udgiver Asterisk nr. 100: Lighed er stadig et ideal, men kampen er hård30.3.2022 10:42:03 CEST | Pressemeddelelse

Uddannelse går i arv som aldrig før i lighedens land Danmark. Børn af ufaglærte er fra en meget tidlig alder dårligere stillet i skolen end akademikerbørn, og både kvinder og mænd sidder fortsat fast i kønsstereotyper. Hvorfor? Og hvad kan pædagogikken overhovedet stille op? Asterisk – DPU’s digitale magasin – er udkommet 100 gange siden 2001 og undersøger i jubilæumsnummeret, om lighed har en reel chance for at få fodfæste i det danske uddannelsessystem.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum