Anbefalingerne fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning er nu klar

Kommissionen anbefaler en langsommere stigning i folkepensionsalderen efter 2045 ved at justere i koblingen mellem folkepensionsalderen og den forventede levetid. Forslaget indebærer, at det fremover kun er en stigende levetid for personer netop på folkepensionsalderen, som vil medføre en højere folkepensionsalder. Dermed undgår man at forhøje folkepensionsalderen med udgangspunkt i levetidsforbedringer, der sker for yngre aldersgrupper. Desuden foreslår Kommissionen, at et ekstra leveår ikke længere kun skal forlænge arbejdslivet, men at en del af stigningen i stedet skal forlænge pensionsperioden. Samlet set medfører forslaget, at folkepensionsalderen stiger omkring halvt så meget, som det er forudsat med de nuværende regler. Det vil indebære en forventet folkepensionsalder på 74 år i 2100 mod 77 år med den nuværende regulering.

Kommissionens foreslåede model sikrer, at der fortsat er en fornuftig sammenhæng mellem levetid og pensionsalder, mere lige pensionsvilkår på tværs af generationer og en fortsat holdbar økonomi.

I dag tager mange allerede ansvar for at opbygge en pensionsopsparing. Det afspejler bl.a., at pensionssystemet i vid udstrækning giver gode incitamenter til pensionsopsparing. Der er dog fortsat plads til forbedringer. Derfor anbefaler Kommissionen en række justeringer af aldersopsparingen og en forhøjelse af det ekstra pensionsfradrag, så det mere entydigt kan betale sig at spare op til egen pension gennem hele arbejdslivet.

Pensionsopsparing er til gavn for den enkelte – og for samfundet – og derfor er det hensigtsmæssigt, at alle erhvervsaktive sparer op. I dag sparer størstedelen af danskerne op til pension, og med Obligatoriske Pensionsordning sparer også overførelsesmodtagere nu op. Der er imidlertid en del erhvervsaktive borgere, som ikke får sparet op til pension, og som derfor kan modtage flere offentlige pensionsydelser end dem, der får sparet op. Det kan true opbakningen til pensionssystemet. Kommissionen foreslår derfor en pensionsopsparing gennem et ekstraordinært ATP-bidrag på 3,3 pct. af erhvervsindkomsten for lønmodtagere og selvstændige uden arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.

Nogle pensionister oplever meget høj modregning i offentlige pensionsydelser af egen pensionsopsparing, så det dårligt har kunnet betale sig at spare op til pension. Samtidig er pensionisterne blevet bedre økonomisk stillet – en udvikling der forventes at fortsætte fremover. Det skaber et behov for en mere tidssvarende og fremtidssikret indretning af pensionsydelser og aldersbetingede særordninger, så ældre ikke stilles bedre eller værre end andre aldersgrupper. Kommissionen anbefaler på den baggrund en omlægning af boligydelsen, en øget formuemålretning af ældrechecken, en udfasning af nedslaget i ejendomsværdiskatten og varmetillægget, samt en afskaffelse af mediechecken. Forslagene er indrettet, så de tager hensyn til nuværende pensionisters økonomiske forhold og tidligst får virkning fra 2025. 

Kommissionens rapport, handouts, faktaark og alle anbefalinger kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.