ADRA Danmark opnår højeste certificering for humanitært arbejde

ADRA Danmark figurerer nu på en fornem liste over nødhjælps- og udviklingsorganisationer, der lever op til branchens vigtigste kvalitetskrav benævnt ’Core Humanitarian Standard on Quality and Accountability (CHS). De 26 organisationer i verden, der indtil videre opnår certificeringen, har i tilstrækkelig grad kvalitetssikret deres arbejdsgange, så de opfylder ni forskellige krav. Se hvilke her. Certificeringen er ikke en éngangsaktivitet, og NGO’erne bliver løbende kigget efter i sømmene.
Fem andre danske NGO’er står også på listen.
”Vi er stolte af denne blåstempling af vores arbejde, fordi noget af det sværeste, man kan give sig i kast med, er at hjælpe andre mennesker. Der er meget sandt i ordene fra Søren Kierkegaard: ”At hjælpe er at forstå”. Som organisation skal du vide rigtig meget, før du går i aktion, og du skal løbende sikre dig, at hjælpen er den rigtige,” lyder det fra Jens Vesterager, generalsekretær i ADRA Danmark. Han fortsætter:
”Hvordan inkluderer vi fx bedst modtagerne af hjælpen i planlægningen, så vi rammer præcist med vores indsats?” Og hvordan sikrer vi, at vores tilstedeværelse styrker lokalsamfund i stedet for at gøre dem afhængige af hjælp på den lange bane? Processen med at opnå certificeringen har gjort os endnu skarpere på vores håndværk, siden vi tog hul på den i 2016.”
En dyd at spille med åbne kort
Når de fleste private givere donerer penge til danske hjælpeorganisationers arbejde, overvejer de næppe, om NGO’en lever op til det ene eller den andet CHS-krav. Den typiske dansker, der giver til velgørenhed, vurderer mest sandsynligt ud fra, om organisationen er tillidsvækkende og synes at gøre en forskel.
”Men CHS-standarderne fungerer netop som løftestang for, at donationerne bruges effektivt, og at korruption forebygges, opdages og håndteres. Vi kan aldrig gardere os 100 procent mod brodne kar, men ADRA Danmark og de andre certificerede organisationer har procedurer på plads, der bedst muligt sikrer os mod misbrug af midler og endnu værre af mennesker,” forklarer generalsekretæren.
Standard nr. 5 lyder fx: ”Lokalsamfund og mennesker i krise har adgang til sikre klagemekanismer, og deres klager bliver taget alvorligt.”
For en organisation, der lever af donorernes tillid, er gennemsigtighed en dyd, mener Jens Vesterager. ”Derfor kan pressen, og alle der giver til ADRA Danmark, læse om de klager og uønskede sager, vi har haft i vores projekter. De står på vores hjemmeside.” (Se hvilke her).
De ni følgende standarder, eller forpligtelser om man vil, blev formuleret i 2015. De var resultatet af en omfattende høringsproces, der blandt andet involverede kriseramte mennesker og lokalsamfund, nødhjælpsarbejdere og regeringer.
ADRA Danmark er forpligtet til at sikre, at vores arbejde:
- … er relevant for målgrupperne og tilpasset deres kulturelle og sociale kontekst.
- … er effektivt og rettidigt.
- … styrker den lokale kapacitet og ikke har negative følger.
- … bygger på tydelig kommunikation og på målgruppernes deltagelse og feedback.
- … giver adgang til pålidelige klagemekanismer, og at klager bliver taget alvorligt.
- … er koordineret med andre aktører og supplerer andres indsatser.
- … bygger på viden, erfaringer og læring fra eget og andres arbejde.
- … udføres af kompetente medarbejdere, som støttes til at arbejde effektivt, og som behandles fair og ligeværdigt.
- … bygger på en effektiv og etisk forsvarlig forvaltning af ressourcer.
Nøgleord
Kontakter
Jens VesteragerGeneralsekretær
Tlf:+45 30109815Signe Lund ChristensenKommunikationschef
Tlf:+45 45587716sigchr@adra.dkBilleder

Information om ADRA Danmark
ADRA Danmark er en stor international udviklings- og nødhjælpsorganisation.
Vores arbejde tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn med næstekærlighed og respekt for det enkelte menneske i centrum. Vi arbejder for, at alle mennesker har lige ret, mulighed og håb for fremtiden.
Vi er en del af det globale ADRA netværk, som hjælper mennesker med nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i mere end 115 lande.
ADRA Danmark er en uafhængig organisation, der støtter mennesker i nød uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning.
Gennem partnerskaber med lokalsamfund, organisationer og regeringer når ADRA’s verdensomspændende netværk hvert år ud til millioner af mennesker.
Følg pressemeddelelser fra ADRA Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADRA Danmark
Erfaren økonomimand skifter til NGO-branchen8.3.2023 12:59:36 CET | Pressemeddelelse
Poul Michael Fanøe er ADRA Danmarks nye økonomichef. Han har mange års international erfaring fra job i FN og COWI og har fungeret som frivillig på NGO-bestyrelsesposter. Nyeste beskæftigelse er dog hans første regulære stilling i en hjælpeorganisation, og valget skyldes et fælles værdisæt
ADRA uddeler nødhjælp og skaber husly i Syrien8.2.2023 16:53:12 CET | Pressemeddelelse
Siden det voldsomme jordskælv ramte det nordvestlige Syrien natten til mandag, har ADRA været på stedet og arbejdet utrætteligt for at hjælpe de berørte. ADRA Danmark samarbejder med ADRA Syrien om uddeling af mad, vand og andre fornødenheder til dem, der har mistet alt. Behovene er enorme
ADRA henter erfaren programchef fra Røde Kors2.2.2023 12:26:30 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Røde Kors er Jon Kristiansen fra 1. januar 2023 ansat som programchef i ADRA Danmark. Den dansktalende nordmand ser frem til nærheden i en mindre organisation og glæder sig til at opdyrke partnerskaber og samarbejder med flere af de større aktører. Netværket er stort
Trofast kapacitet takker af i ADRA Danmark5.1.2023 11:32:13 CET | Pressemeddelelse
Programmedarbejder Bjørn Johansen går på pension efter at have tjent ADRA trofast og kyndigt gennem 22 år
ADRA uddeler nødhjælp i Uganda for indsamlede penge1.11.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omkring 300 mennesker er døde af sult under tørken i Karamoja-regionen i det nordøstlige Uganda. Derfor bruger ADRA Danmark penge fra indsamlingen Hjælpeaktion til at dele mad ud til de mest sårbare grupper af befolkningen. Samtidig søger organisationens projekter at gøre befolkningen mere modstandsdygtig for fremtiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum