Alliancer på boligmarkedet indhegner købere
Danske BOLIGadvokater kritiserer banker og ejendomsmæglere for at indhegne kunder og skjuler interne provisioner for de kunder, der kommer for at låne til bolig.
”Den seneste sag med Danske Bank og Home viser, at hvis man henvender sig til sin bank med planer om at købe en bolig, vil banken uden tvivl lokke med tilbud fra en bestemt ejendomsmæglerkæde, realkreditinstitut og forsikringsselskab. Det vil sige virksomheder, som banken enten ejer eller arbejder sammen med,” siger Niels Erlandsen, formand for Danske BOLIGadvokater.
”Mange boligkøbere sætter ikke spørgsmålstegn ved det, sådan er det bare. Og da slet ikke, når man nu har forelsket sig i et bestemt hus, så lytter man til bankrådgiveren og tager hele paletten af tilbud,” fortsætter Niels Erlandsen.
Vælg rådgiver med omhu
Som køber skal man være meget opmærksom på hvilke rådgivere, man allierer sig med. Mange af dem er i virkeligheden sælgere, som i tilknytning til deres rådgivning sælger eksempelvis lån, forsikringer eller rådgivning fra egen koncern eller samarbejdspartnere.
”Ordsproget ”at sætte ulven til at vogte får” kender de fleste af os og vi ved også, at det er en dårlig idé. Bankrådgiveren har en provisionsmæssig interesse i, at den køber, der rådgives, aftager nogle bestemte finansierings- og forsikringsprodukter. Det samme gælder mange ejendoms- og købermæglere, der ikke forholder sig kritisk til lånetilbud, forsikringer mv., netop fordi de ud over rådgivningshonoraret tjener penge på at sælge lån og andre produkter.
”I modsætning til dette står en certificeret Danske BOLIGadvokat, som alene varetager klientens interesser, og som derfor ikke må modtage provision fra realkreditinstitutter, banker og forsikringsselskaber”, forklarer formanden for Danske BOLIGadvokater.
Lovgivningen er udformet sådan, at en advokat ikke må modtage provision fra realkreditinstitutter, banker, forsikringsselskaber eller andre. Advokaten og dennes virksomhed må kun rådgive den ene part i en sag, også i en bolighandel.
Et problem at boligkøberne vildledes og indhegnes
Det er ikke alene bankerne, som indhegner køberne. Landets mange ejendomsmæglerkæder markedsfører deres egne købermæglerne – dvs. både sælger- og køberrådgivning i den samme handel, fordi begge mæglere er ansat i samme virksomhed. Samtidig er DE’s Tryghedsmærke med til at få forbrugeren til at tro, at alt er i den skønneste orden”, lyder det fra Danske BOLIGadvokater.
”Problemet er ikke kun de skjulte provisioner mellem de forskellige rådgivere, men også at indhegningen af køberne er stigende, ligesom udfordringen med at give forbrugerne sikkerhed for, at 100% uafhængig rådgivning også er under pres. Derfor har vi udviklet et særligt sæt regler, som er meget skrappe, og som har fået branchens blå stempel. De kræver bl.a., at en Dansk BOLIGadvokat udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet samt at medlemmerne forpligter sig til at lade sig kontrollere, når foreningen ønsker at sikre, at rådgivningen lever op til foreningens krav, En række krav skal således være opfyldt for at medlemmerne kan bevare deres certificering”, forklarer Niels Erlandsen.
Tips:
Vælg en rådgiver:
- der kun repræsenterer dine interesser
- der ikke modtager provision eller lignende fra andre
- hvor du klart og tydeligt kan gennemskue rådgiverens honorar
- som er forsikringsdækket, hvis noget skulle gå galt
- som er certificeret i boligrådgivning
- som ikke er ansat i samme koncern eller sammenslutning af virksomheder som sælgers rådgiver
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenFormand
Advokat og formand hos Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum