Ændring af testleverandør risikerer at lamme international godstransport
26.1.2021 14:48:07 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
1. februar skifter Region Syddanmark leverandør af Covid-19-test. Ifølge den netop indgåede aftale indebærer leverandørskiftet ikke blot, at der fremover kun vil være fem test-steder i regionen, men også en risiko for at testede personer ikke længere kan modtage skriftlig dokumentation for negativ test.
Det er kritisk, da lastbilchauffører, der skal krydse den dansk-tyske grænse, dermed ikke længere kan dokumentere negativ Covid-19 test og imødekomme det krav, Tyskland stiller til personer, der har opholdt sig i et virusmutationsland som eksempelvis Storbritannien.
- Hvis ikke Region Syddanmark hurtigst muligt får justeret aftalen, risikerer chauffører, at de fra 1. februar ikke længere kan få dokumentation for, at de rent faktisk er Covid-19-negative efter at have været i et mutationsland. Lige nu rammer det især chauffører, der kører til og fra Storbritannien via Tyskland, men listen over højrisikolande, herunder lande med mutationer, kan hurtigt blive udvidet og gøre problemet helt uoverskueligt. Varernes fri bevægelighed er i fare på grund af manglende dokumentation, så Region Syddanmark må sikre at chauffører kan få den nødvendige dokumentation – det haster, siger Maria Feldberg, jurist i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
I forlængelse af øgede testkrav fra flere lande og særligt øgede restriktioner fra tysk side, oplever ITD et øget antal henvendelser fra vognmænd, der forudser problemer.
- Vi kan kun opfordre Region Syddanmark til at komme i gang – jo før, des bedre. Den tidligere leverandør af test kunne godt levere skriftlig dokumentation, så det må den nye naturligvis også kunne. Vi vil samtidig opfordre til, at de nye test-steder placeres tæt ved motorvejsnettet ved den dansk-tyske grænse, så det bliver nemt og hurtigt for chaufførerne at få foretaget testen, og varer og gods kan flyde så frit og effektivt som muligt, siger Maria Feldberg.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Genvalgt ITD-formand erklærer krig mod bureaukratiet30.3.2026 10:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Bureaukrati og administrative byrder er vokset markant og presser vognmændenes daglige drift og økonomi. Sådan lød advarslen fra International Transport Danmarks genvalgte formand på organisationens generalforsamling lørdag.
Genvalgt ITD-formand: Manglen på chauffører kræver politisk handling30.3.2026 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførmanglen i transportbranchen skal højere op på den politiske dagsorden. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, i sin tale på organisationens generalforsamling lørdag.
H.T. Transport og Spedition modtager pris for særligt socialt ansvar28.3.2026 14:10:22 CET | Pressemeddelelse
En stærk indsats inden for socialt ansvar har sikret H.T. Transport & Spedition A/S FDE Fondens Initiativpris 2026, som netop er blevet uddelt ved International Transport Danmarks generalforsamling. Virksomheden hyldes for en indsats, hvor der bliver taget hånd om medarbejdere – og ansvar for omverdenen.
International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem28.3.2026 13:34:59 CET | Pressemeddelelse
På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.
Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår25.3.2026 14:09:31 CET | Pressemeddelelse
Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
