Alle børn har ret til et røgfrit idrætsliv – også i DGI Byen!

Del
HVAD:Kickoff på kampagnen Røgfrit idrætsliv for børn og unge i DGI Byen HVOR: DGI Byens hovedindgang ved Tietgensbroen HVORNÅR. Lørdag d. 2. november kl. 9-11 HVEM: DGI Byen og DGI Storkøbenhavn

Hver dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge. Halvdelen af dem, der bliver ved, ender med at dø af det. Det vil DGI Byen gerne være med til at ændre. Vi går derfor sammen med DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune ind i initiativet Røgfrit idrætsliv for børn og unge og laver røgfri zoner foran vores hovedindgang på Tietgensgade og ved betontrappen til Vandkulturhuset, så børn og unge undgår røg til og fra træning.

Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester Klaus Mygind er glad for DGI Byens initiativ: ”Vi vil gerne give børn og unge i København de bedste muligheder for at vokse op uden røg. De skal kunne komme til træning uden at blive mødt med røgskyer og fyldte askebæger. Vi har allerede gode erfaringer med røgfri skoletid, hvor synlig rygning ikke længere frister børn og unge. Det er fint at få det udbredt til fritiden”.

Initiativet skydes i gang lørdag 2. november kl. 9-11 af DGI Byens CEO Michael Stensbøl og stedsfortrædende Sundheds- og Omsorgsborgmester i København Klaus Mygind ved DGI Byens hovedindgang på Tietgensgade, hvor der vil være lidt varmt til halsen, balloner til børnene og en quiz med DGI Storkøbenhavn for dem, der har lyst. Alle københavnere er velkomne.

Initiativet indgår i kampagnen Røgfri Fremtid, som Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse står bag. Kampagnen udfolder sig på en række områder med frivillighed som drivkraft gennem partnerskaber med både private og offentlige aktører. Et særligt fokus er viet indsatsen for børn og unge, hvor røgfrie miljøer er et blandt en række tiltag, der skal mindske risikoen for, at børn og unge udsættes for passiv rygning eller selv begynder at ryge.

Københavns Borgerrepræsentation vedtog allerede i 2012 en vision om, at København skal være en røgfri by i 2025. En sund og grøn by, hvor børn og unge kan vokse op uden at blive mødt med tobaksrøg. Det er bl.a. resulteret i, at Københavns Kommunes legepladser er røgfrie og 1. januar blev der indført røgfri skoletid på de københavnske folkeskoler. I regi af Røgfrit København samarbejder kommunen også med DGI Storkøbenhavn om at gøre idrætsforeningerne røgfrie. Samarbejdet indebærer bl.a., at foreningerne udarbejder rygepolitikker, laver røgfrie aktiviteter og viser deres holdning til røgfrihed.

DGI har sammen med DIF indgået partnerskab med Røgfri Fremtid, og står dermed sammen med næsten 100 andre partnere bag visionen om, at ingen børn og unge ryger i 2030. DGI Byen var klar, da DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune kontaktede os med ideen, CEO Michael Stensbøl siger: ”DGI Byen er rammen om rigtig mange københavnske børn og unges fritidsliv og træning, dog derfor skal vi selvfølgelig være med som et af byens stærke fællesskaber for et Røgfrit idrætsliv for børn og unge”.

DGI’s landsformand Charlotte Bach Thomassen håber, at DGI Byens initiativ vil brede sig: "I DGI er vi rigtig glade for DGI Byens nye initiativ. Det er vigtigt for os, at børn og unge oplever et røgfrit miljø, også omkring deres idrætsliv. Vi håber at flere idrætsfaciliteter vil gribe det gode eksempel og gå i samme retning."

Nøgleord

Kontakter

For mere information:
DGI Byens Head of Marketing & Communications Anne Liisberg, anl@dgi-byen.dk, / 2779 0158
DGI Storkøbenhavn, Anita Hyldal Pedersen, Projektleder Røgfri forening, ahp@dgi.dk / 2139 5982

Links

Information om DGI Byen

DGI Byen
Tietgensgade 65
1704 København V

+45 3329 8000http://www.dgibyen.dk

DGI Byen er et sted der summer af aktivitet og et sted hvor mennesker mødes. Vi sætter nærvær og ansvarlighed højt fordi vi tror på, at det er lig med succesfulde møder, konferencer, fester og events.  

I DGI Byen ved vi, at de bedste resultater bliver skabt i inspirerende omgivelser og med vores centrale beliggenhed i København er DGI Byen et unikt samlingspunkt for erhverv, sport, kultur og turisme. Vi er et yndet udflugtsmål for familier og midtpunkt for erhvervslivet i forbindelse med samling og udvikling af medarbejdere, samarbejdspartnere og kunderelationer.

Kontakt os:
T /  3329 8000
E /  info@dgi-byen.dk

Følg pressemeddelelser fra DGI Byen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DGI Byen

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye