Alarm på internat: 167 høns ankom midt om natten
2.8.2022 07:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

For at se dette indhold fra pxl.host, så skal du give din accept på toppen af denne side.Sommeren er egentlig højsæson for dumpede katte hos internaterne, men natten til tirsdag kom der fuldt fokus på fjerkræ hos Roskilde Internat. En hønseflok på 159 høner og 7 haner var på vej til internatet, efter at de var blevet reddet fra en ulykkelig situation. Det rekordstore indryk af dyr fik internatleder Rikke Jørgensen ud af fjerene.
- Jeg tænker da lige: Ok, hvordan skal det lade sig gøre? Men så er det jo bare på med arbejdstøjet og finde på løsninger, siger Rikke Jørgensen.
Hønsene var på vej til internatet, efter Dyrenes Beskyttelse sammen med politi og dyrlæge var rykket ud til gård på Sydsjælland efter en henvendelse til vagtcentralen 1812. På grund af sygdom havde ejeren ikke fået sikret hønsene mad og vand i længere tid. Mange af hønsene viste tegn på underernæring. Ejeren overdrog frivilligt hele flokken til Dyrenes Beskyttelse.
På internatet i Roskilde fik personalet travlt med at gøre to indhegninger, der tidligere havde huset ænder, klar til hønsene. Klokken to om natten ankom hønsene til internatet i transportkasser på en Falck-kvægtransport og blev sat ind i det høje græs på de overdækkede arealer. De fik masser af vand, mens der efter rådgivning fra dyrlægen kun blev skruet langsomt op for hønsefoderet.
For at se dette indhold fra pxl.host, så skal du give din accept på toppen af denne side.Hønsene skal i karantæne
De efterfølgende dage knoklede personalet med at overdække og klargøre en anden indhegning med redekasser og siddepinde, så hønsene kan få mere plads i den lovpligtige 30 dages karantæneperiode, de som minimum skal være i, før de kan få nye hjem. Torsdag blev alle høns og haner tjekket for sygdomme og parasitter af en dyrlæge, en fuglesagkyndig fagperson og en veterinærsygeplejerske. Dyrene var meget tynde, men heldigvis var kun én var så udmagret, at den måtte aflives. Ellers var dyrene i god stand.
Internatleder Rikke Jørgensen er glad og stolt over, at personalet lykkedes med at få plads til hønsene midt i højsæsonen. Det kommer til at give ekstra travlt på internatet den næste måned, men hun er sikker på, at høns og haner nok skal ende med at få det godt.
- Det er en fordel, at det er en større flok høns. Så kan vi få dem videre til nye ejere i grupper, som får lettere ved at klare sig i en ny hønsegård, siger Rikke Jørgensen.
De fleste høns er umiddelbart af racerne Isa Warren, Sussex og Köningsberger og skovhøne. Først når hønsene er ude af karantænen, bliver de lagt på internatets hjemmeside, så folk med interesse i at adoptere må væbne sig med lidt tålmodighed. Det er også muligt at støtte internatet, som lige nu har ekstra udgifter til dyrlæge, særligt udstyr og foder med hønsene.
Kontakter
Søren KrogsgaardPressechef
Tlf:42474833skr@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder
Links
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



