Folketingets Ombudsmand

Alt for lang sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt i patientjournaler

Del

Styrelsen for Patientklagers gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8 var på 12,4 måneder i perioden fra starten af 2021 og frem til udgangen af 1. kvartal 2022.

Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget.

”Det er alt for lang tid. Reglerne om aktindsigt i patientjournaler er en af de grundlæggende patientrettigheder, der er med til at sikre den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet, herunder gøre borgeren bedre i stand til at følge med i behandlingen, drage omsorg for eget helbred og eventuelt korrigere de registrerede oplysninger”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Styrelsen for Patientklager har forklaret, at sagsbehandlingstiden skyldes bl.a. en ophobning af sager i forbindelse med udflytning af styrelsens opgaver i 2018 samt udlån af medarbejdere til andre dele af koncernen i forbindelse med corona-pandemien. Dette kan dog ikke ændre ved ombudsmandens vurdering af, at sagsbehandlingstiderne på området er alt for lange.

Ombudsmandens undersøgelse viser imidlertid også, at sagsbehandlingstiderne er begyndt at falde. Sagsbehandlingstiden i de verserende sager var pr. 1. april 2022 i gennemsnit 6,1 måneder.

Ombudsmanden vil i 2023 bede om en ny status for styrelsens sagsbehandlingstider.

Læs ombudsmandens udtalelse her.

FAKTA

Kort om sagsforløbet hos ombudsmanden

På baggrund af en konkret sag bad ombudsmanden Styrelsen for Patientklager om generelle oplysninger om styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8.

Ombudsmanden vil i 2023 bede om en ny status for styrelsens sagsbehandlingstider for 2022 i klagesagerne.

Retsgrundlag

I sundhedslovens § 38, stk. 1, er der fastsat følgende om sagsbehandlingstiden i førsteinstanssager om aktindsigt: ”Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjournal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.”

Hverken sundhedsloven eller lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indeholder frister for Styrelsen for Patientklagers behandling af en klage over en aktindsigtssag. Den korte sagsbehandlingstid, der er forudsat i førsteinstanssager, må dog efter ombudsmandens opfattelse indgå i vurderingen af, hvilken sagsbehandlingstid der er acceptabel i klagesager. Det må også indgå, at reglerne om aktindsigt i patientjournaler udgør en af de grundlæggende patientrettigheder, der er med til at sikre den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden orienterer Folketinget om bekymrende sagsbehandlingstider i aktindsigtssager hos sundhedsmyndighederne23.6.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har fulgt udviklingen i sagsbehandlingstiderne på aktindsigtsområdet i Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed under COVID-19 epidemien. Den seneste status fra Sundhedsministeriet for 2. halvår 2021 viser, at myndighederne – og især ministeriet og Statens Serum Institut – fortsat har haft store udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfristerne i offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. ”Sundhedsmyndighedernes lange sagsbehandlingstider i aktindsigtssager betyder i praksis, at nogle sager bliver behandlet så sent, at bl.a. mediernes mulighed for at overvåge og formidle aktuelle problemstillinger er reelt udfordret. Derfor finder jeg situationen så bekymrende, at jeg har valgt at orientere Folketinget om situationen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Af den seneste status fra myndighederne fremgår det, at Sundhedsministeriet ved årsskiftet havde 125 verserende aktindsigtssager med en gennemsnitlig foreløbig

Begrænsninger i en myndigheds it-system retfærdiggør ikke, at breve til forældre sendes til mindreårige børn22.6.2022 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Region Sjælland skriver til forældre med information om behandling af mindreårige børn, sker det ofte i breve, som adresseres til barnet og ikke til forældrene. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget. ”Det er efter min opfattelse ikke en lovlig fremgangsmåde at sende breve, der er tiltænkt forældrene, til mindreårige – det gælder, uanset hvordan Sundhedsplatformen er indrettet. I øvrigt kan fremgangsmåden indebære, at barnet sættes i en sårbar position ved direkte at få tilsendt – måske alvorlig – information, som det kan være svært for barnet at forstå eller håndtere uden nødvendigvis at have umiddelbar adgang til støtte fra en voksen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Sundhedsplatformen kan ikke automatisk sende breve til forældrene Region Sjællands fremgangsmåde hænger sammen med, at Sundhedsplatformen ikke har en automatiseret teknisk løsning til at generere breve til forældrene. Derfor kræver det manuelle sagsgange, hvis regionen skal skrive til

Ombudsmanden: Myndighederne skal have øje for samspillet mellem it-systemer21.6.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I to nye undersøgelser har Folketingets Ombudsmand set nærmere på skattemyndighedernes udvikling af it-systemer. Undersøgelserne angår, hvordan der ved udviklingen af offentlige it-systemer tages højde for forvaltningsretlige regler og rettigheder, f.eks. om partshøring og partsrepræsentation. Et fælles tema i undersøgelserne har været, hvordan forvaltningsretten efterleves i samspillet mellem it-systemer. Offentlige it-systemer indgår i et komplekst samspil Den ene undersøgelse angår it-systemet ”Deleøkonomisk Indberetningsløsning”, der understøtter beskatningen af indtægter fra deleøkonomien i Danmark. Via dette it-system skal virksomheder, der formidler udlejning af f.eks. bolig eller bil, indberette udlejerens lejeindtægter. I Deleøkonomisk Indberetningsløsning træffes der ikke afgørelser. Men andre af Skatteforvaltningens it-systemer og andre myndigheder kan trække oplysninger fra indberetningsløsningen og bruge dem til bl.a. årsopgørelser, beregning af pension og offentlige tilsk

It-værktøj til at fremme sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet blev overset20.6.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

It-systemet, SAPA Advis, som er tilgængeligt for alle landets kommuner, kan bruges til at sikre bl.a., at der gives underretninger om relevante sagsskridt i borgernes sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til kommunerne, så sagerne kan behandles hurtigere og mere effektivt. Og den mulighed er det vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, viser en undersøgelse hos Folketingets Ombudsmand. ”It-systemet er et eksempel på, hvordan digitalt understøttet sagsbehandling kan fremme sagsbehandlingen og nedbringe sagsbehandlingstiden til gavn for de berørte borgere. Men også på, at et systems potentiale kun realiseres, hvis myndighederne rent faktisk er opmærksomme på systemet og gør brug af det”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger. Ombudsmanden skrev til Beskæftigelsesministeriet, fordi Gladsaxe Kommune mente, at kommunen ikke havde teknisk mulighed for at bruge den lovhjemlede adgang til at udveksle oplysninger om visse sagsskridt og derved opnå en nemmere og hurtigere sagsbehandl

Hovedansvaret for sagsbehandlingstiden påhviler den myndighed, der skal træffe afgørelse14.6.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Erstatningsnævnet træffer afgørelser om erstatning til ofre for forbrydelser. I den forbindelse kan det være nødvendigt for nævnet at indhente fagkyndige vejledende udtalelser om offerets varige mén og erhvervsevnetab fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Erstatningsnævnet har et ansvar for sagsbehandlingstiden – også når den skyldes, at nævnet afventer en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. ”Myndigheder kan være forpligtet til at indhente oplysninger fra andre myndigheder for at kunne vurdere en sag. Men det overordnede ansvar for sagsbehandlingstiden ligger stadig hos den myndighed, som skal træffe afgørelse, som derfor skal sørge for at holde hånd i hanke med sagen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Ombudsmanden har som led i undersøgelsen af en konkret sag kritiseret Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid på mere end 2 år fra det tidspunkt, hvor nævnet anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om en vejledende udtalelse. Ombudsmanden kritiserede og

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum