Amerikansk professor fra Yale School of Medicine udnævnt til professor på SDU
18.5.2021 13:44:31 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Matthew M. Burg er en af de førende forskere inden for hjerte-kar- og adfærdsmedicin og en anerkendt ekspert i studiet af adfærdsmæssige og psykosociale forhold, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme samt en dårligere prognose. Han skal bidrage til etableringen af et stærkt forskningsmiljø på Institut for Psykologi og deltage i det EU-finansierede projekt, ESCAPE, der skal lette behandlingen af ældre patienter med flere kroniske sygdomme.
Dr. Burg er professor i intern medicin og anæstesiologi ved Yale School of Medicine, i USA. Han er desuden klinisk psykolog og har med denne dobbelte ekspertise i mange år forsket ved adfærdsmedicin-programmet ved Connecticut Healthcare, et behandlingstilbud til militære veteraner.
Netop forbindelsen mellem stress og hjertesygdomme, herunder faktorer som depression og vrede har været hans forskningsområde i en lang årrække; et forskningsområde, der netop danner grundlag for Matthew M. Burgs ansættelse på SDU.
Han har udviklet skelsættende forskningsmetoder til at undersøge disse sammenhænge, og gennemført randomiserede kliniske forsøg med henblik på at forbedre patientens behandlingsresultater. Til dette arbejde har han ofte brugt mobil og trådløs teknologi som grundlag for at kunne vurdere psykosociale og fysiologiske parametre, og til at levere interventioner til at studere deltagere.
Dr. Burg har modtaget flere hædersbevisninger og anerkendelser, f.eks. fra Society of Behavioral Medicine, Academy of Behavioral Medicine Research og Academy of Cognitive Therapy, og han har modtaget flere prestigefyldte bevillinger fra NIH/NHLBI og Veteran's Administration Clinical Science Program. Han er forfatter til mere end 130 peer-reviewed tidsskriftspublikationer og 19 bogkapitler.
"Vi er meget stolte over, at vi har haft succes med at tiltrække en person med så høj international status. Sammen med Dr. Burg og andre interessenter vil vi søge at udvikle området for hjertepsykologi og hjerte-kar-adfærdsmedicin yderligere. Vi er stadig langt fra at behandle hjerte og sind i fællesskab, ikke kun i Danmark, men også internationalt på trods af, at iskæmisk hjertesygdom og depression er blandt de 10 største bidragydere til sygdomsbyrden på verdensplan", siger institutleder, professor Susanne S. Pedersen, Institut for Psykologi, som også er tilknyttet Hjertemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. Endvidere vil dette samarbejde give mulighed for udveksling af ansatte mellem Yale samt Institut for Psykologi, fælles fondsansøgninger samt forskningsprojekter.
”Jeg ser professoratet som en mulighed for at dele min erfaring og viden med internationale samarbejdspartnere og i den næste generation af kliniske forskere inden for hjerte-, kar- og -adfærdsmedicin. I betragtning af det danske sundhedsvæsens unikke egenskaber i forhold til det amerikanske, har jeg også store forventninger om at udforske brugen af e-sundhed tilgange - både til måling af patienters rutinemæssige aktiviteter og til udarbejdelse af psykosociale interventioner, med henblik på at reducere risikoen for forbigående og større hjerte-kar-problemer, herunder dem med kronisk iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjertearytmier, og koronar mikrovaskulær sygdom - angina pectoris,” siger Matthew M. Burg.
Kontakter
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny professor vil styrke forskning i leversygdomme tæt på patienterne5.2.2026 14:06:10 CET | Pressemeddelelse
Mette Munk Lauridsen er udnævnt til professor i intern medicin med speciale i mave-, tarm- og leversygdomme ved Syddansk Universitet. Hun har sin daglige kliniske tilknytning til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Grindsted.
Hospitalssenge skal lære af elbiler og sende strøm tilbage i batteriet4.2.2026 09:36:17 CET | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil overføre teknologien fra elbiler til hæve-sænk-borde og hospitalssenge. Ved at designe motor og elektronik som én samlet enhed vil forskere og industri reducere energitabet og gøre det muligt at lade batteriet op hver gang udstyret kører nedad.
Celler har en indbygget bremse for DNA-kopiering – og det kan få betydning for kræftbehandling28.1.2026 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
SDU-forskere har identificeret en ny mekanisme, der styrer DNA’s evne til at kopiere sig – og dermed en celles evne til at dele sig. Da kræftceller er kendetegnet ved aggressiv celledeling, er denne opdagelse vigtig for kræftforskningen.
Ung forsker fra SDU skal sikre, at vi har kritiske råstoffer nok til den grønne omstilling28.1.2026 09:04:10 CET | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling står og falder med adgangen til kritiske råstoffer, der i dag er præget af sårbare forsyningskæder i en usikker verden. Lektor Wu Chen fra Institut for Grøn Teknologi på SDU vil nu kortlægge, hvordan Danmark kan sikre forsyningssikkerheden af de kritiske materialer. Projektet er støtte af Villum Fondens Young Investigator-program.
SDU Climate Clusters projekt POSEIDON viser, at klimatilpasning kræver samarbejde på tværs af grænser23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter midtvejsvejskonferencen ”Klimatilpasning – sammen om fremtiden” står én konklusion klart: Klimaforandringer stopper hverken ved kommune- eller landegrænser og løsningerne gør heller ikke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

