SDU Climate Clusters projekt POSEIDON viser, at klimatilpasning kræver samarbejde på tværs af grænser
23.1.2026 07:00:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Efter midtvejsvejskonferencen ”Klimatilpasning – sammen om fremtiden” står én konklusion klart: Klimaforandringer stopper hverken ved kommune- eller landegrænser og løsningerne gør heller ikke.

Det var hovedbudskabet, da Interreg-projekterne POSEIDON og ClimatePol de sidste to dage i september samlede omkring 75 forskere, kommuner og virksomheder til midtvejskonference om klimatilpasning. Her blev der blandt andet præsenteret konkrete greb til at hjælpe mod oversvømmelser og høj varme i byerne.
I POSEIDON-projektet arbejdes der blandt andet med grønne byrum og flere træer, der kan være med til at nedkøle byerne. Midtvejskonferencen satte også fokus på konsekvenserne af hedebølger og varmere byer. Dr. Max Bürck-Gemassmer fra Deutsche Allianz Klimawandel und Gesundheit fortalte, at der årligt er 3.000 til 10.000 varmerelaterede dødsfald i Tyskland, hvilket er flere end trafikdrab i landet.
Samtidig testes metoder til håndtering af stormfloder, der forventes at ramme oftere i takt med, at vejret bliver vildere og voldsommere i forbindelse med de menneskeskabte klimaforandringer. Her er fokus på at give kommunerne et overblik over de mange forskellige løsninger, der findes, og gøre det nemmere for dem at vælge en løsning, som passer til deres formål. Den nye viden fra midtvejskonferencen og projekterne bruges nu som afsæt for videre samarbejde mellem kommuner, forskere og private aktører om fremtidens klimatilpasning.
Den nye viden fra midtvejskonferencen og projekterne bruges nu som afsæt for videre samarbejde mellem kommuner, forskere og private aktører om fremtidens klimatilpasning.
Er du interesseret i at vide mere om projektet og de resultater, som der er kommet i løbet af projektets første leveår? Eller måske vil du vide mere om projektets fremtid? Så kontakt projektleder Julie Skødt Clausen på mobil 93533988 eller mail jclau@sdu.dk.
Links
POSEIDON
Poseidon-projektet gennemføres i et samarbejde mellem danske og tyske universiteter, virksomheder og offentlige organisationer. Projektet modtager ca. 14 mio. kroner i støtte fra Interreg Deutschland-Danmark med midler fra den Europæiske Union og løber frem til marts 2027.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny teknologi fra SDU kan fjerne det hvide lag fra solcreme10.3.2026 12:49:35 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet arbejder på en ny type mineralsk solcreme, der reducerer det hvide lag på huden. Hvis solcreme bliver mere diskret at bruge, kan det få flere til at beskytte sig mod solens UV-stråler.
Højintens intervaltræning booster musklernes energifabrikker9.3.2026 09:07:03 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center Odense viser, at otte ugers højintens intervaltræning kan forbedre musklernes forudsætning for at levere energi.
Færre unge, flere ældre: På afgrundens rand?6.3.2026 13:41:43 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet sætter Danmarks demografiske dilemma under lup til et arrangement den 12. marts, hvor vi samler nogle af landets førende eksperter for at give historisk, økonomisk og politisk perspektiv på Danmarks demografiske fremtid.
Helene Skjøt-Arkil udnævnt til professor i ansvarlig brug af antibiotika i akutmodtagelsen ved SDU5.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke den patientnære forskning i diagnostik og målrettet antibiotikabehandling i akutmodtagelsen. Målet er hurtigere og mere præcis behandling, færre bivirkninger og mindre antibiotikaresistens
Stort internationalt projekt skal styrke kvinders mentale sundhed i overgangsalderen5.3.2026 10:26:18 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra blandt andet Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har modtaget 36 millioner kroner fra Wellcome Trust til at undersøge, hvorfor nogle kvinder udvikler angst, depression eller bipolar lidelse i overgangsalderen, og om hormonbehandling kan forebygge alvorlig psykisk sygdom i denne livsfase.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum