Adm. direktør i EjendomDanmark lander nyt topjob
7.10.2021 08:30:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
EjendomDanmark skal finde en ny frontfigur, når Jannick Nytoft i begyndelsen af næste år tiltræder som ny adm. direktør i branche- og arbejdsgiverorganisationen for hoteller og restaurationer, HORESTA.
Bestyrelsesformanden i EjendomDanmark, Henrik Dahl Jeppesen, takker for en stor indsats.
”Vi har været igennem en større transformation de seneste fire år. EjendomDanmark har flyttet sig fra at være en lidt stillestående og indadvendt medlemsorganisation til en moderne erhvervsorganisation med fokus på interessevaretagelse og medlemmer. Den bevægelse er ikke mindst Jannick ansvarlig for, og det skylder vi ham tak for,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
Bestyrelsesformanden peger på, at EjendomDanmark i perioden har fået ny identitet, retning og har markeret sig konstruktivt i mediebilledet i en tid, hvor der har været mange politiske udfordringer på ejendoms- og boligområdet. Samtidig er der sat et stærkt hold af medarbejdere i huset.
Også Jannick Nytoft har været glad for perioden i EjendomDanmark.
”Det har været spændende og en stor fornøjelse at arbejde sammen med både medarbejdere og medlemmer. Vi har sammen flyttet organisationen et nyt og bedre sted hen, og derfor synes jeg også, at det er det rigtige tidspunkt, når et superspændende tilbud samtidig dukkede op,” siger Jannick Nytoft.
Jannick Nytoft bliver i EjendomDanmark til årets udgang. Arbejdet med at finde en ny, stærk adm. direktør til EjendomDanmark sættes nu i gang.
Kontakter
For mere information kontakt bestyrelsesformand Henrik Dahl Jeppesen på telefon 27901035 eller formand@ejd.dk.
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
EjendomDanmark ser positivt på finanslovsforslag: Udfordringer på boligområdet kræver fælles løsninger9.10.2026 08:19:09 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark roser regeringens fokus på økonomisk stabilitet i finanslovsforslaget for 2027, men understreger samtidig behovet for private investeringer og samarbejde om at løse boligudfordringerne i hele landet.
Efter år med historisk lavt niveau: Nu er flere lejeboliger ledige1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 nåede boligtomgangen et historisk lavpunkt på 1,9 procent. Nu er den steget til 2,1 procent, viser en ny rapport fra EjendomDanmark. Flere nybyggede boliger kan være en del af forklaringen.
Trods mere hjemmearbejde: Færre kontorer står tomme30.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom hjemmearbejde er blevet langt mere udbredt, står markant færre danske kontorer tomme end tidligere. En ny rapport fra EjendomDanmark peger på stigende beskæftigelse og ændret brug af kontorerne som mulige forklaringer.
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
