Åbent Hus om turisme og udvikling af Lollands Sydkyst

Arrangementet finder sted tirsdag den 23. november 2021 kl. 17.00-19.00 i Rødbyhavn Sportshal, Havnegade 101, 4970 Rødby. Tilmelding er ikke nødvendig.
Borgmester Holger Schou Rasmussen, kommunaldirektør Thomas Knudsen og BARK Rådgivnings administrerende direktør, Sara Line Bohn, vil i den første halve time af arrangementet introducere til kommunens ambitioner og til arbejdet med en samlet udviklingsplan for Lollands Sydkyst.
Klokken 17.30 åbner rådgivere og medarbejdere fra kommunen boder i hallen med yderligere information om planer og tiltag samt mulighed for at give input og stille spørgsmål om udviklingsplanen, det nye forland, områdefornyelse i Rødbyhavn, den nye station ved Holeby mv.
Undervejs i arrangementet vil der være tegneaktiviteter for de yngste deltagere og udstilling af ’Postkort fra fremtiden’ tegnet af børn i de lokale SFO’er. Rødbyhavn Sportshals Cafeteria serverer gratis mad og drikke, så alle har mulighed for at stille sulten, inden Holger Schou Rasmussen runder arrangementet af ved syvtiden.
”Døren er åben, så man kan deltage fra start til slut eller bare droppe ind og snuse rundt på egen hånd”, fortæller Holger Schou Rasmussen, som håber på, at mange vil tage imod invitationen til at komme med deres ideer og til at høre om de spændende muligheder, som viser sig på Lolland i de kommende år.
”Meget af udviklingen handler jo om helt borgernære tiltag som fx det enestående, nye landområde, der dukker op af havet ved Rødbyhavn, nye sommerhusgrunde ved Dannemare eller Kramnitze eller mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser i det kommende naturbælte sydøst for Rødby,” påpeger Holger Schou Rasmussen.
BARK Rådgivning har allerede været i dialog med flere lollandske aktører, men glæder sig til at møde endnu flere borgere, som kan hjælpe med at finde det lokale guld og med at opdage sten på vejen.
”Kom og mød os i Rødbyhavn Sportshal og lad os høre, hvilke ønsker og bekymringer I går med for områdets fremtid”, lyder opfordringen fra Sara Line Bohn, der samtidig bebuder, at åbent hus-arrangementet vil blive fulgt op med vandringer og yderligere idéudvikling sammen med folk fra lokalområdet.
En kystdestination i international liga
Lolland-Falster er kraftcenter for international kystturisme i Østdanmark med kendte attraktioner og et stort antal turister. Potentialet for at gøre turismen til drivkraft for bæredygtig vækst er imidlertid endnu større.
”Turismen kan give grundlag for både levende lokalsamfund og erhvervsudvikling i vores område”, forudser borgmester Holger Schou Rasmussen og fortsætter:
”I Lolland Kommune skal vi være klar til at gribe de muligheder, som Femern-forbindelsen skaber. Når tunnelen står klar i 2029, kan vores gæster fra syd krydse bæltet på 10 minutter. Så ligger Lolland i naturlig forlængelse af den tyske Østersøkyst, hvor turismen allerede stortrives. Med de rigtige indsatser kan driftige folk på Lolland få samme vind i sejlene, som turisterhvervet har på den jyske vestkyst.”
Sydkysten fra Nakskov Fjord i vest til Hyllekrog i øst rummer mange muligheder, og flere offentlige og private investeringer finder vej til Lolland i øjeblikket. Det forbedrer bl.a. områdets infrastruktur, oplevelser og overnatningskapacitet, men nogle tiltag og tendenser kan være vigtigere at satse på end andre. For at skabe sammenhæng i udviklingen satte Lolland Kommune tidligere på året gang i et strategiarbejde med særligt fokus på strækningen fra Hummingen til Rødbyhavn. Realdania og Dansk Kyst- og Naturturisme finansierer sammen med kommunen udarbejdelsen af den samlede udviklingsplan for området.
Arbejdet med planen er i fuld gang. En række aktører er blevet interviewet, og kommunens rådgivere har dykket ned i de lokale turismetal og været på rundture for at se strande, havne og andre af sydkystens lokaliteter, som tilsammen kan udgøre afsættet for Lollands Sydkyst som turistområde og kystdestination i international liga.
”Vi har hjulpet kommuner over hele landet med at udforme udviklingsplaner, og en del af rådgiverteamet har også tidligere arbejdet med at identificere potentialer og udfordringer for Lollands Sydkyst”, fortæller Sara Line Bohn.
I udviklingsplanen vil rådgiverne kombinere indsigter i forholdene på Lolland med viden om hvad, der har virket andre steder. Den 7. oktober fremlagde BARK Rådgivning de foreløbige resultater og anbefalinger for byrådet. Nu ser rådgiverne frem til at indvie flere i arbejdet og håber derfor, at mange borgere, sommerhusejere og foreninger vil møde op til åbent hus-arrangementet.
Har du spørgsmål til arrangementet eller input til udviklingen af Lollands Sydkyst, tager Lolland Kommune løbende imod mails til adressen lollandssydkyst@lolland.dk
Læs mere om indsatsen i Lolland Kommunes pressemeddelelse fra den 7. september her: Fremtidens turisme på Lollands Sydkyst – nu går arbejdet i gang | Lolland Kommune (ritzau.dk)
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Birgitte RønnowSektorchef for Strategi og Politik, Lolland Kommune
Tlf:29 38 83 19Mette Boje MadsenChefkonsulentStrategi og Politik
Tlf:29 42 73 03mebla@lolland.dkBilleder
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Stor undersøgelse på vej: Behov for arbejdskraft?18.9.2025 21:48:46 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger vil 1.400 virksomheder på Lolland få en invitation til at være med i en ny undersøgelse, der blandt andet skal afdække de lokale rekrutteringsbehov og erfaringer med international arbejdskraft. Udvalgsformand Vibeke Grave håber, at mange vil deltage.
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum