Aftale om særtilskud til Furesø faldet på plads
1.7.2021 09:44:38 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

”Jeg er rigtig glad for, at Furesø Byråd har stået sammen i forhandlingerne om den resterende del af vores særtilskud. Det har været vanskelige forhandlinger, hvor vores interne sammenhold har være afgørende for et godt resultat. Nu har vi klarhed over tilskuddet og kan lægge budget for årene fremover. Med aftalen har vi skrevet det sidste kapitel i den såkaldte Furesøaftale og kan fortsætte den gode udvikling i kommunen. Der er grund til at takke hele byrådet for at stå sammen i denne sag”, siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (A).
Furesø blev født med en enorm gæld på 3 mia. kr. fra før kommunesammenlægningen i 2005. I dag er gælden reduceret til ca. 2 mia. kr., men Furesø betaler stadig hvert år 123 mio. kr. i renter og afdrag på gælden og skal gøre det frem til 2040.
For at sikre en økonomisk bæredygtig kommune har Furesø siden 2006 modtaget et særtilskud på 50 mio. kr. om året. Dette særtilskud udløber her i 2021.
I en aftale tilbage i 2011 lykkedes det at forhandle et supplerende tilskud til Furesø på samlet 250 mio. kr., der skal udbetales i 2022 og frem.
I de seneste år har Furesø Byråd forhandlet med skiftende indenrigsministre om vilkårene for udbetaling af resttilskuddet. Nu er det lykkedes at indgå en aftale, som imødekommer Furesøs ønsker til udbetalingsprofil, og en regulering af tilskuddet svarende til udviklingen i skattegrundlaget i kommunerne i hovedstadsområdet. Med aftalen vil Furesø fra 2022 modtage et særtilskud på ca. 30 mio. kr., der frem til 2030 vil øges til ca. 39 mio. kr. Det er et tilfredsstillende resultat for Furesø.
I 2030 vil gælden fra være reduceret til ca. 1 mia. kr., og Furesø Kommune vil derefter skulle klare sig uden særtilskud.
Furesø har de seneste mange år arbejdet målrettet på at effektivisere kommunens drift og gøre kommunen robust til at håndtere det ændrede særtilskud. Som et eksempel kan nævnes, at kommunens kassebeholdning de seneste 12 år er øget med mere end 100 mio. kr. fra 167 mio. kr. i 2009 til 283 mio. kr. i 2020.
Det nye lavere tilskudsniveau fra 2022 og frem vil derfor kunne håndteres i kommunes fremtidige budgetter, men samtidig er der ingen grund til at skjule, at kommunen stadig er udfordret af den store gæld fra før kommunesammenlægningen, og at Furesø derfor også i de kommende år skal have et fokus på effektiv drift og stram økonomistyring.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Steen VinderslevKommunaldirektør
Tlf:7216 5100Steen.Vinderslev@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

