AI-teknologi bag problematiske sager kan hjælpe mange
Lige netop denne brug af AI har først og fremmest ubehagelige konsekvenser for de, typisk, unge kvinder, der oplever at have falske nøgenbilleder af dem selv i omløb på nettet. Men det er derudover ærgerligt, fordi det sætter kunstig intelligens i et dårligt lys som noget, der bør bekæmpes, når teknologien i virkeligheden for helt andre erhverv er et fantastisk redskab til mange ting - eksempelvis diagnosticering og behandling af sygdomme som kræft.
Det har vores forsker i kunstig intelligens, Anders Kofod-Petersen, talt med DR 21 Søndag og P1 Morgen om. For lige så vigtigt, som det er at fortælle om de uheldige sager, lige så vigtigt er det vedvarende at fortælle om de mange andre, gode, muligheder, kunstig intelligens bringer med sig.
Kunstig intelligens og maskinlæring er ikke magi, det er anvendt statistik, regnekraft, databehandlingskraft og mulighed for kategorisering af data og overblik over data. Og det kan vi bruge til en bred vifte af ting.
- Udfordringen, når vi hører om de problematiske eksempler, er, at vi risikerer at skubbe de mange fantastiske muligheder til en side. Men med kunstig intelligens kan vi skabe helt nye produkter og services. Det betyder, at vi kan tage beslutninger baseret på fakta i stedet for mavefornemmelser, forklarer Anders Kofod-Petersen, forsker i kunstig intelligens ved Alexandra Instituttet.
Kunstig intelligens er kort sagt en ny værktøjskasse, som tillader os at gøre ting, der simpelthen ikke har været praktisk gennemførbare før. Algoritmerne kan genkende mønstre, forudsige udfald og give os en hidtil uopnåelig beslutningskraft. De kan bidrage til at skabe helt nye produkter og services. De kan varsle, hvornår virksomhedens kunder falder fra, om en ildevarslende plet bliver en kræftknude, eller om der sker et uheld lige om lidt, fordi trafikken kører for tæt.
- Som et land fyldt med virksomheder og organisationer, der er ganske unikt velegnede til implementeringen af kunstig intelligens, er vi nødt til at strække os ud over den kollektive skepsis over for det umiddelbart usynlige og sætte os ind i, hvad det kan hjælpe os med, siger Anders Kofod-Petersen.
Og han tilføjer mere direkte:
- Lad nu ikke en flok idioter som ikke kan opføre sige ordentligt stoppe os fra at anvende kunstig intelligens til et bedre samfund.
Fem danske virksomheder, der har succes med kunstig intelligens
Digitalt selvbetjeningssystem sparer brug af revisor med Digital Revisor
Digital Revisor har udviklet et online værktøj, der hjælper virksomheder med at indberette til SKAT
Robotrådgiver sparer tid og penge for Topdanmark
Topdanmarks nye robotrådgiver kan assistere taksatoren i sit arbejde med at vurdere bilskaders omfang og pris.
RetinaLyze giver flere mennesker adgang til øjenscanninger
Ved hjælp af kunstig intelligens finder RetinaLyze tidlige tegn på øjensygdomme forårsaget af diabetes.
FieldSense er landmandens ekstra øjne
Appen FieldSense fortæller landmanden, hvordan afgrøderne klarer sig. Det giver overblik og sparer tid og penge.
FarrowTech redder liv og sparer ressourcer
Overvågningssystem hjælper med at nedbringe dødelighed blandt pattegrise.
Billeder
Links
Information om Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Digitaliseringsministeriet bevilger samlet 30,7 millioner til ambitiøst dansk sprogmodels-projekt2.12.2024 11:00:04 CET | Pressemeddelelse
Syddansk og Aarhus Universitet har sammen med Alexandra Instituttet og Københavns Universitet modtaget samlet 30,7 millioner kroner fra Digitaliseringsministeriet til at etablere en ambitiøs R&D platform, Danish Foundation Models (DFM), til at udvikle og anvende sprogmodeller og sprogteknologi i Danmark.
Nye midler driver arbejdet med danske sprogmodeller yderligere fremad1.11.2024 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Aftalepartierne bag forskningsreserven er blevet enige om at afsætte 10 millioner kroner til forskning og innovation i danske sprogmodeller baseret på generativ kunstig intelligens i regi af Danish Foundation Models, der er et samarbejde mellem danske universiteter og Alexandra Instituttet.
Global producent af klimaudstyr til landbruget har fået hjælp til at finde fælles fodslag inden for IoT-sikkerhed25.10.2024 12:06:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man som producent digitaliserer og kobler de fysiske produkter til nettet. Hvem har ansvaret og hvordan gør man cybersikkerhed til en integreret del af hele produktudviklingen. De spørgsmål fik SKOV, der har specialiseret sig i at fremstille køle- og ventilationsanlæg til svine- og fjerkræstalde, hjælp til ved at deltage i et af de udviklingskurser i cybersikkerhed, som Industriens Fond udbyder i samarbejde med Alexandra Instituttet.
AI-software hjælper C.C. Jensen med at styre tørreprocessen i deres produktion af oliefiltre3.10.2024 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens hjælper C.C. Jensen med at estimere restfugten i deres oliefiltre. De nye metoder hjælper Svendborg-virksomheden med at reducere energiforbruget samtidig med, at de kan bevare den ensartede kvalitet, som de har i deres produkter.
375 timers indtaling af danske dialekter er netop frigivet til gratis brug: Det kan forbedre stemmestyrede hjælpemidler og automatisere notatskrivning13.9.2024 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra Flensborg til Bornholm har danskere i alle aldre med forskellige dialekter bidraget med deres stemme som skal styrke dansk taleteknologi. Tale-datasættet er det største af sin art til dato og kan forbedre brugen af taleteknologi herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum