Aarhus Universitet overtager driften af Nordisk Optisk Teleskop på La Palma
22.12.2020 06:00:00 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Med sin placering i 2,4 kilometers højde på La Palma ligger Nordisk Optisk Teleskop (NOT) et af de bedste steder i verden til astronomiske observationer. Ikke nok med, at atmosfæren næsten ikke forstyrrer udsynet, i den nærmeste by, los Llanos, har man endda afskærmet gadelamperne, så lyset fra dem ikke forurener billederne fra rummet.
Spejldiameteren på 2,56 meter hører til blandt de 50 største i verden, og optikken er af meget høj kvalitet. Og da observatoriet siden åbningen i 1989 løbende er blevet opgraderet med nye og avancerede instrumenter, er der stadig rift om at få observationstid på NOT – også blandt forskere i resten af verden.
Fremover bliver det Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, der skal forvalte observationstid.
Mens universitetet i Turku har overtaget ejerskabet af selve bygningerne, skal Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet tage sig af administration og drift. Det indbefatter bl.a. distribution af observationsdata, udvikling og vedligehold af teleskop og instrumenter samt ikke mindst aflønning af NOTs lokale medarbejdere, der nu er ansat på Aarhus Universitet.
Vigtig redning
Når de to universiteter har påtaget sig de store opgaver, er det fordi organisationen, som grundlagde teleskopet, Nordic Optical Telescope Scientific Associations (NOTSA), ikke længere ønskede at eje og drive det.
Ifølge lederen af Institut for Fysik og Astronomi, Ulrik Ingerslev Uggerhøj, stod det i forhandlingerne klart, at NOT ville være blevet nedlagt, hvis de to universiteter ikke overtog det.
Og det var vigtigt at redde teleskopet:
”Teleskopet er blandt de 50 største i verden, og vi forventer os meget af det. En af NOT’s største styrker er dets fleksibilitet. I den planlagte rapid response mode (hurtig reaktionstilstand, red) kan man rette det ind mod et astronomisk objekt inden for få minutter. Det er essentielt, hvis man vil observere de såkaldt transiente fænomener, der kan have en udglødningstid på få minutter. Det er særligt relevant i forbindelse med opdagelsen af gravitationsbølger og deres optiske modparter, eller observation af kvasarer,” siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj, og tilføjer:
”Jeg byder vores spanske medarbejdere velkommen og ser frem til godt samarbejde, nu inden for Aarhus Universitets og universitetet i Turkus rammer.”
Støtte fra styrelsen
Driftsudgifterne betales af et partnerskab af nordiske universiteter. Den danske del af udgifterne til driften betales af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen via Finansloven. Det danske bidrag sikrer, at danske forskere og studerende i de kommende år fortsat vil kunne anvende teleskopet til studiet af universet.
”Jeg er glad for den dialog og det samarbejde, der har været mellem alle de involverede parter i forbindelse med overdragelsen, og jeg ønsker alt det bedste i fremtiden for NOT. Da teleskopet blev etableret var det som et enestående samarbejde mellem landene i Norden og Spanien, og personalet i Spanien har gjort et stort stykke arbejde med NOT. Siden etableringen har teleskopet fulgt med udviklingen og haft stor betydning for danske forskere,” udtaler vicedirektør Stine Jørgensen, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Opgradering af instrumenteringen har været en del af strategien siden starten. I fremtiden vil NOT blive udstyret med det nye såkaldte NOT Transient Explorer (NTE) instrument, som er et kombineret kamera og spektrograf, der vil være særligt egnet til at observere korttidsfænomener på himlen med tidsopløsninger på minutter eller endda sekunder. NTE forventes klar til brug i 2022.
Nøgleord
Kontakter
Professor Hans Kjeldsen
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet
Mail: hans@phys.au.dk
Mobil: 2338 2160
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum