FTF

Åbningstale: Ingen ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø

Del
Løkke fremhævede væksten på sundhedsområdet, men var larmende tavs om de tusindvis af forsvundne job i bl.a. børnehaver, jobcentre og ældrepleje. Alarmerende udsigter for velfærden, mener FTF, der også efterspørger ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø.
På trods af flere penge til sundhed, fortsætter regeringen samlet set sin plan om lavt offentligt forbrug – som reelt er en forringelse af velfærden, ikke mindst vores uddannelsessystem”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey. (Foto: Jesper Ludvigsen)

Larmende tavshed. Sådan beskriver formand for FTF, Bente Sorgenfrey, de centrale områder, som statsminister Lars Løkke Rasmussen IKKE nævnte i sin tale ved Folketingets åbning i dag.

Her tegnede han et billede af en regering, der prioriterer sundhedsvæsenet højt. Men han undlod at nævne, at der samtidig i en årrække er blevet sparet massivt på andre områder af velfærdssamfundet. Det gælder fx hele uddannelsesområdet, som har været udsat for massive besparelser pga det årlige omprioriteringsbidrag – og det gælder fx daginstitutioner, jobcentre og ældrepleje, hvor der er forsvundet tusindvis af stillinger, pointerer Bente Sorgenfrey.

”Løkker fremhæver, at regeringen har investeret i velfærd. Men investeringerne er ikke fulgt med det voksende antal borgere, ikke mindst ældre. Velfærden pr borgere er blevet ringere”, siger Bente Sorgenfrey.

De seneste ti år er pædagogisk personale ifølge en opgørelse fra Mandag Morgen fx reduceret med én medarbejder om dagen de sidste 10 år. SOSU’er reduceret m en medarb hver anden dag – i alt er der forsvundet mere end 10.000 stillinger på det sociale område i den offentlige sektor siden 2008.

Bente Sorgenfrey peger på, at topøkonomer er enige om, at der er brug for en årlig vækst på mindst 1,1 procent, hvis velfærd og service skal følge med den demografiske udvikling og den øvrige standard i samfundet. Om syv år er vi seks millioner danskere; det er i runde tal 200.000 flere end i dag, især ældre over 75 år. Men trods markant stigning i antallet af borgere planlægger regeringen en vækst i det offentlige forbrug på kun omkring de 0,4 procent årligt frem til 2025.

Totalt fravær af uddannelsespolitiske ambitioner
Bente Sorgenfrey hæfter sig også ved, at statsministeren ikke nævnte hele uddannelsesområdet efter grundskolen og erhvervsuddannelserne med ét eneste ord. Og det finder hun stærkt bekymrende.

”Uddannelse er både svaret på, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvordan vi skal leve sammen.Alligevel skærer regeringen hårdt i uddannelsernes bevillinger ikke mindst ved at fortsætte omprioriteringsbidraget, der beskærer med to procent om året. De massive besparelser får alvorlige konsekvenser – for kvaliteten af den uddannelse, vores unge kan få”, siger hun.

Det er den helt forkerte vej at gå, for uddannelse er billetten til fremtiden, understreger Bente Sorgenfrey. Hun henviser bl.a. til, at uddannelse er et meget centralt tema for regeringens eget Disruptionråd.

”Vi skal satse mere på uddannelse; derfor må politikerne fjerne omprioriteringsbidraget på hele uddannelsesområdet allerede fra 2019”, siger Bente Sorgenfrey.

Statsministeren glemte arbejdsmiljøet
Hun finder det også stærkt bekymrende, at statsministeren ikke i sin tale omtalte de store udfordringer, vi har på arbejdsmiljøområdet – hvor fx 17.000 medarbejdere hver dag er sygemeldt pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø som blandt andet giver stress.

”Jeg håber så sandelig, at regeringen vil lytte til de 18 nye anbefalinger fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, og at den samtidig vil styrke Arbejdstilsynet, sådan som et flertal i Folketinget mener er nødvendigt”, siger Bente Sorgenfrey.

Kontakter

Bente Sorgenfrey
Formand FTF
Tlf: 3336 8801 - Mobil: 4045 2645
beso@ftf.dk

Andy Andresen
Udviklingschef FTF
Tlf: 3336 8811 - Mobil: 2426 4811
anan@ftf.dk

Billeder

På trods af flere penge til sundhed, fortsætter regeringen samlet set sin plan om lavt offentligt forbrug – som reelt er en forringelse af velfærden, ikke mindst vores uddannelsessystem”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey. (Foto: Jesper Ludvigsen)
På trods af flere penge til sundhed, fortsætter regeringen samlet set sin plan om lavt offentligt forbrug – som reelt er en forringelse af velfærden, ikke mindst vores uddannelsessystem”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey. (Foto: Jesper Ludvigsen)
Download

Information om FTF

FTF
FTF
Niels Hemmingsens Gade 12
1153 København K

33 36 88 00http://www.ftf.dk/forside/

Følg pressemeddelelser fra FTF

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FTF

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye