
Vismænd: Der er råd til mere velfærd fremover – hvis politikerne vil det
Hvis politikerne vil sikre velfærden fremover, hvor vi bliver flere ældre og børn; ja så har de mulighed for at gøre det. I en ny rapport slår formandskabet for Det Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, således fast, at der i regeringens egen 2025-plan fra 2023 -2025 er råderum til at øge det offentlige forbrug.
Konkret konkluderer vismændene, at der efter 2022 er råderum til, at det offentlige forbrug kan vokse, så det imødekommer det såkaldte demografiske træk samt det velstandskorrigerende træk; givet at hele råderummet anvendes til offentlig service og ikke skattelettelser.
I dag er det offentlige forbrug meget lavt sat fra politisk side, men beslutter politikerne med regeringen i spidsen at prioritere velfærd over skattelettelser, betyder det, at vi fremover er gearet til at klare presset fra bl.a. det stigende antal ældre og børn. Det er et meget positivt signal fra ekspertener, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey:
”Vækstraterne i det offentlige forbrug har i mange år været for lave og har hverken dækket den demografiske udvikling eller velstandsudviklingen. Det betyder, at den offentlige service ikke har kunne leve op til behovet og forventningerne, som borgerne har til velfærden”, siger hun og uddyber:
”Det er jo en ærgerlig prioritering, fordi vi ved, at en velfungerende offentlige sektor er en forudsætning for et velfungerende samfund, og for at den private sektor kan levere varen, trygt med et tæt sikkerhedsnet i ryggen og en offentlig sektor, der leverer arbejdskraft i verdensklasse til virksomhederne.”
Der er råd til velfærd
Det offentlige forbrug udgør ifølge vismændene en faldende andel af økonomien, og i dag ligger forbruget på et lavere niveau end før krisen. Men der er mulighed for at rette op på udviklingen, idet det såkaldte råderum udgør 5 mia. kroner i årene 2023-2025.
De penge kan politikerne med fordel vælge at bruge på velfærd frem for på skattelettelser, peger Bente Sorgenfrey på:
”Der er råd til at sikre en tilstrækkelig velstand i de kommende år inden for regeringens egen økonomiske plan, hvis politikerne vel at mærke prioriterer det frem for at satse på skattelettelser. I sidste ende handler det om, hvorvidt politikerne vil sikre, at vi bliver behandlet med ny medicin og moderne teknologi, samt oplever at der er nok hænder til at varetage opgaverne med at passe de mange flere børn og ældre.”
Politikkerne skal passe på med regnemetoderne
Vismændene retter i rapporten også fokus mod politikernes økonomiske beslutningsgrundlag. FTF kvitterer for, at formandskabet har analyseret, hvordan ændringer i beskatning af arbejdsindkomst påvirker arbejdsudbuddet, da den undersøgelse, der anvendes af ministerier til at beregne dynamiske effekter af skatteændringer, er baseret på meget gamle tal.
En konklusion fra vismændenes analyse er, at der er en betydelig usikkerhed vedrørende størrelsen af effekterne på arbejdsudbuddet ved en skatteændring.
”Jeg er enig med formandskabet i, at de store usikkerheder, der er, på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser af skatteændringer bør fremgå tydeligt. Eksempelvis når ministerier fremover fremlægger beregninger af politiske forslag og aftaler,” siger Bente Sorgenfrey.
Den store usikkerhed af effekterne af skatteændringer understreger, at prioriteringer mellem velfærd og skat er et politisk valg fremfor økonomiske nødvendigheder, slutter hun.
Læs mere her: https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/vismaend-der-er-raad-til-mere-velfaerd-fremover-hvis-politikerne-vil-det/
Kontakt: Konsulent Mette Lanager, tlf. 4045 8846, mela@ftf.dk eller formand Bente Sorgenfrey, tlf. 4045 2645, beso@ftf.dk
Nøgleord
Kontakter
Konsulent Mette Lanager, tlf. 4045 8846, mela@ftf.dk
Formand Bente Sorgenfrey, tlf. 4045 2645, beso@ftf.dk
Links
Information om FTF
Følg pressemeddelelser fra FTF
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FTF
Åbningstale: Ingen ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø2.10.2018 14:31:02 CEST | Pressemeddelelse
Løkke fremhævede væksten på sundhedsområdet, men var larmende tavs om de tusindvis af forsvundne job i bl.a. børnehaver, jobcentre og ældrepleje. Alarmerende udsigter for velfærden, mener FTF, der også efterspørger ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø.
Hver femte deltidsansatte vil gerne arbejde mere28.9.2018 10:55:39 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsgivere, der klager over mangel på arbejdskraft, bør starte hos sig selv og øge timetallet for de deltidsansatte, der ønsker at gå op tid. Det foreslår FTF i et nyt udspil om mere kvalificeret arbejdskraft. FTF har opgjort, at 83.000 ansatte på tvungen deltid står klar til at arbejde i snit 11 timer mere om ugen.
Ekspertudvalg anbefaler klare regler om psykisk arbejdsmiljø27.9.2018 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ekspertudvalg har netop offentliggjort 19 anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø. En ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er en af de centrale anbefalinger. Nu må politikerne kridte skoene og handle fluks, mener FTF.
FTF: Lovende start på reform af den offentlige sektor4.9.2018 14:34:30 CEST | Pressemeddelelse
Glædeligt, at regeringen med Sammenhængsreformen sætter en ny kurs mod mere plads til faglighed for offentligt ansatte og dermed mere velfærd, mener FTF. Samtidig centralt at holde regeringen fast på løftet om, at effektiviseringsgevinsterne skal blive i den offentlige sektor.
FL19 svækker arbejdsmiljøet: Hver 3. ansat i Arbejdstilsynet vil i 2022 være sparet væk1.9.2018 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovsforslaget for 2019 lægger op til at fortsætte de seneste års kraftige nedskæringer på arbejdsmiljøområdet. Hvis udspillet vedtages vil hver 3. medarbejder i Arbejdstilsynet i 2022 være sparet væk i forhold til antallet af ansatte i 2014.